Borgmester genvalgt på vippen
DANMARK: Landsforeningen Danmark på Vippen, der tæller en femtedel af landets kommuner, har netop haft generalforsamling, og der var genvalg til Sønderborgs borgmester, Erik Lauritsen (S), til bestyrelsen. Der var desuden genvalg til Jakob Fastrup, bestyrelsesformand i Danske Andelskassers Bank, Stén Knuth, borgmester i Slagelse Kommune, Kim Ruberg, administrerende direktør i Jøp, Ove & Myrthu Vest, samt nyvalg til Holger Schou Rasmussen, borgmester i Lolland Kommune. På generalforsamlingen besluttede foreningen at etablere en ny tænketank, som skal bidrage med forskning inden for områder, der kan sikre øget vækst og balance i Danmark.
kao
– Skævvridningens konsekvenser bliver ikke taget alvorligt, og det skyldes blandt andet manglende viden og erkendelse om dem. Netop det skal vores nye tænketank være med til at ændre, siger Jakob Fastrup, der er bestyrelsesformand for Danmark på Vippen, i en pressemeddelelse.