Ny mand i spidsen for kultur og teknik
Kommunalt: Varde Kommune henter ny direktør i Sønderborg Kommune.
KOMMUNEN: Den 38-årige Thomas Jaap er ansat som ny direktør for Plan, Kultur og Teknik i Varde Kommune.
Thomas Jaap kommer fra et job som drifts- og anlægschef i Sønderborg Kommune og tiltræder i sit nye job den 1. april. Her afløser han Bent Peter Larsen, som har valgt at gå på pension.
Thomas Jaap er oprindeligt uddannet bygningsingeniør og har siden suppleret uddannelsen med en HD og en master i ledelse. Han har mange års erfaring fra både den private og offentlige sektor. Efter endt uddannelse i 2003 blev han først ansat i COWI. I 2008 skiftede Thomas Jaap til en stilling som kontorchef i Odense Kommunes By og Kulturforvaltning, inden han i 2013 blev drifts- og anlægschef i Sønderborg Kommune.
bec
Thomas Jaap er bosat i Kolding med sin familie.
