En lille laber krudttønde
Biltest: Vi prøver Ford Fiesta Black Edition 1.0 EcoBoost 140 hk med tre døre til 192.330 kroner. Den er ikke helt så barsk, som den ser ud - men næsten.
Sporty: What! Mine trommehinder blafrer som Dannebrog i vindstyrke 12 efter at jeg har fortalt min bekendte, at der kun ligger en tre cylindret 1.0 liters motor under hjelmen i ugens testbil.
Han er overrasket, fordi Ford Fiesta Black Edition ligner noget, der spiser GTI morgen, middag og aften. Det gør den ikke. Testbilen er en semi-GTI. Ford hiver 140 hk ud at den lille maskine, men fuldblods-GTI leverer godt 200 hk.
En mester
Når vi snakker downsizing, er Ford en sand mester og blev da også hædret med den prestigefyldte titel Engine of the Year 2014.
Det er der ikke noget at sige til. Testbilens motor klarer 200 km/t på den tyske motorvej og opfører sig her som om, der er meget mere volumen end en liter.
I hverdagen er motoren et usædvanligt behageligt bekendtskab. Den accelererer let op fra lave omdrejninger og man kører stort set i topgearet hele tiden. Jeg tror faktisk, at der er mere elasticitet i denne motor end der er elastik i Amin Jensens underbukser.
Veyron vinder
Den danske importør hævder, at ugens testbil med sine 140 hk har en litereffekt, der er højere end monstret Bugatti Veyron.
Det passede, da Veyron med sin otte liters W16 motor ydede 1001 hk. Nu er ydelsen hævet til 1213 hk. Det giver en litereffekt på godt 151 hk.
Men der skal ikke snakkes mere Bugatti Veyron i denne test. Monstret koster trods alt over 40 millioner kroner og jeg vil skyde på, at Veyron-ejeren for det, der betales for ugens testbil, kun lige kan få et lygteglas og et stort serviceeftersyn.
Men jeg skal da lige brokke mig lidt over, at der kun er fem gear i testbilen. Gearkassen er dog som undervognen tilpasset den sportu motor.
Lækreste fælge
Fiesta Black Editon har masser af sportsudstyr, sort farve med rødt tag og røde staferinger. Vælger man Red Edition, er der byttet om på farverne.
Bilen har de lækreste sorte fælge og kabinen er udstyret med sorte og røde sæder og alu-pedaler. Jeg savner lidt pep til instrumentbordet, men den slags har man det med at springe over i sportsudgaver, fordi det er dyrt. Bordet er helt standard og det er så som så med kontakternes brugervenlighed.
Det er kringlet at komme rundt i det lille displays funktioner med telefon og så videre. Alt betjenes med trykknapper og det er ikke særligt overskueligt.
Displayet indeholder også en belønning for pæn kørsel. Man får op til fem blade på tre blomster for gearskift, forudseenhed og fart. Det er rigtigt fint, men jeg bytter gerne en blomst eller to med en touchskærm.
Økonomien i testbilen er enestående - hvilket naturligvis er en af årsagerne til, at 1.0eren blev kåret som årets nye motor i 2014.
Opgivelsen er 22 km/l. Imponerende, for det er meget tæt på opgivelsen for de meget mindre mikroer, der typisk leverer halvdelen af de hk, der ligger i ugens testbil.
Jeg kan ikke få testbilen til at køre 22 km/l. På en øko-tur i by og på land kommer jeg dog tæt på. 21,1 km/l bliver resultatet af min anstrengelser.
Testgennemsnittet lægger sig på 17,2 km/l. Bilen skal jo lige trykkes af på den tyske motorvej.
Tre døre
Black Edition har naturligvis kun tre døre. Det er nemlig den smarteste version. Det betyder, at det er sin sag at komme ind på bagsædet, men sådan er det: Man må lide for skønheden. Pladsen ved bagsædet er godkendt.
Black Edition er en skønhed. Kommentarerne vælter ind i løbet af ugen. Men begejstringen falder som Danske Bank aktien i slutningen af 2008, når snakken falder på motoren. Vi har endnu ikke vænnet os til, at de små turbomotorer er leveringsdygtige i mange hestekræfter. Men det kan vi lige så godt gøre, for Ford viser vejen med denne lille maskine.