Er det dine stjålne guldsmykker?
Tyveri: Lokalpolitiet i Haderslev leder efter ejerne til fundne guldsmykker.
HADERSLEV: Omkring den 8. april kom lokalpolitiet i Haderslev i besiddelse af i alt otte guldsmykker, som de formoder stammer fra tyveri, og derfor leder de nu efter personer, der kan genkende smykkerne.
- Jeg vil bede læserne kontakte mig, hvis de står og mangler smykkerne, eller kan genkende dem. Vedhænget på billedet er produceret af en lokal guldsmed, og er et såkaldt unika. Der findes ikke et lige. Smykket er altså produceret i Haderslev, og fundet her. Derfor antager jeg at det også er stjålet her, eller fra en af omegnsbyerne, skriver kriminalassistent Henrik Brønd fra Haderslev Lokalpoliti.







