Die Herren spiller U2 i kirke

Rock i kirken: Tirsdag den 27. oktober spiller U2-kopibandet Die Herren i Vesterrmarkskirken i forbindelse med kirkens 10-års jubilæum.

Grindsted: En kirkekoncert med et rock band, kan man det? Vestermarkskirken besvarer spørgsmålet ved at præsentere U2 -opibandet Die Herren i forbindelse med kirkens 10-års jubilæum.

Bandet udvælger nøje de sangene i U2's repertoire med et klart religiøst budskab, som man fra kirkens side mener de fleste U2-sange faktisk har. Det er da heller ikke første gang, at Die Herren giver kirkekoncert. Bandet har siden 2005 deltaget i arrangementer lige fra helt små landsbykirker med en enkel scene og lyssætning - til de allerstørste domkirker med avanceret og storslået lyd- og lysproduktioner.

Sidst i forbindelse med Herning kirkes 100-års jubilæum, hvor Die Herren musikalsk blev suppleret af Gospel d'Light – et over 20-mands stort gospelkor. Gudstjenesten, hvori koncerten indgik, blev overværet af 500 publikummer og optaget af TV/Midt-Vest til visning på kanalen.

– Kirkerummet i sig selv giver musikken en helt ny dimension, hvor teksten pludselig står klarere frem. Så man behøver ikke en storslået produktion for at blive bevæget – tværtimod, lyder det fra Vestermarkskirken.

Die Herren ønsker med U2's musik at gøre kirken til et levende og livskraftigt sted. Publikum engageres og involveres i koncerten, og man kan lade sig inspirere af den amerikanske gospel-tradition, hvor hele huset og dens beboere bliver ét. Kirkerummet er generelt et lidt sværere sted at spille rockmusik i, men Die Herren gør en dyd ud af, at lyden indrettes til lokalet, og at der spilles så lavt, at lyden ikke ødelægger oplevelsen for deltageren.