Universitetsavisen nr. 01 2020

Beklager, publikationen kan ikke vises.

STUDENTERKLUMME De studerendes årti: Vores 4 kampe D e seneste 10 år har været nedslående at bevidne som elev og studerende. 10erne var årtiet for store, ødelæggende nedskæringer på uddannelsesområdet. Kvaliteten er forringet, og vi studerende mistrives generelt. Der er behov for geninvesteringer. Vores vision er, at 20erne skal være anderledes. Studenterrådet har valgt ny bestyrelse og nyt forretningsudvalg, som står klar til at give sig i kast med vores fire mærkesager: klima, trivsel, fri og lige adgang, samt et stærkt studenterråd. Stærke grønne netværk 10erne har medbragt en voksende opmærksomhed i samfundet om, at der er noget galt med kloden. Sammen har vi studerende stillet krav til ledelsen på Københavns Universitet og fået klimaet på dagsordenen. I Studenterrådet vil vi have et universitet, der tager ansvar for klimaet og for fremtiden. Universitetet skal uddanne studerende, der har kompetencerne til at løse klimakrisen og fremtidens problemer. Derfor har vi i samarbejde med klima- og bæredygtighedsforeninger på KU opstillet fem klimakrav. I 2020 vil vi kæmpe for vores klimakrav og for, at KUs nye bæredygtighedsstrategi bliver ambitiøs og ideerne ført ud i livet. Vi vil fortsætte vores arbejde i Det Grønne Netværk, en forsamling af klima- og bæredygtighedsforeninger, og styrke den samlede indsats på tværs. Af Stud enter råd ets fo rretni ngsu d va l g : Mi ke Gu d be rgse n (for p erson), Mari a J o h a nsson (næst fo rp e rson) , Anna N ørgaard Søre nse n, Mad s Øba k ke, Math i l d e Elsig, N ic olas Arnvi g o g Va l d e m a r S te nbe rd t Union for Københavns Universitet (QUKU), som skaber opmærksomhed på disse problematikker og hjælper med at løse dem. De initiativer vil vi støtte i Studenterrådet. Og vi vil kæmpe for, at der skabes nye, de steder, hvor der ikke bliver gjort noget. Vi vil kæmpe for, at alle studerende har muligheden for ikke bare at tage en uddannelse, men at deltage i en uddannelse, hvor de kan føle sig velkomne og ligestillede med andre studerende uden at frygte for økonomi og bolig. Trivselskrisen skal være for tid Det sidste årti har vi studerende lidt under, hvad der kunne kaldes en trivselskrise. Studentertilværelsen har været præget af mistrivsel, stress, præstationspres, perfekthedskultur, underfinansiering, boligproblemer, og listen kan fortsættes i det uendelige. I Studenterrådet kæmper vi for en virkelighed, hvor de studerende kan gå igennem deres studietid uden at blive ramt af stress. Det er fuldstændig uacceptabelt, at 48 procent af KUs studerende oplever fysiske stresssymptomer i hverdagen, og at mange af vores medstuderende mistrives på deres studier. Derfor vil vi i 2020 udnytte vores indflydelse maksimalt i København Universitets stresspanel. Et stærkt Studenterråd Når de studerende på det Humanistiske Fakultet bliver nødt til at blokere dekanatet for at blive inddraget i forhandlinger om fagsammenlægninger, og når studerende på Psykologi må samle underskrifter for at få noget at skulle have sagt i udvalg og nævn, er det udtryk for en dyb demokratisk krise på Københavns Universitet. I Studenterrådet ønsker vi et andet universitet. Vi vil have et demokratisk universitet, hvor vi studerende ikke bare inviteres med på råd, men er aktive medskabere af vores undervisning og uddannelser. For at nå dertil, bliver vi nødt til at organisere os bedre. På næsten hvert fag på Københavns Universitet findes et fagråd eller en faglig forening, der varetager vores interesser som studerende. De er rygraden i Studenterrådet. Det næste år bliver det en af vores vigtigste opgaver at styrke de fagråd, der er og bygge nye, hvor der ikke er nogen. For vi kan se, at når vi organiserer os, så sker der noget. Vi kan kræve noget af ledelsen, men det kræver også noget af os som studerende og som fællesskab: Det kræver, at vi bliver ved, at vi lader vores stemme blive hørt, og at vi står sammen. Fri og lige adgang Der er mange problemer på KU, som desværre forværrer studerendes adgang til og hverdag på universitetet. Campusområderne er utilgængelige, der er ofte ikke tilstrækkelig støtte at hente for funktionsnedsatte mv., og måden vi taler om hinanden er ekskluderende og nedladende. Dette er blot et par eksempler