Universitetsavisen nr. 01 2020

Beklager, publikationen kan ikke vises.

D INTERVIEW et er ikke første gang, Ane HalsboeJørgensen går på kommunehospitalets gange. Hun læste her i fem år, og hun husker tydeligt den bygning, hun lige er trådt ind i, hvor eksamenstravle studerende går glip af den sparsomme januarsol. Hun peger på en af stolperne midt i lokalet og siger, at hun ofte endte bag en af dem, så hun ikke kunne se tavlen. Ane Halsboe-Jørgensen blev kandidat i statskundskab i 2009, på kanten til det nye årti, der skulle vise sig at være så meget mørkere end det forrige for landets universiteter. På nogle måder også for landets studerende, siger uddannelses- og forskningsministeren. Jeg har dumpet eksamener uden at tænke, at nu falder det fra hinanden for mig. Jeg tænkte: Nå, så tager jeg den bare igen. Det er ikke mit indtryk, at det er det samme i dag. Jeg oplever lidt for ofte at snakke med studerende, der har følelsen af, at hvis de bare snubler en enkelt gang, er det hele slut, siger hun. Først kom finanskrisen. Så kom fremdriftsreformen, der piskede de studerende hurtigere igennem studiet; dimensioneringen, der satte loft over uddannelser med høj ledighed; omprioriteringsbidraget, der fjernede to procent af budgetterne årligt, og så uddannelsesloftet, der forhindrede studerende i at gennemføre en uddannelse og starte på en ny. Det har ikke bare ændret de studerendes vilkår. Det har også ændret fortællingen om deres uddannelse og fremtid, siger Ane Halsboe-Jørgensen. Finanskrisen satte sig i en hel ungdomsgeneration, også meget mere, end jeg tror, resten af samfundet erkender eller har opdaget. Det at være ung lige der, hun knipser med fingrene, gav meget snak om arbejdsløshed, og hvad man kom ud til. I dag fornemmer jeg, at det, der venter på den anden side, fylder meget mere hos de studerende. Men der har også været nogle meget klare politiske signaler om, at hurtigst altid var bedst, og at den lige vej altid var bedst. Det var det meget sådan ... fagfaglige, du skulle præstere på. Der kom mindre fokus på gruppeeksamen, mindre fokus på kvote 2 og på flere af de ting, der har banet en god uddannelsesvej for mange. Den fortælling vil hun gøre hun op med, siger hun, med afsæt i et klassisk socialdemokratisk tankesæt. Ane Halsboe-Jørgensen har skrevet en bog, der fremhæver gevinsterne ved investeringer i velfærd. Spørgsmålet er, hvordan hun vil omsætte tankerne til konkret uddannelsespolitik? Et samfundsskred Vi har allerede fået et fingerpeg: Årets finanslov gjorde op med uddannelsesloftet og de årlige toprocentsbesparelser, og dermed har et flertal på Christiansborg ifølge ministeren signaleret, at uddannelse er en investering. Der er dog, siger hun, særligt én ting, hun vil have, at de studerende husker hende for: at hun var den, der for alvor lagde arm med de unges mistrivsel. Det meldte hun ud, allerede da hun overtog posten fra forgængeren Tommy Ahlers (V) og lovede at fortsætte det opgør mod perfekthedskulturen, som han begyndte. Det skyldes, siger hun, at hun i de seneste år har oplevet en farlig tendens i samfundet, hvor store fælles problemer bliver den enkeltes ansvar. Jeg mener, der er noget fællesskab, der er eroderet, og jeg mener, at når man går til trivselsproblematikken ved at sige, at de studerende på papiret har det bedre end nogensinde, så overser man en kæmpe strukturel udfordring. Spørger man hende, hvad hun så vil gøre ved det, taler hun i knap så klare vendinger. Hun siger, at det ikke handler om at stille færre, men klarere krav (de skal ikke pakkes ind i vat), hun siger, at det er nødvendigt at give mere feedback på uddannelserne, og at karakterer skal være mindre afgørende for studievalget. Ifølge Ane Halsboe-Jørgensen skaber det store fokus på karaktergennemsnit et forkert billede af uddannelsernes værdi. Jeg oplever et samfundsskred i, hvor meget man anerkender det brede spektrum af uddannelse. Der er kommet et skævt blik på, hvad der er fint, og hvad der ikke er fint. Som minister