Uniavisen 3/2020

Beklager, publikationen kan ikke vises.

8 INTERVIEW J eg har mailet med professor Ole Wæver i næsten fire måneder. Frem og tilbage. Ventet på, at han var klar til at snakke. Om hans teori, og hvorvidt den er racistisk, sådan som to forskere påstår i en videnskabelig artikel i det anerkendte tidsskrift Security Dialogue, der er set eller downloadet mere end to tusind gange på et halvt år. De to forskere kalder det en udgravning, og påstanden er, at hele Wævers teori er designet til at understøtte hvidt overherredømme og racisme. Den venstreorienterede fredsforsker har fået udskrevet en regulær dødsdom over sit livsværk. Siden august har Ole Wæver forsøgt at svare igen på kritikken, der sigter efter at sende hans teori ud på den historiske mødding sammen med frenologien og, som der også aktuelt rejses krav om, forskningen i olieudvinding. Det er en proces, som han beskriver som dybt ubehagelig, præget af mistro og mangel på forståelse fra tidsskriftet, som ikke har givet Ole Wæver og hans kollegaer lov til at forsvare sig i et længere genmæle. Personligt har det virkelig været et lavpunkt, siger han. Jeg har aldrig haft det så dårligt med mit job, med min karriere og med mit liv som akademiker. Jeg har virkelig aldrig følt mig så fremmedgjort. Hvad fanden laver jeg her? Hvorfor har jeg brugt mit liv på det her? Langt ved siden af skiven Det er ikke urimeligt at kalde Ole Wæver stjerneforsker. Han er professor på Institut for Statskundskab, og han har som i sin tid Niels Bohr fået en teori opkaldt efter sin universitetsby. Københavnerskolen er på pensum for samfundsfaglige studerende verden over. Wæver er ophavsmand til begrebet sikkerhedsliggørelse, der beskriver, hvordan politiske aktører kan gøre ethvert emne til et spørgsmål om liv eller død, krig eller fred. Det kan være, at en regering gerne vil gøre flygtninge til et sikkerhedsanliggende og derfor forsikrer vælgerne om, at de nødt til at indføre grænsekontrol, hårdere straffe og andre metoder, som før er blevet set som inhumane eller udemokratiske. De sikkerhedsliggør emnet. Aktuelt foregår der i det meste af verden sikkerhedsKØBENHAVNERSKOLEN liggørelse, når politikerne Københavnerskolen er en reagerer på spredningen af såkaldt konstruktivistisk teoricoronavirus. retning inden for faget internaKøbenhavnerskolens teori tional politik. er altså tænkt som et kritisk Den blev til i et samarbejde redskab i forsøget på at kigge mellem danske Ole Wæver, den magthaverne efter i sømbritiske professor Barry Buzan og mene og medvirke til at gøre den hollandske professor Jaap verden til et fredeligere sted. De Wilde over en årrække fra Men sådan fremstiller slutfirserne. de to forskere, lektor Alison Teoriretningen fik sit navn af Howell fra Rutgers University forskeren Bill McSweeney, der i USA og adjunkt Melanie kritiserede Wæver & Co. i en artiRichter-Montpetit fra Unikel fra 1996. versity of Sussex i StorbritanI 1998 udkom Wæver, Buzan og nien langt fra sagen. I deres De Wildes fælles bog Security: artikel argumenterer de for, A New Framework for Analysis, at racisme er så indbagt i der er citeret over 10.000 gange. Wævers teori, at den aldrig I dag har Ole Wæver sit eget bør bruges igen. At teorien er forskningscenter, Centre for anti-black, bevidst opretholResolution of International der et hvidt, voldeligt regime Conflicts (CRIC), der undersøger, og er designet til at underhvordan man kan løse konflikter støtte white supremacy, altså uden våben. hvidt overherredømme. Dén havde Ole Wæver ikke lige set komme. Han var på vej til Australien, da artiklen dukkede op på Twitter. Han havde travlt med at pakke sit hus ned og var tæt på bare at retweete og skrive lyder interessant, fortæller han. Det var først langt senere, da han var landet i Sydney, at han fik læst, hvad kritikken gik ud på. Og selv om Ole Wæver er vant til diskussioner, var han chokeret, siger han: Jeg var rystet over aggressiviteten i det; at kritikken var så bombastisk og vidtgående, siger han. Og så ringe håndværk. Jeg har aldrig set en artikel, som ramte så langt ved siden af skiven. Og jeg har set mange mærkelige ting i årenes løb. Det tog mig uger at læse den, fordi det simpelthen var så smertefuldt. En videnskabelig beef Det bliver lidt langhåret at redegøre for den beef mellem forskere, som Alison Howell