ELITEFORSKER S tøvet fra Berlinmurens brok- ker hvirvler i forårssolen. Den Kolde Krig er slut, og fremti- den tegner lys, da en opvakt ung mand fra Vestjylland beslutter sig for at drage til København og læse jura. Mikael Rask Madsen er ambitiøs, og han har, hvad der skal til for at blive stjernead- vokat. Halvvejs igennem tager studierne dog en drejning for ham, da han i midt-halvfem- serne tager orlov og drager med rygsækken til Guatemala. Her, i et af verdens mest forbryderiske diktaturer, oplever han noget, der ryster hans verdensbillede: Jeg så fredsprocessen udfolde sig lige uden for min dør. Det var meget slående. FN kæmpede ikke bare for at holde fred, men for at skabe fred. Jeg så, hvordan inter- national ret kunne gøre en forskel. Det var både over- raskende og inspirerende. Og det vakte en meget stor interesse i mig for rettens kraft i skabelsen af demokrati og fred. Mikael Rask Madsen kom tilbage til Danmark og skrev speciale om international rets funktion i skabelsen af fred og demokrati. Og han har fulgt sporet om globa- lisering og rettens rolle i skabelsen af moderne samfund lige siden. Altid med det ene ben i juraens spor og det andet i sociologiens, en tværfaglig manøvre, der beto- nes i indstillingen til den EliteForsk-pris han fik som en af fem af Danmarks mest fremragende yngre forskere i februar måned. Den pris er han stolt over ikke fordi han er uvant med store bevillinger (prisen er på 1,2 millioner kroner, de 200.000 er en personlig hæderspris), men fordi det altid er rart at få anerkendelse fra egne rækker, siger han til Uniavisen, da vi møder ham i det nye domicil på Søndre Campus, hvortil Det Juridiske Fakultet netop er blevet bugseret. Mikael Rask Madsen, der blev professor som 37-årig, har ledet iCourts Danmarks Grundforskningsfonds Cen- tre of Excellence for Internationale Domstole siden 2012. At være støttet af Grundforskningsfonden betyder, at de knap 30 ansatte på centret (der tæller 15-16 nationalite- ter fra 4-5 kontinenter) har det kolossale privilegium, som han siger, at have en stor grundbevilling, som giver arbejdsro. Man of the World iCourts er ultraglobalt også i sit videnskabelige udsyn og det skaber et helt særligt miljø, siger Mikael Rask Madsen. Han besvarer spørgsmålet om, hvorfor han taler fem sprog og har haft både korte og længerevarende forskningsophold ved en lang række udenlandske univer- siteter, med et hint til barndommen: Måske skyldes det min familiære baggrund. Jeg har aldrig set verden som et sted, man skal holde sig væk fra. Min morfar boede i USA i mange år. Min onkel sejlede på de syv have, min tante er portugiser. Det har altid ligget dybt i mig, at verden er både stor og lille, siger Mikael Rask Madsen, der traf sin amerikanske hustru, som han i dag har to børn med, i Costa Rica. Den genstand jeg beskæftiger mig med udspiller sig i praksis på en række sprog kernesprogene er fransk, engelsk og i et vist omfang spansk og portugisisk. Og når vi laver feltarbejde, foregår det på det lokale sprog. Den opfordring lader jeg gå videre til de studerende: Tro ikke, at engelsk er nok, hvis du vil forstå den større verden, der ligger uden for Netflix. Internationalisering har fået et dårligt navn Da Mikael Rask Madsen begyndte at studere internatio- nale institutioner og domstole, var globaliseringen i evig vækst: I halvfemserne så vi en demokratiseringsbevægelse på globalt plan en fremadskridende proces hvor der kom flere og flere demokratier til, og de internationale organisationer voksede væsentligt i samme periode. Siden har billedet ændret sig, det ved enhver, der læser avis. Donald Trump blev valgt til leder af den frie verden på et slogan om America First, briterne vil ud af EU, og i mange lande, også Danmark, er modstanden mod både det fælleseuropæiske projekt og internatio- nale konventioner vokset hurtigt. Hvordan ser verdens- borgeren fra Københavns Universitet på den udvikling? I de seneste 5-10 år har vi set et pushback mod internationaliseringen, som formentlig primært skyl- des, at den geopolitiske magtbalance har ændret sig. Den amerikanske dominans er svækket, og det er sværere at blive enige på globalt plan. Det har konse- kvenser, også for Europa, der bliver trukket så meget fra hinanden, at Storbritannien er på vej helt ud, siger