Universitetsavisen nr. 01 2020

Beklager, publikationen kan ikke vises.

VÆ R D I P O L I T I K at omtrent 80 procent af statskundskaberne svarede, at de stemmer til venstre for midten, (hvilket her også omfatter Radikale Venstre). Studiet viser også, at der er en svag tendens til, at vælgere til venstre for Socialdemokratiet er mere fordomsfulde over for deres politiske modstandere end andre. Den gruppe er overrepræsenteret på Statskundskab og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Derfor forventer Frederik Hjorth, at den politiske intolerance er endnu større hos statskundskabsstuderende end i den gennemsnitlige befolkning. Det er dog et forsigtigt bud, siger han, for han har ikke undersøgt det. Det er særligt de værdipolitiske uenigheder, der driver affektiv polarisering, og det kan måske forklare, at tidens identitetspolitiske debat om køn og sociale normer kan virke så hårdt trukket op. Ifølge Frederik Hjorth er det svært at sige, om de studerende er blevet mere røde end før. Det kan måske føles sådan for studerende, som selvsagt ikke ved, hvordan det var at være studerende for 10, 30 eller 50 år siden: Politisk intolerance er ikke unik for vores æra. Når man snakker med folk, som var borgerlige på humaniora i 1970erne, så beskriver de et miljø præget af betydelig politisk intolerance, siger han. Faktisk skal man ikke mange år tilbage, før flere nyhedsmedier kunne berette om, at ungdommen pludselig var blevet blå. I 2015 fortalte Berlingske, at det gik frem for de blå partier på Københavns Universitet, og Konservative Studerendes landsformand sagde til avisen, at der ikke var den samme holdning til, at vi er konservative, som tidligere. Borgerlige studenterorganisationer har dog ikke været i stand til at erobre magten på Københavns Universitet fra Studenterrådet, som er partiløst, men typisk på linje med venstrefløjen, og hvis ledere har det med at gøre karriere til venstre i det politiske spektrum. Sidste år fik Konservative Studerende dog med deres egne ord et succesvalg og fordoblede deres stemmeprocent fra 4 til 9,1. decideret politiske markeringer af enhver farve, hvis de ikke tjener et fagligt formål. Vi er her ikke for at debattere politik, men for at lære om politik. En anden underviser, lektor ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier Thomas Brudholm, har tidligere sagt til Uniavisen, at han har hørt om aktivistiske studerende, der kanøfler andre studerende: Der er nogle studerende, fx fra Antropologi, der har sagt til mig, at de kan synes, at de mangler ord i en meget hård diskussion, hvor de møder meget aktivistiske studerende, sagde han. Anna-Oline Grarup Hertz og Mette-Marie Nørlev læser henholdsvis antropologi på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet og natur- og kulturformidling på Skovskolen, Københavns Universitets afdeling i Nødebo. Mette-Marie Nørlev er medlem af facebookgruppen Inkluderende miljø på KU, der opstod som reaktion på studenterorganisationerne Konservative Studerendes og Frit Forums budskaber ved universitetsvalget om henholdsvis Ingen identitetspolitik og Nej tak til krænkelsesparathed. De mener begge to, at det er okay at lukke ned for visse holdninger. Mette-Marie Nørlev siger, at det menneskesyn, som nogle borgerlige har, er direkte skadeligt for andre og krænker menneskerettighederne, og derfor må hun og andre gerne lukke deres holdninger ned: Man har accepteret en idé om, at der skal være plads til alle holdninger og synsninger, og at det skal være okay ikke at kunne lide indvandrere, være transfob eller hade kvinder lidt. Men det er ikke en holdning, at nogle mennesker ikke skal have de samme rettigheder som andre. Det er menneskerettighedskrænkende, siger hun. For hende og Anna-Oline Grarup Hertz er der en skillelinje mellem holdninger til skattetrykket eller fordelingspolitik og det, de kalder