Årets æreshertug skal findes

HADERSLEV: Hertug Hans Festival i Haderslev nærmer sig, og dermed er det også ved at være tid til nominere kandidater til årets æreshertug.

Komiteen for udvælgelsen af æreshertug har besluttet, at en æreshertug er en person eller en gruppe, der har gjort en positiv forskel i forhold til Haderslev Kommunes omdømme, har bidraget til en positiv udvikling og vækst, har gjort en social eller kulturel indsats, arbejder uselvisk og gør et arbejde ud over det forventelige.

Alle borgere kan inden den 8. maj 2015 komme med et bud på, hvem der skal være æreshertug.

Forslaget skal være skriftligt begrundet og sendes til Haderslev Kommune, Kultur og Fritid, Gåskærgade 26-28, 6100 Haderslev eller på mail: kulturogfritid@haderslev.dk

Kåringen af årets æreshertug sker lørdag den 30. maj klokken 11.30 på Torvet i Haderslev.

kao

Æreshertugen og ledsager inviteres til taffel lørdag aften.