Ni kræmmermarkeder på Torvet

Guderup: Guderup Plejecenters Venner vil i sommerhalvåret arrangere kræmmermarked på Torvet i Guderup hver anden lørdag fra kl. 09.00 – 14.00. Kræmmermarkedet er åbent for alle, private og forretningsdrivende, der ønsker en stadeplads på Torvet.

En stadeplads er tre meter bred og koster 50 kroner per gang. Beløbet går ubeskåret til Guderup Plejecenters Venner.

Der vil være kræmmermarked på følgende lørdage: 16. maj, 30. maj, 13. juni, 27. juni, 11. juli, 25. juli, 8. august, 22. august og 5. september.