racistiske, sexistiske eller på anden vis undertrykkende synspunkter. Bare fordi du er borgerlig, betyder det ikke én-til-én, at jeg ikke kan lide dig, siger AnnaOline Grarup Hertz, men spørgsmålet er, hvordan du behandler andre mennesker: Er du diskriminerende i de ord, du bruger? Gør du andre mennesker sårede og kede af det? Så skal vi ikke være venner. Tobias Kjær den sociologistuderende, som har indsamlet data om de studerendes politiske observans siger, at han synes, det er ærgerligt, at højreorienterede studerende føler sig marginaliserede på nogle studier. Men det er svært at vide, om det også gør sig gældende på Sociologi, for der er ikke rigtig nogen borgerlige. Han siger, at han startede på Sociologi sammen med tre eller fem studerende, der stemte til højre for midten, men måske er de droppet ud, for han ser dem i hvert fald ikke længere. Manglende modspil fra højrefløjen betyder dog ikke, at de ikke diskuterer politik på Sociologi, siger han, samtalen begynder bare et andet sted. Det er nok underforstået, at nogle grundantagelser om samfundet er mere rigtige end andre. Skellet går nok mere mellem at være ægte venstreorienteret og at være radikal. Det betyder, siger han, at man tager nogle ting for givet, for eksempel at det er vigtigt at gøre noget imod klimaforandringer, og at der eksisterer mere end to køn. Det er, siger Tobias Kjær, ikke problematisk: Folk er jo ikke enige, de diskuterer bare inden for et andet spektrum. Det gør måske faktisk, at diskussionerne bliver mere nuancerede, fordi vi ikke skal diskutere, hvorvidt klimaforandringer overhovedet eksisterer, men kan starte med at forholde os til, hvordan vi løser klimakrisen. Borgerlige : Vi bliver lukket ned Til universitetsvalget i slutningen af 2019 havde Konservative Studerende lavet en valgplakat med en sombrero på samt teksten Nej til identitetspolitik. Billeder af plakaterne blev delt på Instagramprofilen kraenkelseskulturellememes med over 11.000 følgere sammen med en tekst, hvor der blandt andet stod, at plakaterne var et white supremacist move, og personen bag profilen opfordrede folk til at hive plakaterne ned. Også Frit Forum-kandidaten Frederikke Werther, der stillede op med budskabet Nej tak til krænkelsesparathed, blev hængt ud på Instagramprofilen. At vi blev udsat for de her ting til valget, tror jeg desværre kan bidrage til, at andre borgerlige studerende tænker, at de hellere må holde kæft, siger Cille Hald Egholm. Efter hun stillede op til interview i Berlingske om sagen, siger hun, at hun modtog 10-15 beskeder fra medstuderende og tidligere studerende, som sagde, at de kunne genkende hendes beskrivelse af Det Samfundsvidenskabelige Fakultet som et sted, hvor borgerlige bliver i skabet eller udskammes for deres holdninger. Hvis man har nogle andre holdninger end flertallet, er det fair nok, at man skal tage en del kritik, men det bliver problematisk, når folk tager afstand fra en, og det har jeg oplevet, siger Cille Hald Egholm. I oktober blev en e-mail, der blev sendt til alle studerende på Det Samfundsfaglige Fakultet, genstand for stor debat. To specialestuderende havde sendt et spørgeskema til deres medstuderende, hvor man skulle oplyse, om man var mand eller kvinde. En nonbinær studerende svarede på mailen, at de manglede en tredje svarmulighed for at deltage i undersøgelsen, og så gik en større debat i gang med hele fakultetet sat cc. Den fællestråd stak fuldstændig af, siger Christian Vigilius. De der stakkels drenge, der har skrevet et speciale med to kønskategorier, de blev jo totalt udstillet. Christian Vigilius siger, at han da han begyndte på Statskundskab havde indstillet sig på, at han muligvis ikke ville få et stort socialt liv på studiet. Jeg vil gerne stå ved mine holdninger, og jeg ved, at der derfor er en risiko for, at der ikke er plads til mig. Han siger dog, at han helt undgår