BERIGTIGEL SE Vi skrev noget forkert om bier S iden dagene mellem jul og nytår har vi på Uniavisen haft en historie på tegnebrættet, der i daglig tale er blevet omtalt som hvepseboet på redaktionen. Den 26. december udgav vi nemlig en artikel på Facebook med titlen Den her teolog har givet 100.000 truede bier husly på universitetet, og så fik vi med rette skældud. De kritiske læsere var ikke gået helt på juleferie, og de kunne fortælle, at honningbien, som der var tale om i artiklen, ikke er truet. Det er den ikke. Lad os endelig slå det fast. Flere læsere skrev også i kommentarsporet, at honningbierne faktisk truer de vilde bier. Næ, vi risikerer at miste de vilde bier, bl.a. fordi vi holder landbrugsbier, skrev en, mens en anden skrev: Honningbier har intet med biodiversitet at gøre. Fokusér på de ca. 290 vilde biarter, der findes i DK, for det er DEM, der har det svært bl.a. på grund af honningbier og det, der følger med dem. Honningbier et husdyr. Andre læsere ærgrede sig over, at Uniavisen spredte misinformation, fake news, var der en, der skrev. Det gjorde nas. Vi følte, at nu måtte vi sprede information uden mis foran. Hvordan hang det egentlig sammen med de bier? Truer honningbier vilde bier? Og i så fald: Truer universitetets bier, altså dem vi ved en fejl kaldte truede, de i virkeligheden truede bier? Historien kom på tegnebrættet, altså den, vi kaldte hvepseboet. A f F R E YA B J Ø R N L U N D o g L E N E M U N K I l l u s t r a t i o n I S T O C K 1 Honningbien er en vild bi Engang var der vilde honningbier i Danmark, men i dag er honningbien et tamt dyr, som vi holder for at producere honning. Den ligner ikke den oprindelige vilde art, siger Carsten Rahbek, der er professor på Center for Makroøkologi, Evolution og Klima på Københavns Universitet: Den tamme honningbi er jo genetisk avlet på, og det er en blanding af alle mulige ikke-danske arter. Der er kendskab til 292 vilde arter af bier i Danmark. Nogle er bittesmå, andre er store, pelsede humlebier, og mange af dem er enlige bier, som ikke samler sig i kolonier, men hvor hunnerne bygger hver sin rede mens andre igen snylter på andre arters reder. De vilde bier er vidt forskellige. Derfor klarer de sig også vidt forskelligt i naturen, og der kan være så langt imellem individer fra hver art, at det kan være svært at holde tal på, hvor mange der er i Danmark. Da Den Danske Rødliste over truede arter blev opdateret den i januar, blev alle biarter i Danmark for første gang vurderet: 19 arter er regionalt uddøde, 17 arter tilhører kategorien truet, og 18 arter kategorien kritisk truet. Det står heller ikke godt til med de 21 arter, som tilhører kategorien sårbare. 137 arter er i kategorien livskraftige. For seks biarter var der ikke data nok til at vurdere deres status. 3 2 Honningbier kan redde den vilde natur Det er ikke kun visse arter af bier, der er trængt i naturen. Vi befinder os i en global biodiversitetskrise, hvor op mod én million plante- og dyrearter er truet af udryddelse verden over. Det blev senest slået fast i maj i en stor rapport fra FNorganet IPBES. Når plantearter er ved at forsvinde, kunne man hurtigt få den tanke, at vi må sende flere bier, eller andre bestøvere som hvepse, svirrefluer, humlefluer eller dag- og natsommerfugle, ud i naturen, for hvis der er flere bestøvere, spreder planterne sig. Eller hvad? Så let er det ikke, siger Beate Strandberg, der er seniorforsker ved Institut for Bioscience på Aarhus Universitet. En misforståelse i den her debat er, at honningbier er nødvendige for bevarelsen af vores biodiversitet. Det er jeg ikke enig i. Vi har ikke nogen videnskabelig dokumentation for, at vores vilde planter mangler bestøvning, siger