Mikael Rask Madsen. Men der er et iboende dilemma ved international ret og governance, som er lige så gammelt som institutio- nerne selv, siger han: Organisationer som FN og EU, Europarådet og WTO vil altid fremstå som en tekno- kratisk overbygning fjernt fra den enkelte borger og det skaber nogle følelser, der er blevet stærkere på det seneste. De fleste mennesker vil mene, at beslutninger træffes bedst tæt på dem selv, og det er jo intuitivt rigtigt. Men om det også er rationelt rigtigt, er noget helt andet, når vi forholder os til internationale anliggender. I Danmark er EU-kritikken ble- vet mere højrøstet, og det er blevet populært blandt nogle politikere, at for eksempel grad- bøje internationale menneskerettighedskonventioner i forhold til snævre, danske interesser. I dag er menneskerettighederne vel nærmest kommet til forhandling? Det er rigtigt, at menneskerettighederne ikke læn- gere har den samme ophøjede status som tidligere. Noget af den kritik af Den Europæiske Menneskeret- tighedskonvention og -domstol, vi nu ser i de danske medier, havde været utænkelig for tyve år siden. Der var ingen seriøse politikere, der ville have drømt om at udtale sig kritisk om menneskerettigheder på den måde, vi ser i dag. ligger ikke i deres mandat så det er en relativt gratis omgang. Og det er bestemt blevet benyttet de senere år. Selv om nogle internationale domstole er kommet under et vist pres, står de stadigt stærkt, siger Mikael Rask Madsen: Der har aldrig været flere internationale domstole end i dag; der har aldrig været flere internationale afgørelser og mere retspraksis. Internationale domstole har både bred autoritet og reel magt, og i det lys er det heller ikke så overraskende, at vi ser en form for grænse- kampe udspille sig omkring dem. Det mener jeg er helt naturligt, når man ser på den iboende spænding i deres opbygning i forhold til nationalstaterne. En domstols autoritet beror naturligt på, at men- nesker uanset dommen adlyder dens afgørelse. Vi betegner den som en content independent authority, fortæller Mikael Rask Madsen. For borgere i velfunge- rende demokratier er det selvindlysende, men i inter- national ret sker der en graduering, fordi domstolene mangler den fælles underliggende infrastruktur, som nationale demokratier har. Men det svækker vel internationale domstoles autoritet at afsige domme, der ikke bliver fulgt af nationalstater? Kigger du på de sidste ti års retspraksis fra Den Europæiske Men- neskerettighedsdomstol, så er det korrekt, at der er vækst i antallet af sager, der ikke bliver fulgt til punkt og prikke. Langt hovedparten af disse sager angår et fåtal af medlemsstater; i Rusland, Tyrkiet, Ukraine, Rumænien og også i et vist omfang Italien kan der være problemer med at få afgørelserne implementeret, svarer Mikael Rask Madsen, der kom- mer landene lidt i møde ved at tilføje, at det kan være vanskeligt at implementere en menneskerettighedssag: Det kan kræve reformer af en national lovgivning, som fordrer et flertal i et givet parlament, og det kan kræve store ressourcemæssige investeringer at ændre på den måde, fængsler opererer på, og så videre. Det er ikke nok at kunne engelsk, hvis man vil for- stå den større verden, der ligger uden for Netflix Globale organisationer svarer ikke igen Der er ifølge Mikael Rask Madsen en hurtig politisk gevinst ved at kritisere de internationale organi- sationer, fordi de er langt væk og har svært ved at forsvare sig: Det gælder i særdeleshed internationale domstole, som traditionelt set ikke svarer igen på kritik det Mikael Rask Madsen, 44 år 1997: Mastergrad i retssociologi fra det spanske International Institute for the Sociology of Law. 1998: Cand.jur. fra Københavns Universitet. 1999 : Diplôme dÉtudes Approfondies i sociologi fra École des Hautes Études en Sciences Sociales, Paris . 2005: Doktorgrad fra École des Hautes Études en Sciences Sociales, Paris. 