at tale om indvandrerpolitik på sit uddannelsessted. Det er noget, folk tager meget nært, og der skal ikke meget til, at du bliver sat i bås som et usympatisk menneske. Kan være problematisk for fri debat I USA viste en Gallup-undersøgelse foretaget blandt college-studerende i 2018, at et stigende antal studerende mente, at ytringsfriheden i nogle tilfælde må vige for at sikre et inkluderende samfund. Det svarede især kvindelige, sorte og venstreorienterede studerende. Undersøgelsen viste, at flere venstreorienterede end højreorienterede syntes, at universitetet skulle have lov til at begrænse bestemte former for ytringer såsom intentionelt nedsættende ord om bestemte grupper, stereotypiske udklædninger og krænkende politiske holdninger. Og så viste undersøgelsen, at det formentlig er sværere for højreorienterede studerende at lufte deres holdninger på de amerikanske college-campusser. 69 procent af de studerende mente, at konservative studerende kunne sige deres holdninger højt på campus, mens 92 procent var enige om, at venstreorienterede godt kunne. Det var der enighed om på tværs af køn, race og politiske tilhørsforhold. Adjunkt Frederik Hjorth siger, at en høj grad af affektiv polarisering, altså modvilje mod folk med en anden politisk overbevisning, kan være problematisk for den fri debat. Det er vigtigt for et demokrati, at vi brydes i det åbne, og at sager ses fra forskellige sider. Hvis folk er bange for sociale repressalier ved at ytre sig politisk, så kvæles den fri meningsudveksling. Ifølge statskundskabsstuderende Thomas Rohden er det allerede situationen på hans fakultet; at der er opstået et debatklima, hvor det er rigtigt at være rød og forkert at være blå politisk. Sammenlignet med elevrådet, gymnasiet, politiske organisationer og arbejdspladser, jeg har været på, har jeg aldrig været et sted, hvor rummet for fri debat har været så begrænset, som det er på CSS, siger han. Det, der sker for mange, mig selv inklusiv, er, at der indfinder sig et niveau af selvcensur. Studerende: Ok at lukke ned for visse holdninger Adjunkt Frederik Hjorth altså ham, der stod bag undersøgelsen af danskernes modvilje over for folk med andre politiske holdninger siger, at han som underviser ikke mærker den politiske intolerance, som de studerende beskriver: Jeg oplever faktisk ikke selv, at de studerende fremstår som særligt politiske i det hele taget. Tværtimod virker de statskundskabsstuderende påfaldende apolitiske, og jeg oplever sjældent politiske markeringer i undervisningen. Og det er ikke bare, fordi de alle sammen er enige? Jo, måske er det bare ét stort ekkokammer. Men jeg vil så samtidig sige, det er legitimt for en underviser at lukke ned for SIDE 7 Hun er netop kåret som den bedste underviser på landets største universitet. Om et halvt år udløber hendes kontrakt. Maria Damkjær NR. 1 MARTS 2020 UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET KOM FORAN MED AU SUMMER UNIVERSITY* 100+ KURSER I JULI OG AUGUST - ANSØG MELLEM 15 JANUAR OG 1 APRIL 2020 *OG FÅ TID TIL FAGLIG FORDYBELSE au.dk/summeruniversity I n d hol d n r. 1 2 02 0 4 Drik, min ven, og red naturen Hver gang du køber en ny studenter-udviklet øl, får en kvadratmeter natur lov at leve i fred. 6 Borgerlige studerende har det svært på rødt fakultet De samfundsvidenskabelige studerende er overvejende venstreorienterede. Men er de også rumme U N I RUNDT L æ s me re på u niavise n .dk D y re Bo hr På Times Square i New York City hænger The National Debt Clock, hvis evigt skiftende digitale tal giver et visuelt indtryk af amerikanernes enorme offentlige gæld. Måske Københavns Universitet burde overveje at installere en lignende tælle Kender du KUs bedste underviser, mest innovative forsker eller nogen, der gør en forskel for studiemiljøet? Så har du nu chancen for at få din kandidat i rampelyset. Studiemiljøprisen 2020 