og Melanie Richter-Montpetit har igangsat. De to bruger jargon fra den akademiske venstrefløj som civilisationisme, metodologisk hvidhed og anti-sort tankegang. Det er altså de ord, der er på spil. Og de er dyre, hvis man skal prøve at forstå, hvorfor Ole Wæver er så frustreret. Han sukker mellem sætningerne. Holder pauser. Tænker over, hvordan han nu kan formulere sig rigtigt. Følelser og faglighed i en pærevælling. De to forskere, Alison Howell og Melanie Richter-Montpetit, finder Wæver skyldig i tre ting, der gør hans teori racistisk: Det første anklagepunkt er civilisationalisme. Det skriver de, at Københavnerskolen bærer præg af, fordi den skelner mellem en god normal politik som man angiveligt typisk finder i Vesten og så en dårlig og sikkerhedsliggjort politik, som er særligt udbredt i det globale syd. Dermed kommer Wæver til at legitimere kolonisering, skriver Howell og Richter-Montpetit. Hvad fanden er det for en verden, jeg er i, hvis folk er sådan her? Ole Wæver Det andet anklagepunkt er den metodologiske hvidhed, som Københavnerskolen ifølge Howell og Richter-Montpetit er farvet af. Argumentet er her, at teoriens metode gør den unyttig til at forholde sig til racemæssige spørgsmål. Det skyldes blandt andet dens fokus på bestemte talehandlinger, altså idéen om, at visse udsagn har karakter af handlinger med reelle konsekvenser, og her er teorien, lyder kritikken, blind for alt andet end hvide stemmer. På den måde undskylder og forstærker teorien et hvidt og racistisk status quo, skriver Alison Howell og Melanie Richter-Montpetit. Endelig indeholder Wævers teori en anti-sort tankegang og racisme, lyder kritikken. Det gør den, fordi hans tekster især nævner afrikanske eksempler på meget fragmenterede borgerkrige, og fordi teorien behandler Afrika som én samlet enhed, hvor størstedelen af politikken er sikkerhedsliggjort. På den måde kommer Afrika til at fremstå som en trussel mod Europa; som en slags opdateret hvid mands byrde, skriver Howell og Richter-Montpetit. Uredelig citatfusk Ole Wæver erklærer sig, som det fremgår, lodret uenig. Han kan godt se, at man kan finde et par problematiske citater i hans efterhånden store bagkatalog, der går tilbage til midten af 80'erne. Nogle sætninger om Afrikas såkaldte failed states, som han måske ikke ville skrive sådan i dag. Vi har været en del af et mønster, som har talt om Afrika på en problematisk måde. Det har bare ikke noget med teorien som sådan at gøre, siger han. Men mange af de andre anklager er helt uden belæg og forudsætter, at du ignorerer langt det meste af, hvad vi har skrevet, siger han. Især fordi teorien blev udtænkt som et forsøg på at kritisere nogle farlige udviklinger i Europa; Københavnerskolen har altid kritiseret Europa: For fanden, vi var involveret i den politik, jeg var aktiv i fredsbevægelsen i 80'erne. Det var i den kontekst, vi fik idéerne til hele teorien. Det var for at intervenere i politiske debatter her, og fordi vi var bekymrede for udviklinger i Nord, siger Ole Wæver. Hvis noget er bagt CORONA UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 3 JUNI 2020 Nej, universitetet bliver ikke det samme som før, siger rektor. STEMPLET Fredsforsker Ole Wævers teori er blevet anklaget for at være så racistisk, at den aldrig bør bruges igen. INDHOLD NR. 3 2020 2 UNI RUNDT 15 HVAD LÆRTE VI? Dekaner, kongepingviner og Har vi i det mindste lært noget af at 28 LAD OS TALE MED KEVIN dehydrerede æggeblommer sidde derhjemme i månedsvis? ... Om hvad der skete, da en 6 OLE WÆVER Jeg har aldrig haft det så dårligt 19 UDKLÆKKET I E rundt LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK Humanisterne napper teologernes dekan Jesper Kallestrup stopper efter to år i spidsen for Det Humanistiske Fakultet. Dekan på Det Teologiske Fakultet Kirsten Busch Nielsen træder til. Det Humanistiske Fakultetet har været pla- Kallestrup fritaget for opgaver get af Dehydreret æggeblomme!? Welcome to Copenhagen, spouse Du har ingen penge, til gengæld har du oceaner af tid. Heldigvis er tid alt, hvad du behøver, hvis du vil spise godt. Redaktionens største madøre ringede til en håndfuld kokke, hun beundrer og spurgte, hvordan man får gang i coronagryderne, når 6 INTERVIEW Verdenskendt fredsforsker anklaget for racisme: Jeg har aldrig haft det så dårligt med mit liv som akademiker AF