vil jeg helt ufatteligt gerne være med til at rokke ved det. Så jeg ikke sidder hos lærer- og pædagogstuderende og spørger: Hvad siger dine venner til, at du studerer det her?, hvortil de svarer: Det forstår de ikke. Hun læner sig ind over bordet og hæver stemmen. For filan, mand! Det er nogle af de vigtigste faggrupper for vores næste generation. Det er virkelig en glidebane kun at se uddannelserne med de høje kvotienter som de allerfineste, og det bidrager til, at der er for mange unge, der ikke ender på den rette hylde. Dermed savner store dele af humaniora lidt det samme som de pædagog- og lærerstuderende, siger Ane Halsboe-Jørgensen: anerkendelse. Bare fordi vi skal bruge færre, er det jo ikke sådan, at dem, der er tilbage, ikke bør anerkendes som vigtige. Men jeg mener faktisk, at vi har et politisk ansvar for at forsøge at styre antallet af pladser en smule, for det valg, man gør som ung 3.ger, er svært nok i forvejen. Hun tilføjer, at hun tror, det er muligt at dimensionere uden at sparke til forfaldsfortællingen. Spørgsmålet er dog, om Socialdemokratiet ikke allerede har gjort det. I deres eget finanslovsforslag undlod de at videreføre taxameterløftet, og dermed lagde partiet reelt op til voldsomme besparelser på humaniora og samfundsvidenskab. Løftet blev bevaret på den endelige finanslov, men kun efter en periode med usikkerhed for universiteterne og de studerende på humaniora, der netop i de uger blokerede dekangangen på Det Humanistiske Fakultet. I Debatten på DR2 kritiserede en af de studerende bag blokaden, Harald Toksværd, regeringen for at fjerne omprioriteringsbidraget med den ene hånd, mens de med den anden ramte de humanistiske uddannelser med en endnu større besparelse. Det er ligesom, hvis du dolkede mig otte gange i maven, og så satte et plaster på, sagde han til Ane Halsboe-Jørgensen. Ministeren tøver med at uddybe, hvorfor Socialdemokratiet lagde op til besparelser på humaniora og samfundsvidenskab i deres eget forslag, selv om regeringens støttepartier, SF, Enhedslisten og Radikale Venstre, alle var fortalere for taxameterløftet. Hun siger, at hun er stolt over, at et flertal i Folketinget har vist en anden vej i uddannelsespolitikken og forlænget taxameterløftet. Hun kobler det til en bredere tankegang, hvor velfærdsstatens investeringer i forebyggelse og behandlingstilbud, daginstitutioner og videregående uddannelser bliver en forudsætning for den økonomiske velstand. Blind bundlinje I Det betaler sig at investere i mennesker, bogen, Ane Halsboe-Jørgensen har skrevet med børneog undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil, argumenterer hun for, at Finansministeriets regnemaskiner undervurderer effekten af offentlige investeringer, for eksempel i velfærd og uddannelse. Hovedpointen er, at investeringerne fejlagtigt og i modsætning til skattelettelser, som man antager har en positiv effekt på arbejdsudbuddet bliver set som rene udgifter. Det virker også den modsatte vej: Da omprioriteringsbidraget sparede to procent på universiteterne hvert år, forventede Finansministeriet ikke at miste en krone, selv om kvaliteten af uddannelserne i hvert fald ifølge Ane HalsboeJørgensen kunne forventes at lide under besparelserne. Hun giver et lignende eksempel: Hver gang du fyrer en underviser på universitetet, tjener landet penge. Så går vi i plus på statsregnskabet. Det er en fuldstændig absurd måde at se på, hvad der foregår et sted som det her, for hvor ville vi dog være, hvis vi fyrede dem alle sammen. Vi ville være så uendeligt meget fattigere. Hvis ikke den måde at tænke uddannelse på kommer til at stå mere centralt, når vi laver politik, gør vi landet dummere. Et andet eksempel, hun fremhæver, er feedback. I dag får mange studerende ofte kun et tal som respons på deres indsats. Ifølge Dansk Studerendes Fællesråd betyder det, at karakteren fylder mere i bevidstheden, og det siger Ane Halsboe-Jørgensen, at hun vil bekæmpe, selv om det ikke bliver let. Det fundament, vi træffer politiske