Innovationsprisen 2020 Undervisningsprisen 2020 Hvem synes du gør noget særligt for studiemiljøet på KU? Du KNALD RØDT Det kan være svær t at ytre sig som b orgerlig på FAKULTET 80 procent af de studerende på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet stemmer til venstre for midten ifølge undersøgelse. Forskning tyder på, at det kan gøre det svært for studerende at stå ved borgerlige h VÆ R D I P O L I T I K at omtrent 80 procent af statskundskaberne svarede, at de stemmer til venstre for midten, (hvilket her også omfatter Radikale Venstre). Studiet viser også, at der er en svag tendens til, at vælgere til venstre for Socialdemokratiet er mere fordomsfulde over for deres politisk VÆ R D I P O L I T I K S A G T I D E B AT T E N Vi er b ekymre de ove r, hvad vi opfat te r s om e n st ige n d e te nd e ns t i l , a t d e t fr ie ord o g den åbn e samt ale må vige for kræn ke de føle lse r. Vi e r l i ge l e d e s b ek ym re de over, hvad vi opfat te r s om e n st ige n de te VÆ R D I P O L I T I K Jeg så helst, at mine studerende forsvarede dem, de er uenige med Hans fakultet er omdrejningspunkt for en diskussion om, hvad man egentlig må sige. Vi har spurgt dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Mikkel Vedby Rasmussen, og han siger, at man må sige det meste. Af L Ane Halsboe-Jørgensen vil rykke ved nogle grundlæggende fortællinger i uddannelsespolitikken. Det indebærer både et opgør med dårlig trivsel og det, hun kalder et absurd syn på investeringer i uddannelse. Anes projekt Af RASMUS FRIIS Foto MARIE HALD INTERVIEW SIDE 10 D INTERVIEW et er ikke første gang, Ane HalsboeJørgensen går på kommunehospitalets gange. Hun læste her i fem år, og hun husker tydeligt den bygning, hun lige er trådt ind i, hvor eksamenstravle studerende går glip af den sparsomme januarsol. Hun peger på en af stolperne midt i lokalet og siger, a BERIGTIGEL SE Vi skrev noget forkert om bier S iden dagene mellem jul og nytår har vi på Uniavisen haft en historie på tegnebrættet, der i daglig tale er blevet omtalt som hvepseboet på redaktionen. Den 26. december udgav vi nemlig en artikel på Facebook med titlen Den her teolog har givet 100.000 BERIGTIGEL SE Strid om konkurrenceeffekt: Aarhus-sagen kort Har honningbier en negativ effekt på vilde bier i Danmark? Det spørgsmål bad Landbrugsstyrelsen om at få svar på i 2018. Styrelsen bad Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet om at udfærdige et notat. Fem forskere Pe Maria Damkjær er 36 år og bor alene i en lejlighed i København. Hun går til kor og er lige gået i gang med at strikke sin første trøje. ÅRETS UNDERVISER Til under visning med den b e dste Videnskabelig assistent Maria Damkjær elsker billige, dårlige og grimme bøger, og de studerende elsker hendes undervisning i britisk litteraturhistorie, som er fuld af referencer til populærkultur, fantasy og science fiction. V Af GRY BARTROFF G ÅRETS UNDERVISER Til sommer er hun arbejdsløs Maria Damkjær har papir på, at hun er Københavns Universitets bedste underviser i 2019. Et andet papir, hendes ansættelseskontrakt, udløber om seks måneder. A nerkendelsen fra kollegaerne og ledelsen på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk har væ ÅRETS UNDERVISER Maria Damkjær underviser med hele kroppen, og hun prøver også at undgå timevis af røv til sæde-undervisning, de studerende skal helst rundt i rummet og op til tavlen. Somme tider er hun øm i hoftebøjerne, når hun har undervist. De studerende læser engelsk på deres andet semester. Gangene ligner et fængsel, siger fotografen. Et panoptikon, siger Maria Damkjær. Et panoptikon er en bygning der er indrettet, så man kan overskue det hele fra ét sted. Oprindelig faktisk et fængsel, hvor vogteren kunne se alle sine fanger samtidig. På Maria Damkjærs kontor er der grønt, for hun hoa ÅRETS UNDERVISER Maria Damkjær åbner vores øjne