AABENRAA:Fredag 21. august klokken 16.00 spiller Richard Ragnvald og Henning Vad koncert på Nørretorv i Aabenraa. Richard Ragnvald er en gammel cirkushest inden for dansktop-poppen. Han begyndte sin musikalske levevej tilbage i 1959 og har siden både begejstret og forarget vidt og bredt. Ikke mindst med sit nummer "Kære lille mormor", han ved festlig lejlighed omdannede til hyldestsang til Pia Kjærsgaard, "Kære lille Pia", hvilket af en eller anden grund faldt mange for brystet. Henning Vad er goså kendt som Den syngende Post. Han har blandt andet deltaget i "Danmark har Talent", og det har sat så meget gang i musikkarrieren, at han ikke længere giver den gas som postmand Per. /caa PR foto