information nr 2 2017 forskningsnotat Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Digitalisering af arbejdet og digitale platforme i Danmark Digital automatisering og digitale platforme er en del af mange danskeres arbejdsliv, men der er store brancheforskelle. Det viser den hidtil største undersøgelse af digitaliseringen af danskernes arbejde. 2 forskningsnotat sociologisk institut københavns universitet Hvad skete der med arbejdstiden i Folkeskolen efter OK13? 5 Arbejdsgivernes organisering fra tradition til aktiv tilpasning 7 Nye vinde i EUs arbejdsmarkeds- og velfærdspolitik 8 forskningsnotat forskningsnotat forskningsnotat Forandringer i den offentlige sektor før og efter finanskrisen 10 undervisning Fuldt hus for femte år i træk 12 information nr 2 2017 forskningsnotat Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier Digitalisering af arbejdet og digitale platforme i Danmark Digital automatisering og digitale platforme er en del af mange danskeres arbejdsliv, men der er store brancheforskelle. Det viser den hid information forskningsnotat Digitalisering af arbejdet og digitale platforme i Danmark Digital automatisering og digitale platforme er en del af mange danskeres arbejdsliv, men der er store brancheforskelle. Det viser den hidtil største undersøgelse af digitaliseringen af danskernes arbejde. Af An information Kontor- og maskinautomatisering fordelt på branche Branche Kontorautomatisering Maskinautomatisering Landbrug, skovbrug og fiskeri 24 % 29 % Industri, råstoffer, forsyning 53 % 33 % Bygge og anlæg 27 % 11 % Handel 44 % 25 % Transport 40 % 23 % Hoteller og restauranter 14 % 1 information hvis vi skal sige noget om langtidseffekten. Blandt de danskere, der tjener penge via kapitalplatforme, er der en overrepræsentation af højtuddannede og højtlønnede samt en mere jævn aldersprofil end på arbejdsplatformene. Det kan hænge sammen med, at man skal eje noget, før man kan lej information forskningsnotat Arbejdsgivernes organisering fra tradition til aktiv tilpasning Moderne arbejdsgiverorganisationer servicerer hele værdikæden som brancheorganisation men holder fast i rollen som overenskomstbærende. Af Steen E. Navrbjerg og Christian Lyhne Ibsen Den moderne arbejdsgiv information forskningsnotat Hvad skete der med arbejdstiden i Folkeskolen efter OK13? Lovindgrebet i lærerkonflikten i 2013 ændrede fundamentalt på arbejdstiden på landets Folkeskoler. Flere kommuner har dog siden indgået lokale arbejdstidsaftaler med lærerne. En ny undersøgelse fra FAOS tegner et information Foto: colourbox. implementeringen af Folkeskolereformen af 2013. Fra evalueringsprogrammet om Folkeskolereformen ved vi, at netop forandringen i arbejdstid spiller en rolle i nogle af de udfordringer, som reformen møder. Særligt mere fleksibilitet i den fulde tilstedeværelse optager sk information forskningsnotat Nye vinde i EUs arbejdsmarkedsog velfærdspolitik EUs arbejdsmarkeds- og velfærdspolitik har fået ny vind i sejlene efter relanceringen af EUs sociale dimension. Det centrale spørgsmål er, om der er politisk vilje til at omsætte intentionerne til konkrete tiltag, særligt information Frisøraftalen Frisøraftalen, der blev indgået mellem frisørernes arbejdsgivere Coiffure EU og deres modpart den europæiske fagforening UNI-Europa Hair og Beauty, er et eksempel på, hvordan der kan gå europæisk storpolitik i et emne, der ellers ikke har haft stor politisk bevågenhed. Fri information Hospitaler er et af tre fokusområder i et komparativt forskningsprojekt om offentlige sektorers udvikling i ni EU-lande. forskningsnotat Forandringer i den offentlige sektor før og efter finanskrisen Beskæftigelsen er reduceret efter den økonomiske krise, arbejdsgiverne er stærkere og information Foto: colourbox. komstdækningen er stadig meget høj. Men arbejdsgiverne fremhæver i stigende grad ledelsesretten, og på skoleområdet har der været en konflikt, der stadig påvirker relationerne på dette og andre områder. Forklaringerne på de forandringer, der beskrives i rapporten, er m information undervisning Fuldt hus for femte år i træk Endnu engang kunne FAOS sommerkursus om Den Danske Model melde alt udsolgt. Deltagerne diskuterede og blev klogere på, hvilke udfordringer det danske arbejdsmarkedssystem står overfor nu og i de kommende år. af mikkel krogh Har man ikke en st information Fotos: mikkel krogh. Der blev diskuteret CSC-konflikt under walk & talk i universitetets parkanlæg. Gruppearbejde om Laval-sagen. Kurset blev afholdt for femte år i træk, og det blev fejret med en jubilæumsnål til de to arrangører. fortsættes næste side 2017 nr 2 13 information Voxpop Hvad synes du om at både arbejdsgiver- og arbejdstagersiden er repræsenteret? Det giver nogle flere vinkler og viser vigtigheden af, at Den Danske Model ikke kun er for lønmodtagerne, men også for virksomhederne. Emilie Agner Damm, økonom. Analytiker, AE-Rådet Hvad synes du om ku information offentlige arbejdsmarked, og det kunne have været sjovt, hvis der fx havde været en fra KL eller Moderniseringsstyrelsen til at skabe lidt modvægt. Tina Tønder, jurist. Konsulent, DI Hvad synes du om kurset? Jeg synes, det er et rigtigt godt kursus. Emnerne er meget relevante og aktuell information Besøg FAOS på faos.dk Her kan du tilmelde dig FAOS mailliste, så du modtager e-mails, når der er nyt om publikationer, arrangementer mv. Du kan finde dette nyhedsbrev som e-paper på faos.dk/publikationer/faos_information Kender du en kollega, som gerne vil modtage FAOS information på try