2010: Professor ved Københavns Univer- sitet, siden 2012 som leder af grundforsk- ningscentret iCourts. Over 100 forskningspublikationer, herun- der otte bøger. Sprog: Dansk, engelsk, fransk, tysk, spansk. International genoprejsning Efter Brexit vil piben få en anden lyd, mener Mikael Rask Madsen: Jeg tror, der er en generel forventning i brede kredse i Europa om, at splittelses-retorikken skal mod- arbejdes med en fornyet tilslutning til de multilaterale projekter. EU-projektet, Europarådet og FN er ikke mere end de lande, der har kreeret dem, så det er i sidste ende vores egne projekter. Jeg kan observere, at der lige nu foregår en form for rebalancering. Ethvert evolutio- nært system vil altid finde en balance i forhold til de omkringliggende samfundsmæssige udviklinger. Sådan svinger pendulet også for internationale organisationer og domstole. Mikael Rask Madsen smiler. Han finder det ikke sandsynligt, at Marine Le Pen vinder anden runde af det franske præsidentvalg. Han lyser op, da Uniavisen beder ham beskrive den europæiske menneskerettighedsdomstol i Strasbourg: Det er 47 internationale dommere fra lige så mange lande i det større Europa som arbejder sammen i en hypermoderne international organisation, der stadig har de dyder, der kendetegner en øverste domstol: Et kollegium af højt begavede mennesker, der i sidste ende skal blive enige om at træffe en afgørelse. Det er et ken- detegn ved jura det har altid en konklusion. Den kan være nok så svær at nå frem til, men der vil være en: Er der sket en overtrædelse eller ej? Mikael Rask Madsen skal hjem. Han sætter et eksem- pel for sine medarbejdere ved at gå fra kontoret i ordentlig tid. Familien kalder. Derhjemme tjekker han først mails, når børnene sover. Medmindre han hiver sin tenorsax frem i stedet og øver en jazzvariation. Man skal løfte blikket fra bøgerne, siger han til med adresse til de jurastuderende, for inspirationen kan dukke op de sære- ste steder. UNIAVISEN 2017 19 NR. 2 APRIL 2017 UNIAVISEN.DK Efter fyringen Han var en af dem, der røg i fyringsrunden sidste år. I dag er Johan Olsen tilbage i sit elskede laboratorium. Men der er noget, der nager og noget han savner. UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET INDHOLD NR. 2 2017 04 KU rundt En uaktuel ølrelateret nyhed fra KUA3, et forskningsgen- nembrud waiting to happen i Mærsk Tårnet og en prode- kan på sporet af snyd med eksamensopgaver. Tag med en tur rundt på Danmarks største universitet. 06 Youre fired Johan Olsen blev fyret i den store tilpasning KØB. SÆLG. BYT. FIND. Leder du efter deltagere til dit forskningsprojekt? På jagt efter et sted at bo? Søger du bassist til bandet, frivillige til din forening, et studiejob eller noget helt fjerde? Her er din hjælper: UNIAVISEN.DK/OPSLAGSTAVLEN En fælles digital opslagstavle for 40.000 studeren KU rundt Hørt og set på CAMPUS Godt nyt til humanoria-ph.d.er. Gammelt nyt til alle med interesse for fredagsbarer. Det og meget mere i en nyhedsrundtur på KU-fabrikken. AF DENNIS CHRISTIANSEN FOTO: BYGNINGSSTYRELSEN, ISTOCKPHOTO.COM Center for Information og Boblestudier hedder D.U.D.E en forkorte Nordisk Sommerskole i Cancerepidemiologi 2017/2018 kursus og forskningsprojekter for studerende Studentermenigheden i København Foredrag ved Anders Holm, lektor ved Det teologiske Fakultet, KU: Skal den lutherske reformation virkelig fortsættes? Tid: 2. maj kl. 19.00 Sted: Studenterhuset, Købmagerg JOBTRIVSEL Han var én af de 209, der blev fyret fra Københavns Universitet i februar sidste år. Men Johan Olsen arbejder her stadig nu for eksterne midler. Her fortæller han om at være bitter og taknemmelig på samme tid, og om det, der mangler i hans liv ... AF THARSIKA VIMALASUNTHARAM FOTO ANDERS JOBTRIVSEL D et er torsdag formiddag, og Johan Olsen sidder i en kantine på Nørre Campus midt i en ivrig samtale med en kollega. Med sin kasket, sorte læderstøvler og blå denimjakke med påsyede mærker (Rubber Soul står der på ét af dem med skrifttypen fra det klassiske Beatles-album) skiller han sig Forskere har ikke tid til at forske Professorer og lektorer bruger kun cirka en tredjedel af tiden på at forske. Administration og jagten på den næste bevilling æder en stigende del af deres arbejdstid. E AF CLAUS BAGGERSGAARD. ILLUSTRATION MIKKEL HENSSEL n forsker burde logisk set bruge størstedele Forskergruppe- lederens HVERDAG Eliten løber med forsknings- kronerne Topforsker er på konstant pengejagt Der er penge til toppen af poppen blandt forskerne og til de helt grønne talenter, men lektorer og adjunkter, der skal til at etablere sig, er der ingen, der gider at støtte. Sådan lyder konklus REPORTAGE I hælene på WEGENER Vi fik lov til at følge Københavns Universitets nye rektor på en almindelig arbejdsdag. Han havde travlt. Også med at sidde stille. AF CHRISTOFFER ZIELER. FOTO CARSTEN SEIDEL 10 UNIAVISEN 2017 REPORTAGE SPORT Det Europæiske Forskningsråd er både forskningens Olympiske Lege og Champions Lea- gue, (ifølge UMs hjemme- side). Og KU ligger i den europæiske top-10 over modtagere. Når briterne forlader EU, rykker KU fem pladser op. (Det er uddan- nelsesminister Søren Pind med orange slips). TID REPORTAGE MAGTENS BORD Dette er Nør- regade, hvorfra beslutninger udgår til KUs fire campusområder i København. 