ØIF forlænger badmintonsæsonen

Badminton: Som noget nyt tilbyder ØIF nu mulighed for at forlænge badminton sæsonen med tre måneder frem til sommerferien.

Ølgod: Der er en del børn, der har for alvor fået blod på tanden i form af diverse pokaler til flere forskellige stævner, og kan slet ikke få nok af badminton og det særlige fællesskab, der kendetegner denne ret så individuelle sport. Det har den nye bestyrelse lyttet til, og besluttet at tilbyde badminton også om foråret, en gang om ugen, onsdag eftermiddag med opstart i uge 15.

Prøv det!

Det kunne også være en god mulighed for andre børn, der vil bare se, hvad badminton egentlig er for noget, til at prøve kræfter med denne sportsgren i en kortere periode og til billigere penge end en hel sæson. Alle er velkommen, og trænere står klar til at møde hvert barn på det niveau, det nu er.

Peter Gade

Klubbens unge spillere glæder sig meget til at få en træningstime med Peter Gade til april, når han kigger forbi Ølgod, for at give masterclass til alle de unge medlemmer, der enten har spiller i den indeværende sæson eller vil deltage i Forårsbadminton, samt spille en opvisningskamp til glæde for hele byen. Så hvis man gerne undervises en den femdobbelte europæiske mester, så er det ikke for sent at melde sig ind i klubben og få sig sit livs oplevelse.

hcr