på, hvor vi er nødt til at gøre det bedre som universitet. Heldigvis findes der foreninger som tænketanken Perspektiv, Student Refugees, QA (mentor-program for udvekslingsstuderende på HUM), Danske Studerendes Fællesråd, og Queer LEDELSESKLUMME Sådan har vi det med ranglister R ankings, ranglister, er som vejrmeldinger. Mange taler om dem, flere er utilfredse, og få stoler helt på dem. Alligevel er de ikke til at komme udenom. Debatten om listernes seriøsitet er velkendt. Mange anvender kriterier, som savner gennemskuelighed, ligesom metoderne kan kritiseres. En ekspert, professor Ellen Hazelkorn fra Dublin Institute of Technology, har derfor dette råd: Brug dem ikke. kke desto mindre bliver de brugt. Af politikere og arbejdsgivere, der ser dem som proxy for at tiltrække kloge hoveder. Internationale forskere og studerende bruger dem til at scanne et voksende globalt marked af snart 20.000 universiteter. Endelig bliver de brugt af universiteterne selv. Dels til at sætte prisen på uddannelser (høj ranking = høj pris), og dels i det strategiske arbejde, hvor over halvdelen af universitetsledere ifølge Hazelkorn anvender rankings som begrundelse for beslutninger. Hvordan går det egentlig for Københavns Universitet? Fra 2011 til 2019 er vi gået frem på tre ud af fire toneangivende lister: Academic Ranking of World Universities (ARWU), CWTS Leiden, Quacquarelli Symonds (QS) og Times Higher Education (THE). Kun på THE er det gået nedad. Typisk er KU placeret som nr. 50-100 i verden, i top 10 i Europa og helt i toppen i Norden og Danmark. Den opadgående tendens er flot i en tid, hvor særligt kinesiske universiteter trænger sig på i den videnskabelige elite. Ifølge The Economist har Kina tidoblet investeringer i forskning og udvikling siden år 2000 og resultaterne er begyndt at vise sig. Fx producerede Tsinghua University i 2013-2016 flest af de en procent mest citerede artikler i verden inden for matematik og computer science. Hva d b e t yd e r d e t f o r o s? Aktuelt er KUs placering på en specifik ranking THE blevet trædesten for kritik af universitetets formåen. I den seneste opgørelse ligger KU som nr. 101 i verden med pæn udvikling siden 2011, hvor KU var placeret som nr. 177. Men er det godt nok, når fx Cambridge indtager 4. pladsen? Det er fristende at svare nej, men husk konteksten: Cambridge har et budget, der er ca. dobbelt så stort som KUs, en formue på mere end 50 mia. kr., og de har næsten 900 flere forskere til at undervise halvt så mange studerende som KU. Cambridge har i århundreder været et globalt brand på linje med Oxford. KU er et fremragende forskningsuniversitet i et nordisk velfærdssamfund, der skal tilbyde Af rektor H e nri k C. We ge ne r o g p ro re k to r Bente Me rete S ta l l k ne cht gratis uddannelse både til eliten og til de mange. Generelt klarer KU sig bedre på de lister, der primært måler forskning via bibliometri og dårligere, hvor surveys med internationale forskeres vurdering af universitetets forsknings- og uddannelseskvalitet indgår. Forskere, der arbejder med surveys, vil vide, at man bør være varsom med skråsikre fortolkninger, fordi de kender de typiske fejlkilder, når man skal måle en så kompleks størrelse som uddannelses- og forskningskvalitet: Udvælgelse af respondenter, svarprocent, usikkerhed om hvad de egentlig svarer på. Kendthed er en væsentlig faktor i måling af omdømme via surveys, og det har en selvforstærkende virkning, som favoriserer de i forvejen kendte brands som Oxbridge og Ivy Leagueuniversiteterne. Fx fik Princeton Universitys Law School for år tilbage angiveligt en topplacering på en amerikansk liste. Problemet var bare, at Princeton ikke har en Law School. Når det gælder rankings, går KU derfor pragmatisk til værks. Der er ingen hurtige håndtag at hive i, men alle studerende, forskere og andre medarbejdere kan bidrage til KUs kendthed ved fx at bruge KUs navn og logo i alle præsentationer. Også her tror vi på, at det lange seje træk vil bringe os fra quietly brilliant til et globalt anerkendt eliteuniversitet. SIDE 27 Hun er netop kåret som den bedste underviser på landets største universitet. Om et halvt år udløber hendes kontrakt. Maria Damkjær NR. 1 MARTS 2020 UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET KOM FORAN MED AU SUMMER