Vi spurgte tre studerende, der læser engelsk på 2. semester, hvordan de oplever Maria Damkjærs undervisning. Z A K I VA R M I NG B E N M B A R E K 21 år. Jeg glæder mig altid til Marias timer. Det stråler ud af hende, at hun rigtig godt selv kan lide ARBEJDSLØSE dimittender: Holdningerne er mange. Her er FAKTA D eb at tøre r og p olitike re ha r igen ret tet sk y t s et mo d ny u d d a n n e d e a kadem ike re, de r angivel ig t hel l ere v il være l e d ige e n d at t age j o b i N et to . Me n hvor mange d imit tend er er over hove d et a r b E Hvis der er job at få, så skal man tage dem, og det kan endda være me d til at kvalif icere én og give læring. Jeg har selv siddet i kassen i Netto, og det gjorde mig mere erfaren. Hvis det er, fordi man som akademiker føler sig b edre og mere værd end dem, der står op klokken fem om morgenen for INTERVIEW Carsten Rahbek forstår ikke, hvorfor dansk lovgivning bygger på den mindst kvalitetssikrede forskning Der kommer for mange mærkelige rapporter ud af universitetet, fordi forskere ikke vil sige nej til bevillinger, siger centerleder og biodiversitetsforsker Carsten Rahbek. Han har selv opl INTERVIEW SIDE 23 INTERVIEW J eg ringer til fotografen for at briefe hende om vores opgave. Vi skal besøge en, der hedder Carsten Rahbek, siger jeg, hun kender ham ikke, så jeg leder efter ordene for at forklare helt kort, hvem han er. Han er en stor kanon i uni-verdenen, siger jeg, han ved en masse om biodiversite INTERVIEW rammerne er forkerte, siger Carsten Rahbek, er, at han kan konkurrere om de fri forskningsmidler, og at han har studerende og uddannelse på sit center. Den kombination gør, at han ikke er afhængig af midlerne fra myndighedsbetjeningen. Men så er der de miljøer, som har meget få studerende MONUMENT Eske Willerslev synes, at Hornslethskulpturen af ham er fucking cool D na-fors keren vil in s p i r e r e d e u n g e o g s p a r k e t i l j a n t el o v en . O g så må han leve med la t t e r l i g g ø r e l s e n , h v i s d e n k o m mer, si g er h an . Af RASMUS FRIIS Kristian von Ho STUDENTERKLUMME De studerendes årti: Vores 4 kampe D e seneste 10 år har været nedslående at bevidne som elev og studerende. 10erne var årtiet for store, ødelæggende nedskæringer på uddannelsesområdet. Kvaliteten er forringet, og vi studerende mistrives generelt. Der er behov for geninvesteringer MARTS DET SK ER Brug online kalenderen. Et uddrag af kommende begivenheder fra uniavisen.dk/calendar 7/3, 19/3, 21/3 og 23/4 Zoologisk museum efter lukketid RUNDVISNING Du kan komme på rundvisning på Zoologisk Museum efter lukketid i bedste Nat på museet-stil. Her vil du blive guidet igennem dag DET SKER 16/3 19/3 BOOK TALK Workers around the world have experienced huge changes in their employment, and nowhere more so than in China. Sociologist Joel Andreas explores this in Disenfranchised the Rise and Fall of Industrial Citizenship in China, and in this event, he will delve into the t MIT JOB En plakat fra en undertøjskalender fra 1982 hænger på væggen i smedeværkstedet. Der skal være bare damer på væggene i et værksted, siger Casper Overgaard. Maskinme steren på Kommune hospitalet Vi maskinmestre er lidt smede, lidt mekanikere og lidt elektrikere, og i dag skal vi også være it- MIT JOB MASKINMESTER Casper Overgaard 58 år gammel Maskinmester på City Campus. Han er uddannet maskinmester i 1984 fra Mærsk, og han har tidligere sejlet med Mærsk og med Bornholms færgetrafik. Han har været ansat på Københavns Universitet i 15 år. Det er ikke længere hver dag, at Casper Overgaar fra jura til officer i søværnet HAR DU EN BACHELOR, KAN DU BLIVE LEDER I VIRKELIGHEDEN Camilla var kandidat fra Københavns Universitet, da hun søgte ind som taktisk officer i Søværnet. Hun har taget røgdykkerkursus, er sprunget ud på dybt vand og har rykket sine grænser enormt. Hendes første mål er