Universitetsavisen nr. 01 2020

Beklager, publikationen kan ikke vises.

BERIGTIGEL SE Strid om konkurrenceeffekt: Aarhus-sagen kort Har honningbier en negativ effekt på vilde bier i Danmark? Det spørgsmål bad Landbrugsstyrelsen om at få svar på i 2018. Styrelsen bad Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet om at udfærdige et notat. Fem forskere Per Kryger fra DCA og Yoko Dupont, Beate Strandberg, Morten Strandberg og Rasmus Ejrnæs fra Institut for Bioscience på Nationalt Center for Miljø og Energi (DCE) gik i gang med arbejdet. Da notatet blev afleveret den 12. april 2018, stod kun to forskere på som forfattere, Yoko Dupont og Per Kryger. I notatet stod der, at det ikke kunne udelukkes, at konkurrence kan udgøre en trussel for enkelte bestande af vilde bier lokalt og/ eller i visse perioder, men at alt taget i betragtning virker det ikke oplagt, at de danske honningbier i deres nuværende tæthed og fordeling skulle udgøre en generel fare for vilde bier i Danmark. Gennem aktindsigter beskrev Information sidste år tilblivelsen af notatet som en tumultarisk proces med faglige stridigheder, hvor de tre forskere Beate Strandberg, Morten Strandberg og Rasmus Ejrnæs, som var bekymrede for honningbiernes mulige konkurrenceeffekt, ikke kom til orde i det endelige notat. Undervejs i forløbet valgte de tre forskere at udgive deres eget notat, som dog ikke er et officielt svar til Landbrugsstyrelsen. Her vurderede de, at det potentielt kan påvirke vilde bier negativt at udsætte honningbier. Direktør for DCA Niels Halberg afviser i en mail til Uniavisen, at arbejdet med notatet blev kørt som en lukket proces. Bierne på Kø b e n h av n s Un ive r s i t e t Han skriver, at Beate Strandberg, Morten Strandberg og Rasmus Ejrnæs var inviteret til at deltage, men valgte i stedet at offentliggøre deres eget notat. Han skriver også, at Landbrugsstyrelsens bestilling besvares af forskere fra både DCA og DCE. Dette sikres af vores kvalitetsledelsessystem, som fordrer, at de forskere, som har kompetencen dvs. har udført forskning på det relevante område inviteres til at bidrage. Det er derfor ikke så interessant, hvem der sender svaret, når blot det involverer de relevante forskere fra DCE og DCA, hvilket vi har gjort her. At holde honningbier i byen bringer dig lige så tæt på vild natur som at så karse på vat, siger lektor. Det giver dog mening, at universitetet har dem, selv om de risikerer at konkurrere med byens vilde bier. Der bor bier fire steder på Københavns Universitet. På Nørre Campus har Røde Kors en bigård ved Niels Bohr Institutet i samarbejde med det socioøkonomiske projekt ByBi, hvor flygtninge kommer og passer bierne. På City Campus drives en bigård i Botanisk Have i ByBi-regi. På Frederiksberg Campus ligger Københavns Amts Biavlerforenings skolebigård, hvor nye biavlere bliver udlært. Og så er der Søndre Campus, hvor der senest er skudt to bistader op, støttet af Københavns Universitets Almene Fond. Tovholder på projektet på Søndre Campus hedder Gitte Buch-Hansen. Hun er teolog og lektor, og inden hun satte de to bistader op, overvejede hun nøje sammen med sine samarbejdspartnere, hvor mange bistader der kunne forsvares for ikke at skabe konkurrence til de vilde bier på Amager Fælled, siger hun. Jeg talte med Københavns Amts Biavlerforening, og vi fandt frem til, at to stader var forsvarligt. Vi fik udsolgt af honningen meget hurtigt, og så sagde folk: Vi må have flere stader! Men det har vi sagt nej til. Hun siger, at en del af formålet med at drive bier på Søndre Campus er at sætte fokus på menneskets forhold til naturen, ikke mindst i byerne, hvor den ikke får ret meget plads: Vi har indrettet vores byer, så vi ikke tager hensyn til, at der er andre levende væsener end os, både planter og dyr. Vi ville skabe en bevidsthed om, at vi mennesker er en del af en større