hun. Hvis man satte flere honningbier ud i naturområder, så ville flere planter blive bestøvede og få flere frø. Men mange af frøene ville slet ikke spire og gro, siger Hans Henrik Bruun, der er lektor ved Biologisk Institut på Københavns Universitet, for vi mangler vild natur i Danmark, som planterne kan gro i. Vi har sjældne planter på Rødlisten, som er udryddelsestruede. Men det er ikke, fordi de ikke får bestøvet deres frøanlæg. Det er, fordi deres levesteder bliver ødelagt. Så jeg kan ikke pege på en eneste vild art, som er truet, fordi der er for få bestøvere. Honningbien spiller en vigtig rolle i bestøvningen af frugttræer, jordbær og raps, men Carsten Rahbek er imod at sætte honningbier ud i vilde naturområder. Man har fået den geniale idé, at fordi naturen er trængt, så må man sætte en masse produktionsbier ud i de få naturområder, der er tilbage. Det er der, det bliver totalt goddag mand økseskaft. Lige nu er vi i gang med at flytte den økologiske højkvalitetshonningproduktion ud i vores naturområder, og så har man fundet på den her retorik: Vi hjælper naturen. Nej, vi ødelægger den. M I S F O R S TÅ E L S E R OM BIER Honningbier og vilde bier lever f int side om side Der er flere faktorer, som presser de vilde bier. Insektgifte og pesticider i landbruget kan skade dem, nogle undersøgelser peger på, at sygdomme fra tamme honningbier kan smitte de vilde bier, og den altoverskyggende grund til, at nogle vilde arter er truede, er mangel på levesteder og den rigtige føde. Som jeg plejer at sige: De er truet af mangel på plads, mangel på plads og mangel på plads, siger Carsten Rahbek. Et stort antal honningbier i naturen er også en trussel. Honningbier kan være så talrige, at de står for langt størstedelen af bestøvningen i et område. Dermed mangler de andre insekter mad. Den konkurrenceeffekt er påvist i flere internationale undersøgelser, siger Beate Strandberg. Hun, Hans Henrik Bruun og Carsten Rahbek peger alle på, at flere internationale undersøgelser har dokumenteret en konkurrenceeffekt, og at den kan have negative konsekvenser for vilde bier. I 2017 gennemgik en metaundersøgelse 146 forskellige undersøgelser af, hvordan honningbier påvirker vilde bier. I en overvægt af undersøgelserne blev der fundet negativ konkurrenceeffekt. SIDE 12 Hun er netop kåret som den bedste underviser på landets største universitet. Om et halvt år udløber hendes kontrakt. Maria Damkjær NR. 1 MARTS 2020 UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET KOM FORAN MED AU SUMMER UNIVERSITY* 100+ KURSER I JULI OG AUGUST - ANSØG MELLEM 15 JANUAR OG 1 APRIL 2020 *OG FÅ TID TIL FAGLIG FORDYBELSE au.dk/summeruniversity I n d hol d n r. 1 2 02 0 4 Drik, min ven, og red naturen Hver gang du køber en ny studenter-udviklet øl, får en kvadratmeter natur lov at leve i fred. 6 Borgerlige studerende har det svært på rødt fakultet De samfundsvidenskabelige studerende er overvejende venstreorienterede. Men er de også rumme U N I RUNDT L æ s me re på u niavise n .dk D y re Bo hr På Times Square i New York City hænger The National Debt Clock, hvis evigt skiftende digitale tal giver et visuelt indtryk af amerikanernes enorme offentlige gæld. Måske Københavns Universitet burde overveje at installere en lignende tælle Kender du KUs bedste underviser, mest innovative forsker eller nogen, der gør en forskel for studiemiljøet? Så har du nu chancen for at få din kandidat i rampelyset. Studiemiljøprisen 2020 Innovationsprisen 2020 Undervisningsprisen 2020 Hvem synes du gør noget særligt for studiemiljøet på KU? Du KNALD RØDT Det kan være svær t at ytre sig som b orgerlig på FAKULTET 80 procent af de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet stemmer