Gardens venner holder loppemarked

Dybbøl: Lørdag 9. maj holder Sønderborg Gardens Støtte-kreds loppemarked på adressen Dybbøl Bygade 4a.

- Loppemarkedet er et af områdets største, siger Jens Peter Jacobsen, der er formand for støttekredsen.

Dørene åbnes klokken 9 og der kan handles frem til klokken 16. Klokken 13.15 er der koncert med Sønderborg Garden.

Overskuddet fra markedet overrækkes til garden ved 35 års jubilæumskoncerten i Alsion 31. oktober.

Jens Peter Jacobsen siger, at støttekredsens røde bil allerede efter loppemarkedet kører rundt og samler ting ind til markedet i 2016. Har man noget, man gerne vil af med, kan der rettes henvendelse til 40 15 25 26.