økologisk sammenhæng. Og folk, der er involveret i det her, bliver hyperopmærksomme på deres omgivelser. Pludselig lægger man mærke til alle insekterne omkring sig. I k ke a l l e v i l h ave b i e r Lektor Hans Henrik Bruun siger, at da der på et tidspunkt var snak om, at alle Københavns Universitets campusser skulle have bistader, så modsatte han sig, at de skulle sættes op på Biologisk Institut, hvor han har kontor. Vi har lavet nogle habitatbede med vilde danske planter, og der har studerende undersøgt, hvilke arter af vilde bier og svirrefluer som blev begunstigede af, at vi lige pludselig havde et stort udbud af blomster fra forår til efterår. Og det var forbløffende mange det var cirka 40 arter af vilde bier, vi fandt halvandet år efter. Hvis en hel familie af honningbier flyttede ind i nærheden, ville det forstyrre eksperimentet, siger han. Vi kunne jo ikke lave en opfølgning om nogle år og evaluere effekten, hvis der lige pludselig var sat bistader op i mellemtiden. Er der en fare for, at bierne rundt om på Københavns Universitet er til fare for vilde bier? Ja. De flyver over på Amager Fælled, og de giver færre levemuligheder for vilde bier i byen. Og der lever vilde bier i byen, det viste vores bede på Vild Campus. Man opnår ikke forståelse for biodiversitet og vild natur af at holde honningbier Lektor Hans Henrik Bruun Hans Henrik Bruun mener, at vi i det hele taget skal være forsigtige med at introducere alt for mange honningbier i byerne. Lidt overraskende viser flere undersøgelser, at der faktisk er en del vilde bier inde i byområderne mange flere end ude i landbrugsområderne. Det vil sige, at det ikke er helt ligegyldigt, hvad vi gør inde i byerne. Men er det så helt galt, at Københavns Universitet har bier? Nej, mener Hans Henrik Bruun. Der er forskellige hensyn, der strider mod hinanden, og det er der ikke noget mystisk i, siger han og henviser til samarbejdet med Røde Kors, hvor flygtninge passer bier. På Frederiksberg Campus har der været holdt bier i hvad ... 200 år, fordi det er den gamle Landbohøjskole, og de forsker i honningproduktion. Det giver mening, at man holder heste, køer og bier på Frederiksberg Campus. Gitte Buch-Hansen, der er tovholder på biprojektet på Søndre Campus, siger, at bierne skaber opmærksomhed om naturen, som vi er kommet langt fra i byerne har hun en pointe? Det kan jeg ikke svare ja eller nej til. Ved at røgte honningbier kommer man i kontakt med levende organismer, ligesom når man sår karse på vat i børnehaven. Det kan også sidestilles med at holde høns i haven; man kommer i kontakt med liv, men man redder ikke verdens truede fuglearter. Man opnår ikke forståelse for biodiversitet og vild natur af at holde honningbier. SIDE 13 Hun er netop kåret som den bedste underviser på landets største universitet. Om et halvt år udløber hendes kontrakt. Maria Damkjær NR. 1 MARTS 2020 UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET KOM FORAN MED AU SUMMER UNIVERSITY* 100+ KURSER I JULI OG AUGUST - ANSØG MELLEM 15 JANUAR OG 1 APRIL 2020 *OG FÅ TID TIL FAGLIG FORDYBELSE au.dk/summeruniversity I n d hol d n r. 1 2 02 0 4 Drik, min ven, og red naturen Hver gang du køber en ny studenter-udviklet øl, får en kvadratmeter natur lov at leve i fred. 6 Borgerlige studerende har det svært på rødt fakultet De samfundsvidenskabelige studerende er overvejende venstreorienterede. Men er de også rumme U N I RUNDT L æ s me re på u niavise n .dk D y re Bo hr På Times Square i New York City hænger The National Debt Clock, hvis evigt skiftende digitale tal giver et visuelt indtryk af amerikanernes enorme offentlige gæld. Måske Københavns Universitet burde overveje at installere en lignende tælle Kender du KUs bedste underviser, mest innovative forsker eller nogen, der gør en forskel for studiemiljøet? Så har du nu chancen for at få din kandidat i