Vojens-målmand bedst ved DM
VOJENS: Selv om de jyske mestre fra Vojens IK ikke fik medaljer ved DM for U15-hold, formåede sønderjyderne at besejre de senere mestre fra Rødovre med 1-0. Frederik Dichow præsterede i den kamp i Vojens-målet hele 40 redninger på 45 minutter. Det var en bedrift, der medvirkede til, at han blev kåret til turneringens bedste målmand og kom på all star-holdet.