Varde: Første klasserne i SFOen Jacobillen på Sct. Jacobi skole har sammen med deres pædagoger Lasse Krog Siggaard og Pia Christensen arbejdet med projekt modeshow i hele april måned. Børnene skulle finde ud af, hvordan man planlægger et modeshow med brug af lys, scene, designere, modeller, musik, fotografer og programmer. Alt dette kulminerede i et stort modeshow med opvisning for andre børn, søskende, forældre og bedsteforældre. – Børnene havde hver deres funktion og skulle arbejde i teams om at skabe modeshowet som en helhed. En kæmpe succes, fortæller Lasse Siggaard. mwo Privatfoto