rampelyset. Studiemiljøprisen 2020 Innovationsprisen 2020 Undervisningsprisen 2020 Hvem synes du gør noget særligt for studiemiljøet på KU? Du KNALD RØDT Det kan være svær t at ytre sig som b orgerlig på FAKULTET 80 procent af de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet stemmer til venstre for midten ifølge undersøgelse. Forskning tyder på, at det kan gøre det svært for studerende at stå ved borgerlige h VÆ R D I P O L I T I K at omtrent 80 procent af statskundskaberne svarede, at de stemmer til venstre for midten, (hvilket her også omfatter Radikale Venstre). Studiet viser også, at der er en svag tendens til, at vælgere til venstre for Socialdemokratiet er mere fordomsfulde over for deres politisk VÆ R D I P O L I T I K S A G T I D E B AT T E N Vi er b ekymre de ove r, hvad vi opfat te r s om e n st ige n d e te nd e ns t i l , a t d e t fr ie ord o g den åbn e samt ale må vige for kræn ke de føle lse r. Vi e r l i ge l e d e s b ek ym re de over, hvad vi opfat te r s om e n st ige n de te VÆ R D I P O L I T I K Jeg så helst, at mine studerende forsvarede dem, de er uenige med Hans fakultet er omdrejningspunkt for en diskussion om, hvad man egentlig må sige. Vi har spurgt dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Mikkel Vedby Rasmussen, og han siger, at man må sige det meste. Af L Ane Halsboe-Jørgensen vil rykke ved nogle grundlæggende fortællinger i uddannelsespolitikken. Det indebærer både et opgør med dårlig trivsel og det, hun kalder et absurd syn på investeringer i uddannelse. Anes projekt Af RASMUS FRIIS Foto MARIE HALD INTERVIEW SIDE 10 D INTERVIEW et er ikke første gang, Ane HalsboeJørgensen går på kommunehospitalets gange. Hun læste her i fem år, og hun husker tydeligt den bygning, hun lige er trådt ind i, hvor eksamenstravle studerende går glip af den sparsomme januarsol. Hun peger på en af stolperne midt i lokalet og siger, a BERIGTIGEL SE Vi skrev noget forkert om bier S iden dagene mellem jul og nytår har vi på Uniavisen haft en historie på tegnebrættet, der i daglig tale er blevet omtalt som hvepseboet på redaktionen. Den 26. december udgav vi nemlig en artikel på Facebook med titlen Den her teolog har givet 100.000 BERIGTIGEL SE Strid om konkurrenceeffekt: Aarhus-sagen kort Har honningbier en negativ effekt på vilde bier i Danmark? Det spørgsmål bad Landbrugsstyrelsen om at få svar på i 2018. Styrelsen bad Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet om at udfærdige et notat. Fem forskere Pe Maria Damkjær er 36 år og bor alene i en lejlighed i København. Hun går til kor og er lige gået i gang med at strikke sin første trøje. ÅRETS UNDERVISER Til under visning med den b e dste Videnskabelig assistent Maria Damkjær elsker billige, dårlige og grimme bøger, og de studerende elsker hendes undervisning i britisk litteraturhistorie, som er fuld af referencer til populærkultur, fantasy og science fiction. V Af GRY BARTROFF G ÅRETS UNDERVISER Til sommer er hun arbejdsløs Maria Damkjær har papir på, at hun er Københavns Universitets bedste underviser i 2019. Et andet papir, hendes ansættelseskontrakt, udløber om seks måneder. A nerkendelsen fra kollegaerne og ledelsen på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk har væ ÅRETS UNDERVISER Maria Damkjær underviser med hele kroppen, og hun prøver også at undgå timevis af røv til sæde-undervisning, de studerende skal helst rundt i rummet og op til tavlen. Somme tider er hun øm i hoftebøjerne, når hun har undervist. De studerende læser engelsk på deres andet semester. Gangene ligner et fængsel, siger fotografen. Et panoptikon, siger Maria Damkjær. Et panoptikon er en bygning der er indrettet, så man kan overskue det hele fra ét sted. Oprindelig faktisk et fængsel, hvor vogteren kunne se alle sine fanger samtidig. På Maria Damkjærs kontor er der grønt, for hun hoa ÅRETS UNDERVISER