HADERSLEV: Den 2. maj holder Pamhule Jagt og Fiskeri et compoundkursus for compoundskytter/buejægere.

Der er i alt 22 tilmeldte fra hele landet.

De kommer blandt andet fra Fur og København.

Nogle af deltagerne har booket overnatning på lokale campingpladser.

Deltagerne skal på kurset introduceres til deres compoundbue eller deres kommende compoundbue.

Denne type bue kan utrolig meget, og derfor er pladserne på dette kursus med Danmarks bedste landsholdsskytte i compound eftertragtet.

Deltagerne skal undervises og de skal ud på den helt fantastiske 3D buebane, som ligger i forbindelse med Pamhule Jagt og Fiskeri.