beslutninger på, er ikke balanceret, for hvis jeg for eksempel sætter flere penge af til feedback, vil det give minus på bundlinjen. Men jeg ved jo, hvis jeg kigger ind ad de her vinduer, at der også vil være mange gevinster at hente, så det i det mindste burde nuanceres, hvor stort det minus skal være. Selvfølgelig er det nogle penge, jeg bruger, og selvfølgelig skal de penge trækkes ud et sted og betales i skat af nogen, men det er eddermame også en investering. Regeringen har afsat 50 millioner kroner til forskning i de regnemodeller, Ane HalsboeJørgensen kritiserer, så det hvis forskningen altså giver hende ret fremover bliver knap så dyrt at bruge penge på uddannelse. Man kan tolke det som hendes måde at sætte et klart aftryk på et ministerium, der ikke har haft en socialdemokrat som spydspids i to årtier. Sådan ser hun det dog ikke nødvendigvis selv. Jeg mener jo ikke kun, det er i den nuværende regerings interesse. Det bør være i alle partiers interesse, at vi regner bedre, så det ikke er så sort/hvidt, hvornår noget er en udgift. Det må vi blive klogere på, og det vil jeg gøre mit til. Otte knivstik, der aldrig ramte Det er et eksempel på, hvordan man vil mærke, at en socialdemokrat sidder i uddannelses- og forskningsministeriet, siger hun: Hun vil værne om velfærdsstaten og dermed også velfærdsuddannelserne. Der er brug for flere sygeplejersker, lærere og pædagoger i de kommende år, lyder budskabet. Til gengæld er der andre, der måske er brug for færre af. Ane Halsboe-Jørgensen udelukker ikke, at det bliver nødvendigt at sænke optaget yderligere på de studier, der uddanner til størst ledighed. Men hun minder samtidig om, at vi endnu ikke kender udfaldet af den første dimensionering: Den blev indført for fem år siden, og det tager fem år at tage en akademisk uddannelse, så vi skal også holde en lille smule igen med at skrue endnu mere op i mine øjne. Det har faktisk virket. Og der er sket et skred, idet unge i højere grad søger ind de steder, hvor der er masser af arbejde at få. Det er godt for samfundet og den enkelte, siger hun. Måske er der også sket et for stort skred. Ministeren siger det selv: Der er ikke kun kommet færre pladser på de uddannelser, der er blevet dimensioneret, der er også færre ansøgere til dem, for eksempel til de sprogfag, der har lidt under faglukninger og en storm af forfaldsfortællinger i de seneste år. SIDE 11 Selvfølgelig skal de penge trækkes ud et sted og betales i skat af nogen, men det er eddermame også en investering. Ane Halsboe-Jørgensens fire mærkesager GRØN OMS TIL L ING Både forskning og undervisning skal bidrage til omstillingen. SAMMENHÆNG MEL L EM L AND O G BY Vi skal være sikre på, at der er uddannelser tilgængelige i hele landet. VEL FÆRDSUDDANNEL SER Som socialdemokrater står vi meget stærkt på, at vi vil styrke det velfærdssamfund, vi igennem årtier har bygget op. Det kræver fx, at der er folk, der vil være skolelærere i fremtiden. TRIVSEL Hvis der er noget, jeg håber, står solidt tilbage, når jeg er færdig i den her stol, så er det, at jeg seriøst har forsøgt at lægge arm med trivselsproblematikken på en måde, så det ikke bliver den enkeltes problem. Hun er netop kåret som den bedste underviser på landets største universitet. Om et halvt år udløber hendes kontrakt. Maria Damkjær NR. 1 MARTS 2020 UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET KOM FORAN MED AU SUMMER UNIVERSITY* 100+ KURSER I JULI OG AUGUST - ANSØG MELLEM 15 JANUAR OG 1 APRIL 2020 *OG FÅ TID TIL FAGLIG FORDYBELSE au.dk/summeruniversity I n d hol d n r. 1 2 02 0 4 Drik, min ven, og red naturen Hver gang du køber en ny studenter-udviklet øl, får en kvadratmeter natur lov at leve i fred. 6 Borgerlige studerende har det svært på rødt fakultet De samfundsvidenskabelige studerende er overvejende venstreorienterede. Men er de også rumme U N I RUNDT L æ s me re på u niavise n .dk D y re Bo hr På Times Square i New York City hænger The National Debt Clock, hvis evigt skiftende digitale tal giver