12:30 Direktionsmøde på Wegeners kontor Klokken 12:30 bliver Uniavisen sluppet ind. Det er gene- ralstaben på KU, vi møder; kernen af den forsamling, de kalder Nørregade ude på fakultetern DIMSEN En app gør hjertet trygt KU-datalog har været med til at udvikle et it-system, som eliminerer spildtiden for hjertelæger, der kan at opleve at skulle ringe mange gange forgæves til deres hjertepatienter. AF ANDERS FJELDBERG. FOTO CARSTEN SEIDEL 2 HJEMMEMONITORBOKSEN modtager radiosignaler fra NÅR STUDIELIVET ONDT Lider man af angst eller depression, kræver det nærmest overmenneskelige kræfter at passe et studie for slet ikke at tale om at gå til eksamen. Vi har mødt tre studerende fra KU, der har kæmpet med psykiske lidelser. AF NANNA BALSLEV. FOTO DANIEL HJORTH Studieliv på KU I septem DET, DU IKKE KAN SE For at dæmpe min angst begyndte jeg at drikke i sociale sammen- hænge Sara Fleischer, 25 Psykologistuderende Led af socialfobi Jeg har altid haft svært ved at være sammen med mange mennesker. Jeg begynder at tænke over, hvad de tænker om mig, og om jeg gør noget forkert. Det var DET, DU IKKE KAN SE Når man har været usikker på, om man ville få et normalt arbejdsliv, så er det lidt lige- gyldigt, om man får 7 eller 10 i karakter Mads Havskov Hansen, 25 Jurastuderende Lider af depressioner Jeg har nok altid haft det depressive i mig. Men jeg begyndte at få det rigtig skidt, d Louise Sommer Hendricksen, 28 Danskstuderende Led af angst og depression Jeg holdt sabbatår, da jeg havde færdiggjort min bachelor i Aalborg. På det tidspunkt havde jeg angst, og så fik jeg også en depression oveni. Men jeg kom i et forløb, som var ret godt, hvor der var mindfulness, yoga og psykoed Løft blikket. Spil jazz- saxofon. Inspirationen kan dukke op de sære- ste steder. Siger KUs internationale stjer- nejurist Mikael Rask Madsen AF GRY BARTROFF GAIHEDE. FOTO ISAK HOFFMEYER 18 UNIAVISEN 2017 ELITEFORSKER S tøvet fra Berlinmurens brok- ker hvirvler i forårssolen. Den Kolde Krig er slut, og fremti- den tegner lys, da en opvakt ung mand fra Vestjylland beslutter sig for at drage til København og læse jura. Mikael Rask Madsen er ambitiøs, og han har, hvad der skal til for at blive stjernead Studenter KOMMENTAR Af Malou Astrup Clemmensen og Marie Thomsen, formand og næstformand for Studenterrådet VI ER IKKE DEM, DER BARE SIGER NEJ LIGE NU SKER DER TING og sager på Københavns universitet. Vores ledelse er i gang med at planlægge, hvor vores universitet skal bevæge sig hen de næste fem år #kbhuni Læserbreve FRA Vi samler på læserbilleder tagget med #kbhuni og #ucph. Her er nogle af de bedste fra måneden, der gik. fangtasia1234 Jeg skal ikke løse et stort samfundsproblem. Problemstillingen er et arbejds- redskab. Konklusion kan skrives fra starten. Undren er et godt ord! #baprojekt #o MIT JOB Informationsspecialist Karen Bendix Larsen ALFABETISERINGS-FETICH Karen elsker ordnede, logiske løsninger. Hjemme hos hende står selv krydderierne i alfa- betisk rækkefølge. 54 år. Ansat på KU i 23 år. Alle årene i KVLs bygninger, der i dag huser Københavns Universitets- bibliotek Frederiksb APRIL DET SKER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar Oplev Botanisk Have med guide Reformationen og kulturen RUNDVISNING Tilbring en kølig forårsef- termiddag i tropevarmen i byens smukkeste oase på en guidet tur rundt i Danmarks største levende plant Kender du KUs bedste underviser, mest innovative forsker eller nogen, der gør en forskel for studiemiljøet? Så har du nu chancen for at få din kandidat i rampelyset. Studiemiljøprisen 2017 Innovationsprisen 2017 Undervisningsprisen 2017 Sætter du pris på et godt studiemiljø? Nu har du muligheden for