Forsøgsscene præsenterer ”The Wiz”
HADERSLEV: Forsøgscenen Haderslev sætter igen i år en større musical op. Denne gang er det musicalen ”The Wiz”. Der er cirka 80 frivillige i gang på og bagved scenen.
Forsøgsscenen samarbejder også i år med amatørmusikere, som velvilligt stiller sig til rådighed i orkesteret. På den måde gør Forsøgsscenen det muligt at skabe en ramme om et fællesskab, som ikke så mange andre fritids aktiviteter kan tilbyde. Derudover har Forsøgsscenen Haderslev en meget vigtig funktion - at vække interessen for teaterarbejde hos de unge. Flere unge fra Forsøgsscenen Haderslev er gennem årene blevet professionelle udøvere både som skuespillere, lysdesignere, scenografer og som dramaturg.
Der er premiere på Kulturhus Harmonien torsdag den 7. maj kl. 19. Derefter spilles der fredag 8. maj kl 19.00, lørdag 9. maj kl. 13.00 og kl 17.00 og igen søndag 10. maj kl 13.
Alle forestillinger spilles på Kulturhus Harmonien.