INTERVIEW familie eller venner i risikogruppen, rastløse sjæle, der bare gerne vil feste igen. Lundgren påstår, at presset udefra ikke går ham på. Til gengæld siger han, at han mærker et pres for at finde sandheden og undgå fejl, fordi de resultater, forskningsgruppen kommer frem til, får betydning for menneskers liv og helbred. Mange folk vil med det samme handle på vores resultater, og det er det, der er det vigtige pres. At der er pres udefra, og at alle gerne vil have, at vi skynder os ... det behøver de sådan set ikke fortælle os. Det er vi sgu godt klar over. JAGTEN PÅ LANDVINDINGER Presset udefra har Jens Lundgren da også oplevet før. Faktisk kalder han mødet med covid-19 for en deja-vu-oplevelse. Det startede med, at han som ung medicinstuderende i midten af 1980erne drog til det amerikanske forskningsagentur National Institutes of Health delvist fordi han ikke havde held med kærlighedslivet herhjemme, siger han og griner. Året før han kom til USA havde forskere opdaget hiv, og det betød, at Lundgren fra første parket kunne se sine amerikanske kolleger bekæmpe en ny ukendt virus. Det fascinerede ham straks. Det var virkelig spændende, fordi det var en ny sygdom. Landvindingerne og det, man lærte det gjorde sådan her, siger Jens Lundgren og knipser. Det er ligesom covid-19 nu. For et halvt år siden vidste vi ikke noget om sygdommen, og nu er der omkring 50.000 artikler om den. Hvis han ikke var nysgerrig, ville han ikke leve det liv, han gør, siger professoren. Nysgerrigheden drev ham til at fortsætte arbejdet med hiv, da han var rejst hjem til Danmark. Dengang var hiv-forskningen stadig plaget af stigmatisering, og det betød, at mange lungelæger ikke ville undersøge patienternes lunger. Det var Lundgren nødt til at lære selv. Feltet tiltrak folk, der gerne ville skabe viden om noget nyt i stedet for at bygge videre på eksisterende viden om kendte sygdomme. Det er det, jeg synes er interessant ved infektionsmedicin. Du kan aldrig sige, det er sådan, vi plejer at gøre, for det er hele tiden nye mikroorganismer, du skal deale med og lære om. Nok så vigtigt er, at både hiv og covid-19 er alvorlige sygdomme, der har ramt millioner af mennesker verden over, og derfor har tvunget forskere til at skabe gennembrud. Dem har Jens Lundgren i flere tilfælde stået bag. Han har blandt andet været med til at vise, at hiv-positives risiko for at få aids samt andre sygdomme som kræft og tuberkulose falder betydeligt, hvis patienterne bliver behandlet, før de får symptomer. Det var forskning, der fik verdenssundhedsorganisationen, WHO, til at ændre deres retningslinjer for behandling af hiv-smittede. SMÆDEMAILS OG TRUSLER Jens Lundgren er altså vant til at være i frontlinjen i krigen mod en ny virus. Men han er ikke vant til at være så meget i medierne, som han er lige nu. På Uniavisens liste over de mest citerede forskere på Københavns Universitet kravlede han i år op på en tiendeplads, og det er ganske givet, at han har avanceret yderligere, siden listen blev offentliggjort i midten af april. Han siger, at han forsøger at dække et oplysningsbehov i befolkningen, i en tid hvor det er gabende stort. Og i en tid, hvor muligvis ikke alle, der får stukket en mikrofon i snuden, burde udtale sig så skråsikkert, som de gør. Måske er mit speciale ikke så svært, for jeg kan se, at rigtig mange har tillært sig det i løbet af det seneste halvår. De er blevet meget dygtige til det og udtaler sig meget autoritativt om emnet. Men nogle af os har prøvet det i flere år, så måske har vi lidt mere erfaring at tale ud fra. Jeg forstod ikke, hvad det var, der motiverede de her mennesker til at skrive så personlige ting. Men jeg kan forstå, at det er en del af spillet. Åbenbart. Det er jeg jo ikke den eneste, der oplever. Men når det begynder at blive trusselsagtigt, så bliver det jo for meget. Har du fået deciderede trusler? Ja, men det bliver så håndteret ... det er jo åbenbart en del af spillet, når man stikker næsen frem. Han har flere gange overvejet at melde sig helt ud af den offentlige debat, men som han siger, er der nogle rimelig indflydelsesrige mennesker i det her land, der har fortalt ham, at det er vigtigt, at han bliver ved. Så kommer vi tilbage til udgangspunktet: Så gør jeg det, siger Jens Lundgren. TILBAGE TIL BASEN Der er efterhånden kun ét tidspunkt på ugen, hvor hans tanker med sikkerhed ikke kredser om corona. Det er de to-tre timer lørdag formiddag, hvor han sidder på sin racercykel, midt i et felt af motionister. Han sætter