side
nr. 5
Har humanister forstand på klima?
Ja, mener dekanen og giver her sit bud på, hvad humaniora fx kan bidrage med i klimadebatten
S
Foto: ANNE tRAp-lIND
om humanister skal vi ikke stå på sidelinjen og se statistikere og samfunds- og naturforskere marchere lystigt forbi til kamp for miljøet og klimaet. Vi har alle muligheder for at rense ud i forældet sprogbrug og tankesæt, sørge for at intet fejes ind under gulvtæppet, åbne vinduerne mod nye horisonter og støve gammel visdom af, så det menneskelige kommer frem i lyset til alle tider og på hvert et sted på vores synkende klode.
Af Kirsten Refsing, dekan
E
n tredjedel af danskerne tror ikke på klimaforandringer, lød det fra mit TV forleden dag. Men det kan vel ikke forbavse i en verden, hvor over halvdelen af amerikanerne tror, at jorden blev skabt for godt 6000 år siden. Jeg kunne dog ikke lade være med at spekulere på, hvilken tredjedel af danskerne det er, der ikke "tror på" klimaforandringer. Er det dem, der ejer privatfly eller pynter hele huset med elektriske lys til jul? Eller er det dem fra Ungdomshuset og Christiania, der så nødig vil være autoritetstro? Eller kan det monstro være nogle af humanisterne på Københavns Universitet? disse tider, hvor resten af universitetet har kastet sig over klimaaktivitetskataloger, grøn campus og forberedelser til IARUs klimakongres i 2009, er der ret stille omkring emnet på Det Humanistiske Fakultet. Med nogle få brave undtagelser kan man nok ikke sige, at vi har kastet os grådigt over klimaudfordringen.
I
oldkrigsforskere kan minde os om, hvordan det var at leve med truslen om atomar udryddelse på et splitsekund. Arkæologer kan give os unik indsigt i, hvad naturforandringer betyder for et samfunds evne til at overleve. Kulturforskere kan fortælle os, hvordan katastrofer hvad enten de er menneskeskabte eller ej, eller hvad enten de er hypotetiske eller reelle skaber sociale og kulturelle forskydninger og omvæltninger med langtidsvirkninger. Litterater og kunsthistorikere har adgang til en guldgrube af refleksioner over og sindbilleder på, hvordan mennesket lever med og overlever katastrofer, både de indre og de ydre. Filosoffer og retorikere kan kortlægge, hvilken erkendelse klima- og miljøargumenterne forudsætter, hvordan de fremsættes og opnår troværdighed. Og endelig kan medieforskere formidle viden om, hvordan katastrofer brandes og eksponeres i stor stil, som da en tsunami ramte Sydøstasien i 2004, eller mere afdæmpet, som da jordskælvet i Pakistan året efter havde svært ved at vinde tilstrækkeligt gehør.
K
Klimaforskning på humaniora
kUs klimakonference i marts er bygget op omkring seks forskningstemaer, og det Humanistiske fakultet ønsker at byde ind med forskning på de temaer, der appellerer til humaniora. fakultetet har blandt andet derfor opslået to 2-årige postdoc-stillinger inden for klimaproblematikken i humanistiske fagområder. opslagene, der har ansøgningsfrist den 16. juni, kan ses på intranet.hum.ku.dk/forskning/klima/. derudover har fakultetet bevilget frikøb til tre forskere med klimarelaterede projekter. frank sejersen fra Eskimologi og arktiske studier skal i forårssemesteret 2009 beskæftige sig med projektet "menneskets aktørstatus og klimatilpasningsstrategiernes anatomi", og isak Winkel Holm fra litteratur videnskab skal ligeledes i foråret 2009 beskæftige sig med projektet "mobilising the populace: human dimensions of climate change". derudover har Erik Brinch petersen fra forhistorisk arkæologi fået bevilget to semestres frikøb til at arbejde med projektet "klimasvingninger og immigrationsbølger". l æ s mere o m fakulte te t s klima forskning på intranet.hum.ku.dk / forskning/klima
ar vores kommunikationseksperter ikke følt sig provokeret af den meget skiftende og manipulerende retorik, der de sidste 25 år har været udøvet på området? Er det ikke interessant, at diskussionerne om luftforurening er totalt forstummet til fordel for snakken om CO2, der hverken kan ses eller lugtes? Eller at ingeniørerne vil have en bro over Kattegat og Østersøen, når de fossile brændstoffer, der skal drive alt på hjul, er ved at slippe op? Nå nej, det problem er jo løst vi putter bare mad i tanken i stedet for! Nå nej, så sulter folk jo. Men så affaldsstoffer fra mad da. Tja, men forurener det ikke? Har det ingen indflydelse på, hvilke afgrøder der dyrkes?