UNIVERSITY* 100+ KURSER I JULI OG AUGUST - ANSØG MELLEM 15 JANUAR OG 1 APRIL 2020 *OG FÅ TID TIL FAGLIG FORDYBELSE au.dk/summeruniversity I n d hol d n r. 1 2 02 0 4 Drik, min ven, og red naturen Hver gang du køber en ny studenter-udviklet øl, får en kvadratmeter natur lov at leve i fred. 6 Borgerlige studerende har det svært på rødt fakultet De samfundsvidenskabelige studerende er overvejende venstreorienterede. Men er de også rumme U N I RUNDT L æ s me re på u niavise n .dk D y re Bo hr På Times Square i New York City hænger The National Debt Clock, hvis evigt skiftende digitale tal giver et visuelt indtryk af amerikanernes enorme offentlige gæld. Måske Københavns Universitet burde overveje at installere en lignende tælle Kender du KUs bedste underviser, mest innovative forsker eller nogen, der gør en forskel for studiemiljøet? Så har du nu chancen for at få din kandidat i rampelyset. Studiemiljøprisen 2020 Innovationsprisen 2020 Undervisningsprisen 2020 Hvem synes du gør noget særligt for studiemiljøet på KU? Du KNALD RØDT Det kan være svær t at ytre sig som b orgerlig på FAKULTET 80 procent af de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet stemmer til venstre for midten ifølge undersøgelse. Forskning tyder på, at det kan gøre det svært for studerende at stå ved borgerlige h VÆ R D I P O L I T I K at omtrent 80 procent af statskundskaberne svarede, at de stemmer til venstre for midten, (hvilket her også omfatter Radikale Venstre). Studiet viser også, at der er en svag tendens til, at vælgere til venstre for Socialdemokratiet er mere fordomsfulde over for deres politisk VÆ R D I P O L I T I K S A G T I D E B AT T E N Vi er b ekymre de ove r, hvad vi opfat te r s om e n st ige n d e te nd e ns t i l , a t d e t fr ie ord o g den åbn e samt ale må vige for kræn ke de føle lse r. Vi e r l i ge l e d e s b ek ym re de over, hvad vi opfat te r s om e n st ige n de te VÆ R D I P O L I T I K Jeg så helst, at mine studerende forsvarede dem, de er uenige med Hans fakultet er omdrejningspunkt for en diskussion om, hvad man egentlig må sige. Vi har spurgt dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Mikkel Vedby Rasmussen, og han siger, at man må sige det meste. Af L Ane Halsboe-Jørgensen vil rykke ved nogle grundlæggende fortællinger i uddannelsespolitikken. Det indebærer både et opgør med dårlig trivsel og det, hun kalder et absurd syn på investeringer i uddannelse. Anes projekt Af RASMUS FRIIS Foto MARIE HALD INTERVIEW SIDE 10 D INTERVIEW et er ikke første gang, Ane HalsboeJørgensen går på kommunehospitalets gange. Hun læste her i fem år, og hun husker tydeligt den bygning, hun lige er trådt ind i, hvor eksamenstravle studerende går glip af den sparsomme januarsol. Hun peger på en af stolperne midt i lokalet og siger, a BERIGTIGEL SE Vi skrev noget forkert om bier S iden dagene mellem jul og nytår har vi på Uniavisen haft en historie på tegnebrættet, der i daglig tale er blevet omtalt som hvepseboet på redaktionen. Den 26. december udgav vi nemlig en artikel på Facebook med titlen Den her teolog har givet 100.000 BERIGTIGEL SE Strid om konkurrenceeffekt: Aarhus-sagen kort Har honningbier en negativ effekt på vilde bier i Danmark? Det spørgsmål bad Landbrugsstyrelsen om at få svar på i 2018. Styrelsen bad Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet om at udfærdige et notat. Fem forskere Pe Maria Damkjær er 36 år og bor alene i en lejlighed i København. Hun går til kor og er lige gået i gang med at strikke sin første trøje. ÅRETS UNDERVISER Til under visning med den b e dste Videnskabelig assistent Maria Damkjær elsker billige, dårlige og grimme bøger, og de studerende elsker hendes undervisning i britisk litteraturhistorie, som er fuld af referencer til populærkultur, fantasy og science fiction. V Af GRY BARTROFF G ÅRETS UNDERVISER Til sommer er hun arbejdsløs Maria Damkjær har papir på, at hun er Københavns Universitets bedste underviser i 2019. Et andet papir, hendes ansættelseskontrakt, udløber om seks måneder. A nerkendelsen fra kollegaerne og ledelsen på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk har væ ÅRETS UNDERVISER Maria Damkjær underviser med hele kroppen, og hun prøver også at undgå timevis af røv til sæde-undervisning, de studerende skal helst rundt i rummet og op