sig på sadlen, fordi han har lyst til det. Men også fordi han er nødt til det. Ellers bliver jeg ... Han vejer ordene. Jeg bliver bare nødt til en gang imellem at cykle langt og mødes med folk i cykelklubben. Bare ligge på række fire og snakke om alt muligt. Jeg har efterhånden lært, at jeg ikke gider at snakke om corona der. Og de andre er enormt søde til ikke at spørge ind til det. Sådan får Jens Lundgren altså stadig set nogle venner, selv om corona lægger beslag på størstedelen af hans tid. Han ser påfaldende nok også sin familie mere, end han plejer. Normalt rejser jeg jo 100 til 150 dage om året, så jeg har aldrig været så meget hjemme! siger han. Og så har min familie og mine venner slået ring om mig. Jeg er søgt tilbage til basen, kan man sige. Der er jo mange, der har forsøgt at udnytte, at jeg har den her position, og der er mange, der vil have en bid. Der er det vigtigt at omgive sig med folk, man virkelig kan stole på. Spørgsmålet er, om han undervejs i kampen mod covid-19 bliver nødt til at trække sig længere tilbage til basen og tage en pause fra medier og 18 timers arbejdsdage? Svaret er, at han ikke ved det. Jeg er inde i en boble i øjeblikket, og nu kører jeg bare på. Så må vi se. Det er helt vildt at se, hvad folk kan finde på at skrive til sådan en som mig. Jeg synes, det er virkelig ubehageligt. Professor Jens Lundgren Det har dog sin pris at udtale sig. Det indikerede Jens Lundgren allerede, da han var gæst i TV 2 News-talkshowet Lippert, hvor værten holdt et billede af Roskilde Festival op og spurgte ham, hvornår danskerne kan forvente, at de kan skeje ud på Dyrskuepladsen igen. Jens Lundgren tøvede: Se, når jeg svarer på det, så ved jeg, at jeg får 50 hademails. Det viser sig, at det sker i mange sammenhænge. Det er en downside til det her, siger Jens Lundgren. Det er helt vildt at se, hvad folk kan finde på at skrive til sådan en som mig. De kender mig overhovedet ikke. Jeg forsøger sådan set bare at give min ærlige vurdering af noget. Jeg synes, det er virkelig ubehageligt. De arrige anklager kommer i mange former: Nogle angriber ham personligt, andre mistænker ham for at have skjulte motiver eller dække over sammensværgelser, og endnu andre virker til at være plaget af jalousi, siger han. I starten gik det ham så meget på, at han måtte afsætte lang tid til at snakke med både sin familie og sine kolleger om det. ( 20 ) UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 5 OKTOBER 2020 VÆRDI KRIGEREN Henrik Dahl siger NEJ INDHOLD NR. 5 2020 4 UNI RUNDT Forskere vil have Københavns Universitet til at gå i antiracistisk kamp inspireret af Black Lives Matter. Kæmpe kulturpris til hviderussisk systemkritiker. Plus en uroskaber: Københavns Universitet skal undvære hver femte kvadratmeter. 6 HAN SIGER NEJ Værdikrige KAN DU FÅ DANMARKS BEDSTE STUDIEKONTO? Som studerende og medlem af en organisation som Lån & Spar samarbejder med, kan du få en studiekonto, der faktisk giver dig penge for at have penge i banken. Og hvis du skulle få brug for en kassekredit, er det også på rimelige vilkår. Gode renter til dig, år e rundt LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK 108 mio. Nu skal en kvantesimulator hjælpe KU-forskere med at finde medicin, der virker i første hug. Google har annonceret, at de har fremstillet en kvantesimulator, der kan klare 10.000 års arbejde på 3,5 minutter. So ein Ding müssen wir auch haben, for med sin ov DER ER VALG PÅ DIT UNI Glem Trump vs Biden. Der er valg på Københavns Universitet, det handler om din hverdag, og i år er det de studerende og ph.d.-studerende, der skal vælge, hvem de vil repræsenteres af. Studerende skal vælge repræsentanter til bestyrelsen, akademiske råd og studienævn, og ph.d.- VÆRDIPOLITIK Han frygter, at et højlydt mindretal vil få de fleste studerende og ansatte til at bøje nakken på universiteterne, og han skoser de ledelser, som han ikke finder stærke nok til at sige fra over for fupforskning og krænkelseskultur. Henrik Dahl er... Af Rasmus Friis Foto Per Morten Abr VÆRDIPOLITIK et tidspunkt bar The Dudes sweater fra Coenbrødrenes kultfilm The Big Lebowski. Hans retorik er dog alt andet end tilbagelænet. Det har mange forskere og universitetsledelser fået at føle. For eksempel har Dahl ad flere omgange kritiseret Syddansk Universitet for at gøre FNs (ellers så Mange af Henrik Dahls politiske kollegaer flasher en lille regnbuefarvet nål på brystet, der signalerer, at de støtter FNs klima-verdensmål. På Dahls revers sidder en regnbuefarvet