Skolebørn løber for kræftsyge børn

HADERSLEV: Penge må der til, hvis man skal hjælpe kræftramte børn og deres familier. Derfor er Team Rynkeby Sønderjylland og Den Nye Friskole i Vilstrup gået sammen om at lave SkoleRynkebyløbet Børn Løber For Børn.

Torsdag den 30. april fra 12 til 13.15 spænder børnene løbeskoene på til fordel for Børnecancerfonden.

Konceptet i selve børneløbet er, at børnene selv finder sponsorer, der give dem et beløb per omgang barnet gennemfører i den time løbet foregår. På dagen bliver der flere baner at vælge imellem, så børnene ikke alene løber, men får mulighed for at afprøve alsidige bevægelsesbaner.