H
H
umanister har alle muligheder for at gribe fat om tidens tand og rodbehandle den ved at tænke i dybden og på tværs. Med sin fagbredde er humaniora allerede et arnested for tværfaglig tænkning og forskning. Humanister kan omsætte naturvidenskabernes beskrivelser af verden til erkendelse og normative standarder i sociale sammenhænge. ennesker søger forklaringer, og døden skal have en årsag. Hvis der er mangel på acceptable forklaringer, blomstrer konspirationsteorier, rygter og nye religioner. Her kunne f ilosofferne og religionshistorikerne træde til sammen med alle de humanister, der har brugt deres liv på at lære fremmede sprog og forstå anderledes kulturer. Hvilken hjælp virker bedst, hvis en del af verden pludselig oplever, at livsgrundlaget forsvinder, og befolkninger decimeres? Hvilken etisk grimasse vil passe, hvis vores egen overlevelse står på spil, og umulige valg skal træffes? Hvordan har mennesker før i tiden forholdt sig til den slags situationer? Hvilke konflikter kan forudses, og kan de forebygges? limaforandringer er en udfordring for alle fag. Også humanister kan spille en vigtig rolle i at opstille scenarier og udfordre eller udforme politikker. I det mindste kan vi gøre, hvad vi altid har gjort: belyse emnet, analysere data, fortolke konklusionerne og fortælle om det hele i et sprog, som alle kan forstå.
M
KUs klimasatsning
Verden er begyndt at tælle ned til FNs klimakonference i København i december 2009. Men allerede et halvt år før topmødet afholder Københavns Universitet sammen med samarbejdsuniversiteterne i stjernealliancen IARU en international konference om klimaændringer. Konferencen bliver afholdt i marts i Bella Centret med deltagelse af tusindvis af internationale topforskere, og den skal munde ud i en statusrapport om klimaområdet, som politikerne kan bruge som udgangspunkt for deres aftaler og hensigtserklæringer. Der er allerede planlagt en række formidlingsaktiviteter på klimaområdet. Se mere på KUs klimaportal på www.klima.ku.dk
D
et er næppe sprogforskere, historikere, filosoffer, arkæologer, kunsthistorikere eller religionshistorikere, der har været de store syndere på miljøområdet heller ikke selv om vores papirforbrug er med til at rydde skovene. anske vist kan humanister være lige så store miljøsyndere som alle andre, der anskaffer sig store firehjulstrækkere, hvis lønnen tillader det, eller lever i dårligt isolerede boliger, fordi lønnen ikke gør andet muligt. Men hvorfor skulle humanister ikke også kunne blive stjerner på den globale scene, når forestillingen bærer overskriften "klima og miljø"?
