Seniorerne tog tre dage til Nordsjælland

På tur: Øster Herreds Seniorklubs tredagstur gik i år til Nordsjælland, hvor første stop var Andelslandsbyen ”Nyvang” ved Holbæk.

Området: Nyvang ved Holbæk er et spændende sted, hvor en hel landsby er bygget op. Der var forretninger, skole, forsamlingshus, brugsforening, smed, mejeri og meget mere. I sommertiden er Nyvang befolket med mange frivillige, som er med til at levende gøre hele området. Alt er bygget op, som det så ud i første del af 1900 tallet. Det så Øster Herreds Seniorklub på klubbens årlige tredagstur.

– Derfra videre til Frederiksborg slot, hvor vi så den fine udstilling af Dronningens kjoler, lige fra de små pige kjoler til de store rober, som vi ser Dronningen i til de store fester, fortæller en af deltagerne.

Efter overnatning på Hotel Hillerød begav klubben sig ud på andedagen, som omfattede besøg på Fredensborg Slot, hvor en dygtig guide sørgede for en rigtig god oplevelse. Derefter var det tid til at besøge et orkidegartneri med mange dejlige blomster. Her blev der købt godt ind.

Sidste var Bakken, hvor deltagerne selvfølgelig skulle se ”Korsbæk”.

– Det var der også mange andre end os, der ville, så det var som ”sild i en tønde”, men så kunne vi da nyde at gå rundt i det dejlige sommervejr , og se på alle forlystelserne, fortæller en anden deltager.

Sidste dag bød på en vandretur omkring Kronborg, et besøg i et nyt og spændende maritimmuseum bygget i den gamle tørdok ved Helsingør skibsværft . Tre dejlige dage i flot sommervejr sluttede med aftensmad på Hovborg kro.

hcr