Palle fejrer 25 år hos Primo Danmark

Navne. Palle Bjerge kan den 23. april fejre 25 års jubilæum hos Primo Danmark A/S, i Tistrup.

Tistrup: Palle Bjerge har i alle årene været ansat i ekstrudering i rammeafdelingen. På daværende tidspunkt lavede man, som navnet antyder, udelukkende rammer til fryse og køleskabsindustrien. Siden hen er der kommet mange andre special produkter til, som bliver produceret i afdelingen.

Palle var de første 12 år på natholdet, siden hen har han været team-leder på dagholdet. Hos Primo Danmark kendes Palle Bjerge som en yderst kompetent medarbejder, der med sit store overblik, får tingene godt planlagt, til gavn for sine kollegaer. Palle er meget omhyggelig med sit arbejde, og sætter en stor ære i at tingene er i orden. Han er meget afholdt og vellidt blandt sine kollegaer, og med sit gode humør og store erfaring i ekstrudering nyder han stor respekt på Primo.

Palle Bjerge har gennem sit lange virke på Primo haft forskellige tillidsposter som arbejds- og miljørepræsentant samt tillidsmand i fire år. Gennem de sidste 12 år har han været medarbejdervalgt medlem af Primo Danmarks' bestyrelse. Også i disse sammenhænge nyder man godt af Palles store engagement.

mw

I fritiden er det hus, hjem og have samt familien, der har Palles store interesse. Han følger gerne pigerne i deres fritidsinteresser. Er der lidt tid tilovers, tager han gerne en tur på racercyklen. Ferierne sammen med familien bliver brugt meget alsidigt. Det være sig lige fra leje af campingvogn eller hytte til charterferie i sydens sol.