DRUDE MORTHORST RASMUSSEN FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN Professor Ole Wævers teori er blevet anklaget for at være så racistisk, at den aldrig bør bruges igen. Men kritikken er 8 INTERVIEW J eg har mailet med professor Ole Wæver i næsten fire måneder. Frem og tilbage. Ventet på, at han var klar til at snakke. Om hans teori, og hvorvidt den er racistisk, sådan som to forskere påstår i en videnskabelig artikel i det anerkendte tidsskrift Security Dialogue, der er set elle 11 INTERVIEW ind i nøglebegreberne, finder man det i de tekster, hvor vi udviklede teorien. Dermed ignorerer hans kritikere ifølge ham flertallet af hans og hans kollegaers analyser og fremhæver et enkelt positivt blik på Europa, som dækkede det deres generelle Europa-billede. Han kalder kritikken 12 INTERVIEW forgodtbefindende, og på den måde kan man, lyder argumentet, få en tekst til at sige, hvad det skulle være. Security Dialogues Mark B. Salter, svarer ikke på Uniavisens spørgsmål om, hvordan han vurderer den akademiske kvalitet af Howell og Richter-Montpetits artikel, men han skriver, 13 CORONA Henrik C. Wegener, bliver universitetet det samme som før? Nej AF LENE MUNK ILLUSTRATION CLARA JETSMARK Københavns Universitets rektor savner at mærke sit universitet. Et universitet, som han tror er forandret for altid efter corona-nedlukningen. R ektor sidder derhjemme. Det gør jeg 14 CORONA Der skal også træffes rigtig mange beslutninger i et rektorat til daglig på meget kort tid, så det er ikke på den måde så unikt. Men det, at du skal træffe beslutninger på meget kort tid og skal forsøge at træffe de bedste beslutninger og så også vide, at det er dem, der gælder, og at al CORONA 15 Lærte vi i det mindste noget AF MAGNUS NIELSEN OG LENE MUNK ILLUSTRATIONER CLARA JETSMARK Lægger du hånden på en glohed kogeplade, lærer du at lade være med at gøre det igen, ikke? Ja, vi har også lyst til at give en knytter til den næste, der siger, at intet er så skidt, at det ikke e 16 CORONA Forskerne bliver på jorden Ansatte vil flyve langt mindre i tiden efter covid-19, siger Tomas Refslund Poulsen, der leder Københavns Universitets miljøorganisation Grøn Campus. Hvad har corona-nedlukningen betydet for Københavns Universitets energiforbrug? Sammenlignet med samme periode CORONA 17 Det er ikke fedt, hvis undervisningen forbliver online, men den kan godt Man får timerne til at fungere online, så det bliver okay, men jeg vil gerne tilbage til mit klasseværelse og være sammen med de studerende, siger lektor i sprogvidenskab Martha Sif Karrebæk. Hvordan var det at bliv 18 CORONA Ja, vi kom online, men vi skal lære at være digitale forfra Nok er KUerne kommet online, men har vi lært at bruge værktøjerne optimalt endnu? Spørger Steen Glad Rydicher, der er sektionschef i KU-IT. Hvor lang tid tog det at få Københavns Universitet op at køre online, efter vi blev bed 19 CORONA I EN UD- KLÆKKET KRISETID Som om det ikke var svært nok i forvejen. Årets nyuddannede skal ud og konkurrere om jobbene i en tid med historisk høj arbejdsløshed. AF RASMUS FRIIS FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN F rederikke Melina Fava er mest optaget af de udfordringer, hun kan se lige fo 20 CORONA andet ønsker organisationen, at virksomheder, der ansætter nyuddannede, får forrang i offentlige udbud, at en pulje afsættes til efteruddannelseskurser med fokus på at matche virksomhedernes efterspørgsel, og at dimittender beholder deres dagpengeklip de første tre måneder efter uddannel TOP 20 HITLISTE AF MAGNUS NIELSEN Who you gonna call? Se Uniavisens nye liste over, hvilke forskere fra Københavns Universitet, der bliver citeret allermest i medierne. 21 22 HITLISTE SÅDAN HAR VI GJORT 1 ALLAN RANDRUP THOMSEN Professor i eksperimentel virologi, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 1153 OMTALER Hvad forsker han i? Allan Randrup Thomsen forsker i immunforsvarets evne til at bekæmpe virusinfektioner og dets betydning for infektionsforløbet. Det gør h 23 HITLISTE 5 JENS LUNDGREN Klinisk professor i infektionsmedicin og leder af Copenhagen HIV Programme, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 510 OMTALER Hvad forsker han i? Jens Lundgren er europæisk koordinator for et internationalt forsøg, som skal teste covid-19-medicin. Når pandemien ikke rase 24 10 HITLISTE 11 