G
K
Klima - er det for humanister? Spørger dekan Kirsten Refsing. Og giver selv et bud på svaret. side 2 nr. 5 27. årgang Juni 2008 Nutidens unge Hvem er de nye studerende, der starter på fakultetet efter sommerferien? Side 4 November 2007 www.humanist.hum.ku.dk specialeoversigt soMMerens side
side nr. 5 Har humanister forstand på klima? Ja, mener dekanen og giver her sit bud på, hvad humaniora fx kan bidrage med i klimadebatten S Foto: ANNE tRAp-lIND om humanister skal vi ikke stå på sidelinjen og se statistikere og samfunds- og naturforskere marchere lystigt forbi til kamp for mil
side 2008 Det poetiske angår os alle Poesien er Frank Kjørups passion. Forskningslektoren på Institut for nordiske studier og sprogvidenskab har specialiseret sig i digtekunstens væsen, skrevet doktordisputats med titlen the Body in the line og netop stiftet nordisk Poetisk selskab. Humanist møde
side nr. 5 hvem er de nye studerende? Til september ankommer en ny slags russer de første efter den nye gymnasiereform. Fakultetet er i gang med at finde ud af, hvem de er, og hvad de forventer. Reportage fra konference om nutidens unge Af Henrik Friis henrik@hum.ku.dk Har man gået i gymnasi
side 2008 SpecialeSumpenS fjende nummer et indviet Prorektor Lykke Friis, prodekan Hanne Løngreen og en masse specialestuderende sørgede den 23. maj for, at fakultetets nye våben mod specialesumpen Specialistfabrikken blev indviet på behørig vis med rød snor, taler, øl og snacks Tekst og fot
side nr. 5 Specialekontrakter for de StuderendeS eller for StatiStikkerneS Skyld? HumaniSt Har modtaget et indlæg om de nye Specialekontrakter fra en Studerende på inStitut for nordiSke Studier og SprogvidenSkab. læS indlægget og prodekan for uddannelSe Hanne løngreenS Svar. Af Rikke Vivian Lang
side 2008 Specialeoversigt 2008 I 352 specialer rummer denne specialeoversigt nr. 47 i rækken af oversigter bragt gennem årene i Humanist. Den omfatter de specialer, Studieafdelingen på Det Humanistiske Fakultet har registreret som bedømt og bestået i perioden fra den 23. november 2007 til den
side nr. 5 skab en redegørelse for hvorledes Kirsten Hammanns tematiske problematisering af parforhold afspejler en tidstypisk oplevelse af meningstab samt et behov for at finde nye betydningsskabende sammenhænge. l Pernille Elkjær Rasmussen: Problem- engelsk n Kristina Back: The Ending Subve
side 2008 indlevelsesoptentiale tilskuerens emotionelle indførelse i traileren og forventningen til det filmiske værk. l Nikolai Daniel Schulz: Filmanmeldelsen n Maja Kildetoft Schultz: Lejre i Landskabet. En analyse af centralpladsen i Gl. Lejre og dens beliggenhed i forhold til færdsel og ko
side 10 nr. 5 l Maja Tjørnelund Sørensen: Velfærd til forhandling? Aktiveringsstrategien i dansk ledighedspolitik set i lyset af den danske socialreform 1998. l Sarah Ven: Hysteriske og selvsultende n Signe Sophie Bøggild: Mutationer i mangfoldighed urbane rums former, forskydninger og forhan
side 2008 11 mellemøstlige studier l Usman Akbar: Dynamisk fornyelse i en l Alex Patricia Middleton: Udstilling og n Line Helle Jespersen: Sangere, sang og narrativitet. n Kira Barkholt Moss: Grænser for æstetisk erfaring. Mikel Dufrennes teori om æstetisk erfaring i forhold til en udvidet æste
side 12 nr. 5 religions historie n Keld Toftgaard Jakobsen: Ayodhya og den spansk n Patricia Arjona Berg: Cuentame como teatervidenskab n Camilla Graff Junior: Watermill center: l Kartarzyna Lira: Scandinavian Design. n Claus Robenhagen: Jeppe Hein & Tino Sehgal: Gensyn med den hvide kube. n M
side 2008 13 InvItAtIon tIl åbnIngsKonFerence I FUKU Københavns Universitet og de to professionshøjskoler i hovedstadsområdet har indgået en samarbejdsaftale om en forskeruddannelse. og med støtte fra Forskningsstyrelsen opretter Københavns Universitet derfor nu FUKU (Forskeruddannelsesprogram i U
side 14 nr. 5 Det Sker på fakultetet i SommerenS løb MiGRation oG litteRatuR Heldagskursus ved Københavns Universitet fredag den 26. september en stadig større del af den litteratur, der skrives netop nu på de europæiske sprog, er skrevet af forfattere, der har tilegnet sig disse sprog som følge
side 2008 15 anSigtSløFt til www.Hum.Ku.dK Kommunikationsafdelingen arbejder på en ny version af fakultetets centrale hjemmesider. indholdsmæssigt får det størst betydning for de studerende, der får en ny fælles portal: For studerende. portalen vil gudie videre til alt lige fra regler vedrørende e
Og HUgOen går til ... Den 27. juni slår de studerende fra Film- og Medievidenskab for 26. gang dørene op for HUGO AWARDS, der uddeles til årets bedste filmproduktioner på studiet Tegnefilm. I alle afskygninger. Det bliver temaet for årets HUGOprisuddeling, og det store hold af studerende bag gallash