et visuelt indtryk af amerikanernes enorme offentlige gæld. Måske Københavns Universitet burde overveje at installere en lignende tælle Kender du KUs bedste underviser, mest innovative forsker eller nogen, der gør en forskel for studiemiljøet? Så har du nu chancen for at få din kandidat i rampelyset. Studiemiljøprisen 2020 Innovationsprisen 2020 Undervisningsprisen 2020 Hvem synes du gør noget særligt for studiemiljøet på KU? Du KNALD RØDT Det kan være svær t at ytre sig som b orgerlig på FAKULTET 80 procent af de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet stemmer til venstre for midten ifølge undersøgelse. Forskning tyder på, at det kan gøre det svært for studerende at stå ved borgerlige h VÆ R D I P O L I T I K at omtrent 80 procent af statskundskaberne svarede, at de stemmer til venstre for midten, (hvilket her også omfatter Radikale Venstre). Studiet viser også, at der er en svag tendens til, at vælgere til venstre for Socialdemokratiet er mere fordomsfulde over for deres politisk VÆ R D I P O L I T I K S A G T I D E B AT T E N Vi er b ekymre de ove r, hvad vi opfat te r s om e n st ige n d e te nd e ns t i l , a t d e t fr ie ord o g den åbn e samt ale må vige for kræn ke de føle lse r. Vi e r l i ge l e d e s b ek ym re de over, hvad vi opfat te r s om e n st ige n de te VÆ R D I P O L I T I K Jeg så helst, at mine studerende forsvarede dem, de er uenige med Hans fakultet er omdrejningspunkt for en diskussion om, hvad man egentlig må sige. Vi har spurgt dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Mikkel Vedby Rasmussen, og han siger, at man må sige det meste. Af L Ane Halsboe-Jørgensen vil rykke ved nogle grundlæggende fortællinger i uddannelsespolitikken. Det indebærer både et opgør med dårlig trivsel og det, hun kalder et absurd syn på investeringer i uddannelse. Anes projekt Af RASMUS FRIIS Foto MARIE HALD INTERVIEW SIDE 10 D INTERVIEW et er ikke første gang, Ane HalsboeJørgensen går på kommunehospitalets gange. Hun læste her i fem år, og hun husker tydeligt den bygning, hun lige er trådt ind i, hvor eksamenstravle studerende går glip af den sparsomme januarsol. Hun peger på en af stolperne midt i lokalet og siger, a BERIGTIGEL SE Vi skrev noget forkert om bier S iden dagene mellem jul og nytår har vi på Uniavisen haft en historie på tegnebrættet, der i daglig tale er blevet omtalt som hvepseboet på redaktionen. Den 26. december udgav vi nemlig en artikel på Facebook med titlen Den her teolog har givet 100.000 BERIGTIGEL SE Strid om konkurrenceeffekt: Aarhus-sagen kort Har honningbier en negativ effekt på vilde bier i Danmark? Det spørgsmål bad Landbrugsstyrelsen om at få svar på i 2018. Styrelsen bad Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet om at udfærdige et notat. Fem forskere Pe Maria Damkjær er 36 år og bor alene i en lejlighed i København. Hun går til kor og er lige gået i gang med at strikke sin første trøje. ÅRETS UNDERVISER Til under visning med den b e dste Videnskabelig assistent Maria Damkjær elsker billige, dårlige og grimme bøger, og de studerende elsker hendes undervisning i britisk litteraturhistorie, som er fuld af referencer til populærkultur, fantasy og science fiction. V Af GRY BARTROFF G ÅRETS UNDERVISER Til sommer er hun arbejdsløs Maria Damkjær har papir på, at hun er Københavns Universitets bedste underviser i 2019. Et andet papir, hendes ansættelseskontrakt, udløber om seks måneder. A nerkendelsen fra kollegaerne og ledelsen på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk har væ ÅRETS UNDERVISER Maria Damkjær underviser med hele kroppen, og hun prøver også at undgå timevis af røv til sæde-undervisning, de studerende skal helst rundt i rummet og op til tavlen. Somme tider er hun øm i hoftebøjerne, når hun har undervist. De studerende læser engelsk på deres andet semester. Gangene ligner et fængsel, siger fotografen. Et panoptikon, siger Maria Damkjær. Et panoptikon er en bygning der er indrettet, så man kan overskue det hele fra ét