12 338 OMTALER 311 OMTALER 215 OMTALER Hvad forsker han i? Hvad forsker han i? Hvad forsker han i? At ordet boblestudier klinger lidt mere velkendt end det plejede, kan man ikke forklare uden at nævne Vincent F. Hendricks. Han forsker i sociale medier, formel epistemolog 25 HITLISTE 15 16 ERIK SKYUM-NIELSEN Lektor i dansk litteratur, Det Humanistiske Fakultet ESKE WILLERSLEV Dna-professor og leder af Willerslev Group i Sektion for GeoGenetik, Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 264 OMTALER 17 MICKEY GJERRIS Lektor i bioetik, Det Natur- og Biovidenskabelige F 26 HITLISTE Fra forsker til mediedarling: Her er opskriften AF MAGNUS NIELSEN FOTO ISTOCK HITLISTE 27 Hvis du kan sige noget klogt om politik, økonomi eller klima, står døren til medierne åben. Og så har coronaepidemien sat sit tydelige aftryk på årets liste. S idder du som ung adjunkt i teologi, antropologi eller kemi med forhåbninger om at få lov at udbrede dig i pressen om din exc 28 INTERVIEW VENSTREMANDEN I SPIDSEN FOR KØBENHAVNS UNIVERSITETS NOK MEST VENSTREORIENTEREDE FORSAMLING AF LENE MUNK FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN Kevin Olesen blev studenterpolitiker under den store blokade i 2019. Han er enig med partiet Venstre i det meste, men i HUMrådet deler han sag med anarki 29 INTERVIEW Det er ikke svært at være borgerlig på universitetet, siger HUMrådets formand Kevin Olesen. K evin Olesen tror ikke, det er så godt for hans fremtidige karriere inden for politik den ultimative drøm involverer titlen minister at han er formand for HUMrådet. Det kan godt være, at j 30 På blokaden lærte Kevin Olesen det daværende formandskab, Sidsel Dorthea Vedel og Anna Nørgaard Sørensen, og de andre kræfter bag blokaden at kende. Han var med, da HUMrådet talte med advokat Knud Foldschack om at agere mægler mellem de studerende og ledelsen, og han blev en del af Studenterråde 31 INTERVIEW anden aktion, skulle det blive nødvendigt, og det mener han egentlig ikke bør ligge fjernt for en Venstremand. Altså, hvis man går tilbage og ser på, hvordan vi fik Grundloven ... siger han med henvisning til, hvordan datidens rebeller, bønderne og altså Venstres ophav, gjorde oprør m 32 PORTRÆT Hvis Peter Harder skulle gøre karriere i dag, var han ikke blevet forsker AF RASMUS FRIIS FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN Han er netop gået på pension, men Peter Harder er ikke færdig med at sige sin mening. På universitetet har han set en udvikling, hvor ledelsen er blevet mere magtfuldko Tidligere havde Peter Harder sine bilnøgler i lommen med det resultat, at bilen åbnede, hver gang han satte sig ned. Nu ligger de blandt andre ting i en lille lædertaske på hoften. 34 PORTRÆT Jeg er ikke en af de der ultimative nørdeforskere, der murer sig inde (...) og glemmer verden udenfor. Peter Harder, sprogforsker PORTRÆT P eter Harder har et citat, han tænker meget på for tiden. Det stammer fra det murstensværk, han lige har sat på sit sofabord, Anders And-tegneren Carl Barks samlede værker, som han fik, da han blev 70 år i februar. I en scene i bogen bliver Anders Ands evigt heldige fætter med navnet Højb 36 PORTRÆT Hjemmekontoret, hvorfra Peter Harder kommer til at blande sig i fremtiden. Han pakker ikke sine budskaber ind, men leverer dem gerne med et strejf af humor og en af snert stridslyst. Som da han kritiserer lingvistikken for at have fortabt sig i uforenelige fraktioner, der alle hævder, 38 PORTRÆT Hvis nogen så vil begynde at være efter mig, fordi jeg siger sandheden, som den er, så må de være det. Peter Harder, sprogforsker nogen så vil begynde at være efter mig, fordi jeg siger sandheden, som den er, så må de være det. Men der er også en anden grund til, at de færreste yngre STUDERENDES KLUMME Ingen studiestart uden tutorer og rusvejledere og rusvejlederne bliver en del af den kommende anderledes end det, vi kender. De fleste vil meget proces med at udarbejde fakulteternes retningslinjer. gerne sætte tid af til rusforløbene, men det kræver, at Ikke alle fakulteter Er dine øjne studieklar? Få et gratis synstjek SIDSTE DAG 30. JUNI 2020 et sikkert valg fra 298,- DER ER MANGE GODE GRUNDE TIL AT VÆLGE THIELE På kontaktlinser får du eksempelvis indtil 30. juni 2020: 3 MÅNEDERS RABAT PÅ ET 12 MÅNEDERS ABONNEMENT forudsætter gyldigt studiekort MULIGHED FOR EN LI