ØHE betyder fuld fart på udvikling af Ølgod
Erhverv: Byens erhvervs- og handelsstandsforening har skiftet navn og sætter kursen for udvikling af Ølgod.
Ølgod: Ølgod Håndværker- og Handelsstandsforening, ØHH er blevet til til ØHE, Ølgod Handel og Erhverv. Logoet er et firkløver - et blad for hver branche; handel, håndværk, industri og landbrug.
– Ølgod Handel og Erhverv har til formål at fremme handel, liberale erhverv, industri og håndværkervirksomheder i og omkring Ølgod og varetage medlemmernes interesser og rettigheder samt medvirke til skabelse af et godt lokalt miljø. Ølgod Handel og Erhverv består p.t. af 78 medlemmer, fordelt mellem enkelt personer og selskaber, der driver erhverv i byen og omegn, fortæller byudviklingschef Klaus Irming Rasmussen.
Gid det var i Skanderborg
Han var for nylig inviteret til et møde i Skanderborg, hvor det lokale erhvervsliv gerne ville vide mere om, hvordan det kan være, at så meget er muligt og lykkes i Ølgod.
– Det er supergodt, at vores målrettede arbejde og resultater vækker interesse andre steder i landet. Det kan vi godt være stolte af, og det er med til for
alvor at sætte Ølgod på landkortet, vurderer Klaus Irming Rasmussen.
Ballasten smidt - kursen sat
Klaus kan nu se tilbage på sit første år som byudviklingschef i Ølgod, som er gået med at afslutte igangsatte projekter, skabe kontakter og overblik samt udvikle nye idéer.
– Vi har ikke flere hængepartier, men kan se fremad, og der ser spændende ud, lover byudviklingschefen.
Julelys og flagallé
Borgerne i byen har allerede kunnet konstatere de første tiltag. Ved juletid gav den nye julebelysten Storegade et storbypræg, og byudviklingschefen fortæller, at det vil brede sig til resten af byen.
Storegade bliver rigtig forkælet, for det er i ØHE også bestemt, at hovedgaden skal gøres til permanet flagallé fra første konfirmationssøndag, som i år er den 12. april og henover sommeren.
ØHE har nedsat en hånd-
værkergruppe, der skal arbejde med "Ølgod Huset", der skal opføres på udstykningen mellem Grønnegade og skoven.
Ølgod Huset
Idéen udvikles i fællesskab med Varde Kommune, og lige nu er den største hurdle at få økonomi i projektekt.
– Det arbejder vi på, ligesom vi forsøger at finde en familie, som kunne tænke sig at medvirke i projektet, fortæller byudvikingschefen.