sted. Oprindelig faktisk et fængsel, hvor vogteren kunne se alle sine fanger samtidig. På Maria Damkjærs kontor er der grønt, for hun hoa ÅRETS UNDERVISER Maria Damkjær åbner vores øjne Vi spurgte tre studerende, der læser engelsk på 2. semester, hvordan de oplever Maria Damkjærs undervisning. Z A K I VA R M I NG B E N M B A R E K 21 år. Jeg glæder mig altid til Marias timer. Det stråler ud af hende, at hun rigtig godt selv kan lide ARBEJDSLØSE dimittender: Holdningerne er mange. Her er FAKTA D eb at tøre r og p olitike re ha r igen ret tet sk y t s et mo d ny u d d a n n e d e a kadem ike re, de r angivel ig t hel l ere v il være l e d ige e n d at t age j o b i N et to . Me n hvor mange d imit tend er er over hove d et a r b E Hvis der er job at få, så skal man tage dem, og det kan endda være me d til at kvalif icere én og give læring. Jeg har selv siddet i kassen i Netto, og det gjorde mig mere erfaren. Hvis det er, fordi man som akademiker føler sig b edre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for INTERVIEW Carsten Rahbek forstår ikke, hvorfor dansk lovgivning bygger på den mindst kvalitetssikrede forskning Der kommer for mange mærkelige rapporter ud af universitetet, fordi forskere ikke vil sige nej til bevillinger, siger centerleder og biodiversitetsforsker Carsten Rahbek. Han har selv opl INTERVIEW SIDE 23 INTERVIEW J eg ringer til fotografen for at briefe hende om vores opgave. Vi skal besøge en, der hedder Carsten Rahbek, siger jeg, hun kender ham ikke, så jeg leder efter ordene for at forklare helt kort, hvem han er. Han er en stor kanon i uni-verdenen, siger jeg, han ved en masse om biodiversite INTERVIEW rammerne er forkerte, siger Carsten Rahbek, er, at han kan konkurrere om de fri forskningsmidler, og at han har studerende og uddannelse på sit center. Den kombination gør, at han ikke er afhængig af midlerne fra myndighedsbetjeningen. Men så er der de miljøer, som har meget få studerende MONUMENT Eske Willerslev synes, at Hornslethskulpturen af ham er fucking cool D na-fors keren vil in s p i r e r e d e u n g e o g s p a r k e t i l j a n t el o v en . O g så må han leve med la t t e r l i g g ø r e l s e n , h v i s d e n k o m mer, si g er h an . Af RASMUS FRIIS Kristian von Ho STUDENTERKLUMME De studerendes årti: Vores 4 kampe D e seneste 10 år har været nedslående at bevidne som elev og studerende. 10erne var årtiet for store, ødelæggende nedskæringer på uddannelsesområdet. Kvaliteten er forringet, og vi studerende mistrives generelt. Der er behov for geninvesteringer MARTS DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 7/3, 19/3, 21/3 og 23/4 Zoologisk museum efter lukketid RUNDVISNING Du kan komme på rundvisning på Zoologisk Museum efter lukketid i bedste Nat på museet-stil. Her vil du blive guidet igennem dag DET SKER 16/3 19/3 BOOK TALK Workers around the world have experienced huge changes in their employment, and nowhere more so than in China. Sociologist Joel Andreas explores this in Disenfranchised the Rise and Fall of Industrial Citizenship in China, and in this event, he will delve into the t MIT JOB En plakat fra en undertøjskalender fra 1982 hænger på væggen i smedeværkstedet. Der skal være bare damer på væggene i et værksted, siger Casper Overgaard. Maskinme steren på Kommune hospitalet Vi maskinmestre er lidt smede, lidt mekanikere og lidt elektrikere, og i dag skal vi også være it- MIT JOB MASKINMESTER Casper Overgaard 58 år gammel Maskinmester på City Campus. Han er uddannet maskinmester i 1984 fra Mærsk, og han har tidligere sejlet med Mærsk og med Bornholms færgetrafik. Han har været ansat på Københavns Universitet i 15 år. Det er ikke længere hver dag, at Casper Overgaar fra jura til officer i søværnet HAR DU EN BACHELOR, KAN DU BLIVE LEDER I VIRKELIGHEDEN Camilla var kandidat fra Københavns Universitet, da hun søgte ind som taktisk officer i Søværnet. Hun har taget røgdykkerkursus, er sprunget ud på dybt vand og har rykket sine grænser enormt. Hendes første mål er