Linda Jessen udstiller på kulturhuset i Ølgod
Ølgod: Månedens kunstner i april hedder Linda Jessen og er fra Vejen.
Hun er bosat tæt ved Kongeåen og ikke så langt fra Vesterhavet.
Her får hun inspiration til sine malerier, som man kan se et uddrag af i april på Ølgod Kulturhus.
Linda Jessen er autodidakt maler, men har deltaget løbende i forskellige kurser. Blandt andet hos Dea Enna, Margit Peters og Myrna Wøhlk Vilbæk.
Hun har udstillet på gallerier og i forskellige virksomheder, samt deltaget i flere censurerede udstillinger og er medlem af billedkunstnerforeningen BRA i Esbjerg.
De sidste tre år har Linda Jessen været med i projekt Kolding Banegård, projekt Kolding Havn og projekt Koldings Kirker med udstilling på Kolding Bibliotek under ledelse af Lars Gregers Hansen.
Kulturhuset har åbent alle dage kl. 7-23