Ølgod håndværkere blandt de første med ny teknologi

App: Haahrs Tømrer og Murer ApS er en af de første håndværkere i Danmark, som både sparer tid og penge og får præcise fakturaer af sted til kunderne via en app fra ordrestyring.dk.

Ølgod: Borgerne i Ølgod kan se frem til at blive serviceret af fremtidens håndværkere med præcise fakturaer og lynhurtig kommunikation om ændringer i opgaven. Det skriver Haahrs Tømrer og Murer ApS i en pressemeddelelse.

– Ordrestyring.dk gør hele processen hurtigere, og vi har samtidig også mulighed for at hente rapporter ned på den enkelte sag, således at vi kan se og dokumentere den samlede sagsbehandling både for os selv og ikke mindst kunden, fortæller Henrik Haahr, der er snedker og en af tre indehavere af Haahrs Tømrer og Murer ApS.

Ingen overraskelser

Dokumentationen skaber klarhed over, hvad der er aftalt, og hvilket arbejde der er udført, og der vil derfor sjældent være uenighed mellem håndværker og kunde. Aftaler man ændringer undervejs, vil dette også fremgå i systemet, og dermed får kunden aldrig kedelige overraskelser på den endelige faktura.

– Med ordrestyring.dk får vores kunder færre fejl på den endelige faktura, og det er hurtigt og nemt at sende den endelige regning ud til kunden,” siger han.

Skaber overblik

Firmaet har siden 2012 benyttet sig af håndværker-app’en ordrestyring.dk, der automatisk skaber overblik over forretningens administrative opgaver. App’en giver en hurtig, nem og overskuelig oversigt over blandt andet materiale- og tidsforbrug i hver enkelte sag, og det har især lettet arbejdet for firmaet.

– Samtidig har ordrestyring.dk sikret os, at vi har meget mindre materialespild, og at vi samtidig sparer en del tid, fortæller Henrik Haahr.

Fejlfri fakturaer

Det er et samarbejde mellem Danmarks førende ordresystem for håndværkere, ordrestyring.dk, og økonomisystemerne Dinero og e-conomic, der giver Henrik Haahr og andre håndværkere mulighed for præcis materiale- og timeregistrering, og letforståelige og fejlfri fakturaer til kunderne, hvoraf det fremgår præcis, hvad de betaler for.

Laveste priser

Håndværkerne kan også finde de laveste grossistpriser på materialer som stikkontakter, kabler og spots via app’en. De undgår derved unødvendige ekstra omkostninger, og det sikrer i sidste ende kunden den bedst mulige pris.

Det sker gennem ordrestyring.dk’s samarbejde med prissammenlignings-platformen KlarPris.dk, som tjekker håndværkernes rabataftaler på tværs af grossisterne.

Ud over at udføre tømrer- og murerarbejde for både private og erhverv, er Haahrs Tømrer og Murer ApS også en aktiv sponsor i de lokale sportsklubber.