Lidt luksus til dit eget drømmested
Sengenyt: En behagelig seng er vigtig for en god søvn, og så gør det jo ikke noget, hvis sengen pynter i soveværelset.
sov godt: Når drømmeland skal indtages, er kvaliteten af sengen værd at tage i betragtning. Flere og flere er blevet opmærksom på, at god søvn i en god seng giver bedre livskvalitet, så det gælder om at vælge sovemøbel med omhu.
Den udfordring har møbelkæderne ILVA og IDEmøbler taget op.
– Vi oplever at danskerne går meget op i søvn. Nogle sover bedst på fjedre, andre sover bedst på latex eller trykaflastende skum, siger Nikolaj Sørensen, der er produktchef for de to kæder.
ILVA og IDEmøbler, der i forvejen har sengemærker som Dunlopillo, Wonderland og Zenpur, har endnu en nyhed til soveværelset.
Tre forskellige farver
Det er en elevationsseng i luksusklassen. Sengen, der hedder Nocturne Diamond, er danskproduceret og indrettet med skiftevis høje og lave fjedre, så kroppen automatisk får den rette støtte. Et nyt elevationssystem sætter prikken over iet.
– Hvor andre elevationssenge løfter benene i én lige linje, laver Nocturne Diamond et naturligt og behageligt bøj lige under knæene. Samtidig sikrer de høje og lave fjedre, at skuldre og hofter får lov at synke ned, mens nakke og talje holdes lige. Og på den måde får alle dele af kroppen den nødvenlige støtte, forklarer Nikolaj Sørensen.
Udover, at der er tænkt på komfort og velvære, har designerne også haft tanke for sengens look. Ligesom man kan vælge betræk i lækker italiensk uld i farverne natblå, lysegrå og mørkegrå.