til venstre for midten ifølge undersøgelse. Forskning tyder på, at det kan gøre det svært for studerende at stå ved borgerlige h VÆ R D I P O L I T I K at omtrent 80 procent af statskundskaberne svarede, at de stemmer til venstre for midten, (hvilket her også omfatter Radikale Venstre). Studiet viser også, at der er en svag tendens til, at vælgere til venstre for Socialdemokratiet er mere fordomsfulde over for deres politisk VÆ R D I P O L I T I K S A G T I D E B AT T E N Vi er b ekymre de ove r, hvad vi opfat te r s om e n st ige n d e te nd e ns t i l , a t d e t fr ie ord o g den åbn e samt ale må vige for kræn ke de føle lse r. Vi e r l i ge l e d e s b ek ym re de over, hvad vi opfat te r s om e n st ige n de te VÆ R D I P O L I T I K Jeg så helst, at mine studerende forsvarede dem, de er uenige med Hans fakultet er omdrejningspunkt for en diskussion om, hvad man egentlig må sige. Vi har spurgt dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Mikkel Vedby Rasmussen, og han siger, at man må sige det meste. Af L Ane Halsboe-Jørgensen vil rykke ved nogle grundlæggende fortællinger i uddannelsespolitikken. Det indebærer både et opgør med dårlig trivsel og det, hun kalder et absurd syn på investeringer i uddannelse. Anes projekt Af RASMUS FRIIS Foto MARIE HALD INTERVIEW SIDE 10 D INTERVIEW et er ikke første gang, Ane HalsboeJørgensen går på kommunehospitalets gange. Hun læste her i fem år, og hun husker tydeligt den bygning, hun lige er trådt ind i, hvor eksamenstravle studerende går glip af den sparsomme januarsol. Hun peger på en af stolperne midt i lokalet og siger, a BERIGTIGEL SE Vi skrev noget forkert om bier S iden dagene mellem jul og nytår har vi på Uniavisen haft en historie på tegnebrættet, der i daglig tale er blevet omtalt som hvepseboet på redaktionen. Den 26. december udgav vi nemlig en artikel på Facebook med titlen Den her teolog har givet 100.000 BERIGTIGEL SE Strid om konkurrenceeffekt: Aarhus-sagen kort Har honningbier en negativ effekt på vilde bier i Danmark? Det spørgsmål bad Landbrugsstyrelsen om at få svar på i 2018. Styrelsen bad Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet om at udfærdige et notat. Fem forskere Pe Maria Damkjær er 36 år og bor alene i en lejlighed i København. Hun går til kor og er lige gået i gang med at strikke sin første trøje. ÅRETS UNDERVISER Til under visning med den b e dste Videnskabelig assistent Maria Damkjær elsker billige, dårlige og grimme bøger, og de studerende elsker hendes undervisning i britisk litteraturhistorie, som er fuld af referencer til populærkultur, fantasy og science fiction. V Af GRY BARTROFF G ÅRETS UNDERVISER Til sommer er hun arbejdsløs Maria Damkjær har papir på, at hun er Københavns Universitets bedste underviser i 2019. Et andet papir, hendes ansættelseskontrakt, udløber om seks måneder. A nerkendelsen fra kollegaerne og ledelsen på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk har væ ÅRETS UNDERVISER Maria Damkjær underviser med hele kroppen, og hun prøver også at undgå timevis af røv til sæde-undervisning, de studerende skal helst rundt i rummet og op til tavlen. Somme tider er hun øm i hoftebøjerne, når hun har undervist. De studerende læser engelsk på deres andet semester. Gangene ligner et fængsel, siger fotografen. Et panoptikon, siger Maria Damkjær. Et panoptikon er en bygning der er indrettet, så man kan overskue det hele fra ét sted. Oprindelig faktisk et fængsel, hvor vogteren kunne se alle sine fanger samtidig. På Maria Damkjærs kontor er der grønt, for hun hoa ÅRETS UNDERVISER Maria Damkjær åbner vores øjne Vi spurgte tre studerende, der læser engelsk på 2. semester, hvordan de oplever Maria Damkjærs undervisning. Z A