til tavlen. Somme tider er hun øm i hoftebøjerne, når hun har undervist. De studerende læser engelsk på deres andet semester. Gangene ligner et fængsel, siger fotografen. Et panoptikon, siger Maria Damkjær. Et panoptikon er en bygning der er indrettet, så man kan overskue det hele fra ét sted. Oprindelig faktisk et fængsel, hvor vogteren kunne se alle sine fanger samtidig. På Maria Damkjærs kontor er der grønt, for hun hoa ÅRETS UNDERVISER Maria Damkjær åbner vores øjne Vi spurgte tre studerende, der læser engelsk på 2. semester, hvordan de oplever Maria Damkjærs undervisning. Z A K I VA R M I NG B E N M B A R E K 21 år. Jeg glæder mig altid til Marias timer. Det stråler ud af hende, at hun rigtig godt selv kan lide ARBEJDSLØSE dimittender: Holdningerne er mange. Her er FAKTA D eb at tøre r og p olitike re ha r igen ret tet sk y t s et mo d ny u d d a n n e d e a kadem ike re, de r angivel ig t hel l ere v il være l e d ige e n d at t age j o b i N et to . Me n hvor mange d imit tend er er over hove d et a r b E Hvis der er job at få, så skal man tage dem, og det kan endda være me d til at kvalif icere én og give læring. Jeg har selv siddet i kassen i Netto, og det gjorde mig mere erfaren. Hvis det er, fordi man som akademiker føler sig b edre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for INTERVIEW Carsten Rahbek forstår ikke, hvorfor dansk lovgivning bygger på den mindst kvalitetssikrede forskning Der kommer for mange mærkelige rapporter ud af universitetet, fordi forskere ikke vil sige nej til bevillinger, siger centerleder og biodiversitetsforsker Carsten Rahbek. Han har selv opl INTERVIEW SIDE 23 INTERVIEW J eg ringer til fotografen for at briefe hende om vores opgave. Vi skal besøge en, der hedder Carsten Rahbek, siger jeg, hun kender ham ikke, så jeg leder efter ordene for at forklare helt kort, hvem han er. Han er en stor kanon i uni-verdenen, siger jeg, han ved en masse om biodiversite INTERVIEW rammerne er forkerte, siger Carsten Rahbek, er, at han kan konkurrere om de fri forskningsmidler, og at han har studerende og uddannelse på sit center. Den kombination gør, at han ikke er afhængig af midlerne fra myndighedsbetjeningen. Men så er der de miljøer, som har meget få studerende MONUMENT Eske Willerslev synes, at Hornslethskulpturen af ham er fucking cool D na-fors keren vil in s p i r e r e d e u n g e o g s p a r k e t i l j a n t el o v en . O g så må han leve med la t t e r l i g g ø r e l s e n , h v i s d e n k o m mer, si g er h an . Af RASMUS FRIIS Kristian von Ho STUDENTERKLUMME De studerendes årti: Vores 4 kampe D e seneste 10 år har været nedslående at bevidne som elev og studerende. 10erne var årtiet for store, ødelæggende nedskæringer på uddannelsesområdet. Kvaliteten er forringet, og vi studerende mistrives generelt. Der er behov for geninvesteringer MARTS DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 7/3, 19/3, 21/3 og 23/4 Zoologisk museum efter lukketid RUNDVISNING Du kan komme på rundvisning på Zoologisk Museum efter lukketid i bedste Nat på museet-stil. Her vil du blive guidet igennem dag DET SKER 16/3 19/3 BOOK TALK Workers around the world have experienced huge changes in their employment, and nowhere more so than in China. Sociologist Joel Andreas explores this in Disenfranchised the Rise and Fall of Industrial Citizenship in China, and in this event, he will delve into the t MIT JOB En plakat fra en undertøjskalender fra 1982 hænger på væggen i smedeværkstedet. Der skal være bare damer på væggene i et værksted, siger Casper Overgaard. Maskinme steren på Kommune hospitalet Vi maskinmestre er lidt smede, lidt mekanikere og lidt elektrikere, og i dag skal vi også være it- MIT JOB MASKINMESTER Casper Overgaard 58 år gammel Maskinmester på City Campus. Han er uddannet maskinmester i 1984 fra Mærsk, og han har tidligere sejlet med Mærsk og med Bornholms færgetrafik. Han har været ansat på Københavns Universitet i 15 år. Det er ikke længere hver dag, at Casper Overgaar fra jura til officer i søværnet HAR DU EN BACHELOR, KAN DU BLIVE LEDER I VIRKELIGHEDEN Camilla var kandidat fra Københavns Universitet, da hun søgte ind som taktisk officer i Søværnet. Hun har taget røgdykkerkursus, er sprunget ud på dybt vand og har rykket sine grænser enormt. Hendes første mål er