Donerede briller og vandt nyt par

SØNDERBORG: Kirsten Andersen vandt, da Louis Nielsen i Sønderborg trak en vinder blandt alle, der donerede gode brugte briller til Tanzania. I forbindelse med indsamlingen op til jul fik Louis Nielsen i alt 550 par genbrugsbriller ind. Brillerne skal nu sorteres og gøres klar til Louis Nielsens hjælpe-arbejde i Tanzania.

– Vi er meget taknemmelige for alle de gode bidrag. For at kunne drive vores projekt i Tanzania er vi afhængige at få mange gode brugte briller ind, som vi kan arbejde med. Tusind tak til alle, der gav et bidrag, siger chefoptiker Sebastian Parada hos Louis Nielsen, der fortsat er interesseret i at modtage brugte briller.