Fra politirapporten (fast rubrik)
FERIESTART: Stort og småt fra de første ferieuger på Bramming-egnen.
Tirsdag den 30. juni
En midaldrende herre blev sigtet for tyveri af madvarer for 15 kr.,
da han mandag sidst på eftermiddagen var kunde i én af Brammings
butikker, som han forlod uden at betale for varen.
Natten til tirsdag var der indbrud i plejecenteret på Nørremarken
i Gørding. Et vindue blev noget så sjældent som underboret, hvorefter
den indvendige vrider med et redskab blev afhaspet. Tilsyneladende blev
der ikke stjålet noget.
Onsdag den 1. juli
Først på aftenen kørte en 42-årig mand på motorcykel ad Nørregade, da han
blev usikker på, om en 60-årig fører af en varebil fra en sidevej overholdt sin
vigepligt. Det resulterede i, at motorcyklisten væltede. Der skete ikke sam-
menstød, men der var uoverensstemmelser mellem parterne, så politiet
blev tilkaldt. Der skete kun materiel skade.
Torsdag den 2. juli
En farende svends hvil på en bænk på Sct. Knuds Allé vakte en ældre dames
omsorg og bekymring. Hun hidkaldte politiet, og én af de lokale betjente
fik kontakt med ”svenden”, der nød solen og en dunk rødvin. Han fik en Magnum
is af betjenten til at køle sig på, hvilket han aldrig før havde fået serveret af en
offentlig myndighed.
Èn nummerplade, CG 54.819, blev stjålet fra en parkeret bil på samkørselspladsen
ved Størsbøl mellem kl. 19.30 og 22.30.
Fredag den 3. juli
Et vildsvin i fri dressur på Hejrskovvej øst for Gørding gav anledning til en hen-
vendelse til politiet. Det lykkedes dog ikke at indfange dyret, som måtte over-
lades til egen skæbne. Der er formentlig rettelig tale om et hængebugsvin, som
er forsvundet fra en indhegning på Tvedvej i Sdr. Lourup.
Lørdag den 4. juli
En 31-årig kvinde væltede med sin knallert på Alsædvej i St. Darum. Ved politiets
ankomst kunne man konstatere, at det formentlig var alkohol, der var årsagen til,
at hun var væltet. Hun kom lettere til skade ved styrtet.
Mandag den 6. juli
En yngre kvinde har anmeldt sig snydt i forbindelse med handel på facebookgruppen
Molo, idet hun ikke havde fået tilsendt den vinterfrakke, som hun i maj betalte for. Uanset sælgerens vilje var pengene heller ikke tilbageført til den bedragede.
Der er dog andre som også har anmeldt sig bedraget af samme sælger, som bor i Randers.
En uregistreret sort VW Passat blev mellem fredag eftermiddag og mandag middag
stjålet hos Juulsgårdens Auto. Ejeren meddelte tirsdag formiddag, at bilen var kommet
til veje igen.
Tirsdag den 7. juli
Lige efter midnat måtte brandvæsenet en tur til Videkærvej, hvor der var brand i en
halmlade. En overgang var der bekymring for dyrene i bygningen ved siden af, men
faren blev afværget. Der er mistanke til, at brandårsagen er selvantændelse i hø.