De røde faner kunne fejre 125 års jubilæum

kampdag: Fredag den 1. maj vajede de røde faner traditionen tro i Arnbjerg Parken.

Varde: Siden 1890 har arbejderne mødtes for at høre brandtaler og drikke fadøl for at skylle efter.

I Arnbjerg Parken i Varde var der også feststemning i forårsvejret. LO Vestjylland bød på røde pølser og noget at drikke der til, og de følgende talere var på i løbet af eftermiddagen:

Monika Lillelund fra 3F, Flemming Winther fra HKKF, Claus Larsen, som er folketingskandidat for SF, Niels Ole Beck, der er folketingskandidat for Socialdemokratiet samt Henning Hyllested som er medlem af folketinget for Enhedslisten.

Indimellem de kloge ord kunne tilhørerne fornøje sig med musik fra bandet "Udenfor Sæsonen".