K I VA R M I NG B E N M B A R E K 21 år. Jeg glæder mig altid til Marias timer. Det stråler ud af hende, at hun rigtig godt selv kan lide ARBEJDSLØSE dimittender: Holdningerne er mange. Her er FAKTA D eb at tøre r og p olitike re ha r igen ret tet sk y t s et mo d ny u d d a n n e d e a kadem ike re, de r angivel ig t hel l ere v il være l e d ige e n d at t age j o b i N et to . Me n hvor mange d imit tend er er over hove d et a r b E Hvis der er job at få, så skal man tage dem, og det kan endda være me d til at kvalif icere én og give læring. Jeg har selv siddet i kassen i Netto, og det gjorde mig mere erfaren. Hvis det er, fordi man som akademiker føler sig b edre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for INTERVIEW Carsten Rahbek forstår ikke, hvorfor dansk lovgivning bygger på den mindst kvalitetssikrede forskning Der kommer for mange mærkelige rapporter ud af universitetet, fordi forskere ikke vil sige nej til bevillinger, siger centerleder og biodiversitetsforsker Carsten Rahbek. Han har selv opl INTERVIEW SIDE 23 INTERVIEW J eg ringer til fotografen for at briefe hende om vores opgave. Vi skal besøge en, der hedder Carsten Rahbek, siger jeg, hun kender ham ikke, så jeg leder efter ordene for at forklare helt kort, hvem han er. Han er en stor kanon i uni-verdenen, siger jeg, han ved en masse om biodiversite INTERVIEW rammerne er forkerte, siger Carsten Rahbek, er, at han kan konkurrere om de fri forskningsmidler, og at han har studerende og uddannelse på sit center. Den kombination gør, at han ikke er afhængig af midlerne fra myndighedsbetjeningen. Men så er der de miljøer, som har meget få studerende MONUMENT Eske Willerslev synes, at Hornslethskulpturen af ham er fucking cool D na-fors keren vil in s p i r e r e d e u n g e o g s p a r k e t i l j a n t el o v en . O g så må han leve med la t t e r l i g g ø r e l s e n , h v i s d e n k o m mer, si g er h an . Af RASMUS FRIIS Kristian von Ho STUDENTERKLUMME De studerendes årti: Vores 4 kampe D e seneste 10 år har været nedslående at bevidne som elev og studerende. 10erne var årtiet for store, ødelæggende nedskæringer på uddannelsesområdet. Kvaliteten er forringet, og vi studerende mistrives generelt. Der er behov for geninvesteringer MARTS DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 7/3, 19/3, 21/3 og 23/4 Zoologisk museum efter lukketid RUNDVISNING Du kan komme på rundvisning på Zoologisk Museum efter lukketid i bedste Nat på museet-stil. Her vil du blive guidet igennem dag DET SKER 16/3 19/3 BOOK TALK Workers around the world have experienced huge changes in their employment, and nowhere more so than in China. Sociologist Joel Andreas explores this in Disenfranchised the Rise and Fall of Industrial Citizenship in China, and in this event, he will delve into the t MIT JOB En plakat fra en undertøjskalender fra 1982 hænger på væggen i smedeværkstedet. Der skal være bare damer på væggene i et værksted, siger Casper Overgaard. Maskinme steren på Kommune hospitalet Vi maskinmestre er lidt smede, lidt mekanikere og lidt elektrikere, og i dag skal vi også være it- MIT JOB MASKINMESTER Casper Overgaard 58 år gammel Maskinmester på City Campus. Han er uddannet maskinmester i 1984 fra Mærsk, og han har tidligere sejlet med Mærsk og med Bornholms færgetrafik. Han har været ansat på Københavns Universitet i 15 år. Det er ikke længere hver dag, at Casper Overgaar fra jura til officer i søværnet HAR DU EN BACHELOR, KAN DU BLIVE LEDER I VIRKELIGHEDEN Camilla var kandidat fra Københavns Universitet, da hun søgte ind som taktisk officer i Søværnet. Hun har taget røgdykkerkursus, er sprunget ud på dybt vand og har rykket sine grænser enormt. Hendes første mål er