narrehat med teksten NEJ. VÆRDIPOLITIK Et eksempel på det nonsens, som Henrik Dahl mener vokser frem på de danske universiteter særligt inden for humaniora og samfundsvidenskab er brugen af ordet strukturel. Et begreb, der i visse sammenhænge har en præcis betydning som eksempelvis i den økonomiske term strukturel saldo Man skal holde op med at gøre sig selv til offer ... Du kan ikke uddelegere opgaven at føde børn, siger Henrik Dahl, der ikke ser noget problem i, at under hver fjerde professor er kvinde. der ansøger forskerstillinger på universitetet, har en højere succesrate end deres mandlige konkurrenter. Det e FORSKNINGSFRIHED Forsker på flugt: De sagde, at jeg bedrev propaganda og spredte homoseksualitet på instituttet Forskningsfriheden er under pres i flere lande, og det tvinger akademikere på flugt. Og problemet rykker tættere på Danmark, siger to ansatte på Københavns Universitet, der hjælper intern FORSKNINGSFRIHED Scholars at Risk modvirker, at de her mennesker tager ned til Sandholmlejren og søger asyl, hvor de ender som Føtexmedarbejdere med en ph.d.-grad. Vivian Tos Lindgaard, Scholars at Risk under et års ansættelse med mulighed for forlængelse i endnu et år. Det er en vigtig mulighed FORSKNINGSFRIHED Jeg følte mig egentlig ikke særlig inkluderet på Københavns Universitet og heller ikke i Bruxelles. Du bliver ikke set som en kollega, men som en midlertidig gæst. ANGREB PÅ FORSKNINGSFRIHED ER UKRUDT I EUROPAS HAVE Robert Quinn er menneskerettighedsadvokat, og det er ham, der har STUDIEJOB STUDIE JOB Hvo r meg et sk al det f ylde ? Du risikerer at blive arbejdsløs, hvis du ikke lander et godt studiejob allerede i løbet af din bachelor, siger Københavns beskæftigelsesborgmester. Men mange studerende mener, at studiejobbene allerede fylder så meget, at det både stresser og STUDIEJOB Det er vores oplevelse, at studiejobbet allerede fylder så meget, at det for nogen går ud over den faglige indsats, siger Bjarke Oxlund. Det er et spørgsmål om, at det ofte er svært at finde den rigtige balance. Har du en arbejdsgiver i en organisation eller et ministerium, der siger, at STUDIEJOB Hun læser på halv tid for at få plads til studiejobbet Nanna Simone Kristensen læste europæisk etnologi som fuldtidsstuderende, indtil hun fik et godt studiejob på over 15 timer om ugen. Tekst og foto Rasmus Friis Hvis du vil forrest i jobkøen, skal du finde et relevant studiejob jo tidl INTERVIEW Han leder en global indsats mod corona men svarer stadig på mails fra tilfældige mennesker Jens Lundgren leder en coronaindsats, der er igangsat af Det Hvide Hus. Som hiv-forsker har han før kæmpet i frontlinjen mod en ukendt virus, men han har aldrig prøvet at arbejde så hurtigt eller a INTERVIEW effekt på coronapatienter med fremskreden lungebetændelse. Det er faktisk det forsøg, der udgør grundlaget for den indsats, som Jens Lundgren nu leder, og som skal teste op mod 45 lægemidler på 10-20 tusind patienter verden over. Lige pludselig kunne vi sige: Okay, det her virker. Næste s INTERVIEW familie eller venner i risikogruppen, rastløse sjæle, der bare gerne vil feste igen. Lundgren påstår, at presset udefra ikke går ham på. Til gengæld siger han, at han mærker et pres for at finde sandheden og undgå fejl, fordi de resultater, forskningsgruppen kommer frem til, får betydning BOGANMELDELSE Hendricks og Olsen er en dårlig duo Hovedbrud er ifølge sig selv tænkt som et band. På scenen står en filosof og en biolog og spiller soloer. Den ene gør det godt. Af Kamilla Löfström Jeg forlader bagsidetekstens bandmetafor et øjeblik. også fører til at nævne nogle af naturvidenska KLUMMER STUDERENDES KLUMME Velkommen til et nyt trivselsnetværk debatklubber som gør alverdens ting; vi har studievejledere, der giver gratis rådgivning om både studie, trivsel og næste skridt; vi har mindfulnessforløb og andre gratis tilbud; og KU har lanceret projekt Gode Studieliv for at gøre sker LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at blæse i tuba over dit eget arrangement afholdes via Zoom. Alle er velkomne til at lytte med. Varighed: 45-60 min. Tid: 20. nov. 2020, kl. 14.15 Sted: Zoom. Adgangskode: 002802. Arr.: Saxo-Instituttet / Arkæologi 26/11 DIKU Alumne UNIAVISEN.DK til dem, der læser Uniavisen er Københavns Universitets uafhængige medie. Vi skriver om det, der drejer sig om universitetet og studielivet uddannelse i en coronatid, opture og ensomhed (og alt derimellem). Seks gange om året udgiver vi dette magasin, som du kan finde på campus. Og v