Maria Damkjær åbner vores øjne Vi spurgte tre studerende, der læser engelsk på 2. semester, hvordan de oplever Maria Damkjærs undervisning. Z A K I VA R M I NG B E N M B A R E K 21 år. Jeg glæder mig altid til Marias timer. Det stråler ud af hende, at hun rigtig godt selv kan lide ARBEJDSLØSE dimittender: Holdningerne er mange. Her er FAKTA D eb at tøre r og p olitike re ha r igen ret tet sk y t s et mo d ny u d d a n n e d e a kadem ike re, de r angivel ig t hel l ere v il være l e d ige e n d at t age j o b i N et to . Me n hvor mange d imit tend er er over hove d et a r b E Hvis der er job at få, så skal man tage dem, og det kan endda være me d til at kvalif icere én og give læring. Jeg har selv siddet i kassen i Netto, og det gjorde mig mere erfaren. Hvis det er, fordi man som akademiker føler sig b edre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for INTERVIEW Carsten Rahbek forstår ikke, hvorfor dansk lovgivning bygger på den mindst kvalitetssikrede forskning Der kommer for mange mærkelige rapporter ud af universitetet, fordi forskere ikke vil sige nej til bevillinger, siger centerleder og biodiversitetsforsker Carsten Rahbek. Han har selv opl INTERVIEW SIDE 23 INTERVIEW J eg ringer til fotografen for at briefe hende om vores opgave. Vi skal besøge en, der hedder Carsten Rahbek, siger jeg, hun kender ham ikke, så jeg leder efter ordene for at forklare helt kort, hvem han er. Han er en stor kanon i uni-verdenen, siger jeg, han ved en masse om biodiversite INTERVIEW rammerne er forkerte, siger Carsten Rahbek, er, at han kan konkurrere om de fri forskningsmidler, og at han har studerende og uddannelse på sit center. Den kombination gør, at han ikke er afhængig af midlerne fra myndighedsbetjeningen. Men så er der de miljøer, som har meget få studerende MONUMENT Eske Willerslev synes, at Hornslethskulpturen af ham er fucking cool D na-fors keren vil in s p i r e r e d e u n g e o g s p a r k e t i l j a n t el o v en . O g så må han leve med la t t e r l i g g ø r e l s e n , h v i s d e n k o m mer, si g er h an . Af RASMUS FRIIS Kristian von Ho STUDENTERKLUMME De studerendes årti: Vores 4 kampe D e seneste 10 år har været nedslående at bevidne som elev og studerende. 10erne var årtiet for store, ødelæggende nedskæringer på uddannelsesområdet. Kvaliteten er forringet, og vi studerende mistrives generelt. Der er behov for geninvesteringer MARTS DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 7/3, 19/3, 21/3 og 23/4 Zoologisk museum efter lukketid RUNDVISNING Du kan komme på rundvisning på Zoologisk Museum efter lukketid i bedste Nat på museet-stil. Her vil du blive guidet igennem dag DET SKER 16/3 19/3 BOOK TALK Workers around the world have experienced huge changes in their employment, and nowhere more so than in China. Sociologist Joel Andreas explores this in Disenfranchised the Rise and Fall of Industrial Citizenship in China, and in this event, he will delve into the t MIT JOB En plakat fra en undertøjskalender fra 1982 hænger på væggen i smedeværkstedet. Der skal være bare damer på væggene i et værksted, siger Casper Overgaard. Maskinme steren på Kommune hospitalet Vi maskinmestre er lidt smede, lidt mekanikere og lidt elektrikere, og i dag skal vi også være it- MIT JOB MASKINMESTER Casper Overgaard 58 år gammel Maskinmester på City Campus. Han er uddannet maskinmester i 1984 fra Mærsk, og han har tidligere sejlet med Mærsk og med Bornholms færgetrafik. Han har været ansat på Københavns Universitet i 15 år. Det er ikke længere hver dag, at Casper Overgaar fra jura til officer i søværnet HAR DU EN BACHELOR, KAN DU BLIVE LEDER I VIRKELIGHEDEN Camilla var kandidat fra Københavns Universitet, da hun søgte ind som taktisk officer i Søværnet. Hun har taget røgdykkerkursus, er sprunget ud på dybt vand og har rykket sine grænser enormt. Hendes første mål er