PORTRÆT Akademia er en kampsport. KRISTOFFER SZILAS, GEOLOG DET ER IKKE TOPPEN, JEG HUSKER I den virkelighed har hans karriere som bjergbestiger ikke bare været en flugt fra arbejdspresset, det har også været en form for træning. Forskningen og bjergbestigningen har eksisteret i en symbiose, siger han flere gange. Det her med at planlægge tingene minutiøst og være villig til at tage risici, det er noget, der kan overføres en til en fra bjergbestigning til akademia. Jeg ville ikke være nået så langt, hvis jeg ikke også havde haft bjergbestigningen. Der er dog åbenlyse forskelle. Som forsker kan man få afslag på en ansøgning, eller man kan tabe et instrument til 100.000 kroner i laboratoriet. Som bjergbestiger kan man tabe livet. Og det har Kristoffer Szilas været tæt på et par gange. Han er blevet taget af en lavine, har befundet sig under et stenskred, og han har flere gange overnattet på en hylde på en snæver klippevæg. Det sidste skete senest på et bjerg i Sydamerika, hvor mørket faldt på under klatringen, og hans hold måtte opgive at nå tinden, inden morgensolen igen afslørede en farbar vej. I mellemtiden måtte de sidde på klippehylden og håbe på, at et uvejr ikke ville forsøge at flå dem ned. Szilas fortæller det hele med begejstring. Han griner, da jeg siger, at jeg ikke forstår, hvad begejstringen bunder i. At komme til det punkt og sidde der og vente på sin eksamen: Jeg skal klatre de sidste 50 meter til toppen. Det havde taget ti års intens fysisk og mental træning at komme dertil ... Det er ikke toppen, jeg husker. Det er at sidde på den klippehylde i en så sindssyg situation. Der er meget få mennesker i verden, der kan klatre derop. Det kan man ikke købe sig til. Man kan ikke bare være heldig. Man sidder der på grund af det målrettede arbejde, man har lavet over så mange år, siger han. Han skifter spor igen. Det er lidt det samme i forskningen. Man har brugt 10-20 år for at nå til det punkt, hvor man er i front og er med til at skubbe grænsen for, hvad vi ved om Jorden. Hvad er det for en følelse, du får der på klippehylden? Det er en form for mestringsfølelse. Fysisk og mentalt. Og så er det bare vildt at sidde der og vide, at det kan gå fuldstændig galt på fem minutter. De største succesoplevelser er, når vi får fuldstændig lammebank og prygl og kun kommer halvvejs op ad klippevæggen. Når man mærker, at vi er nået til grænsen. Så må man hjem og træne videre, og så kan man komme tilbage året efter og prøve igen. Det synes jeg er fedt. Og det er den villighed til at fejle og forsøge igen og igen, der er det vigtigste både i forskning og i klatring. DET VILDESTE STED I VERDEN Man skal også være i stand til at omfavne den følelse, man får, når man dingler som en prik på klippevæggen med maven mod muren og ryggen mod døden. Han beskriver en følelse af, at man er mikroskopisk og ubetydelig, at naturen er ligeglad med, om man lever eller dør, og at alt hvad man er, og alt hvad man udretter, med tiden forsvinder som tårer i regnen. Hos nogle vækker det en galopperende dødsangst. For Kristoffer Szilas er oplevelsen nærmest religiøs. Man bliver virkelig lille, når man sidder på en kæmpemæssig klippevæg, og der kommer sten og laviner. Man tænker over sin plads i verden. Mit yndlingsområde er en gletsjer, der ligger mellem bjergene Fitz Roy og Cerro Torre i Patagonien, det er simpelthen bare ... den følelse, som man i middelalderen ville få af at se på en katedral, sådan har jeg det, når jeg står der. Der står 1.500 meter høje klippevægge på hver side af gletsjeren. Det er det vildeste sted i hele verden Kristoffer Szilas har søgt den storslåede natur både som bjergbestiger og som forsker, hvor han sommer efter sommer er rejst til Grønland og har fundet nogle af klodens ældste bjergarter. Det lå altid i kortene, at han ville søge mod naturen. Hans første klare minder stammer fra sommerferierne i Ungarn, hvor hans far boede, efter hans forældre blev skilt. Han var en præst af den gamle skole, en videbegærlig sjæl, der studerede filosofi og naturvidenskab mellem sine prædikener, og når familien var på besøg, vandrede de altid i bjergene. Vi samlede sten, mineraler og krystaller, og når mørket faldt på, blev vi udenfor og så stjernehimlen. Det var der, jeg begyndte at blive fascineret af, hvordan landskabet var opstået og hvad det bestod af. Det var også der, han fik smag for eventyret. For at udforske steder, hvor ingen mennesker har været før, og gøre opdagelser, der tilføjer nye kapitler til historien om jordens oprindelse. Det bunder i en dyb nysgerrighed. Og et umætteligt drive: Jeg har altid haft det sådan: enten-eller. Man skal ikke lave noget halvhjertet. Det er fuld gas og 100 procent. Jeg forstår det stadig ikke. Man kan godt følge sin nysgerrighed uden at gøre noget, der er så ekstremt som isklatring. Jeg læste, at du på et tidspunkt klatrede op ad et kinesisk bjerg, hvor en gruppe ungarske bjergbestigere døde en uge forinden. Hvorfor sagde du ikke bare: okay, jeg dropper det? Min personlighed er at gøre det 100 procent og ikke lade mig slå ud af usikkerheden. Der er en vis risiko. Så længe jeg er inden for min komfortzone og ikke føler, at jeg er direkte udsat, er det okay. Det har været mit liv, både i bjergbestigningen og i forskningen, at lægge en langsigtet strategi og så lave en masse træning og sætte delmål. Så kan man ikke blive slået ud af, at man kan stå i en farlig situation eller kender nogen, der døde på samme bjerg. STEREOTYPEN MED ISØKSEN Kristoffer Szilas er på den ene side et ekstremt tilfælde. På den anden er han forsker af den gamle skole. Han hylder den fri forskning, hvor man kan lade sig styre af egen nysgerrighed og opdagelsestrang, i stedet for at jagte konkrete løsninger på veldefinerede problemer. Og han begræder, at den mere målrettede forskning, blandt andet finansieret af virksomheder og fonde med bestemte interesser, fylder stadigt mere på universiteterne. 13 Jeg tror, jeg ville sige op, hvis jeg blev proppet ned i en kasse, og andre skulle diktere, hvad jeg forskede i, siger han. Man skal have lov til at afsøge sine ideer, uden at en manager hele tiden prikker en på skulderen, eller at fondene ved, præcis hvad der foregår. Der skal være et råderum til, at forskere prøver nogle ideer af fuldstændig bottom up. Ellers mister vi det, vi ikke ved, at vi ikke ved endnu. I geolog- og geografkredse vil nogen måske sige, at Kristoffer Szilas ligefrem er en stereotyp. En stereotyp, som to af hans kolleger på Københavns Universitet for nylig satte ord på i Uniavisen: En geograf er en stærk mand med stort skæg, istapper i håret og isøksen i hånden, lød det. Deres pointe var, at forestillingen om stærke mænd på ekstreme ekspeditioner er med til at skræmme kvinderne væk fra forskningen. Og ifølge Szilas, der selv ved, at han inkarnerer stereotypen, har de en pointe. For det er ikke noget tilfælde, at det netop var ham, der slap igennem de mange nåleøjer i jagten på den faste lektorstilling, mens hans jævnaldrende konkurrenter sakkede bagud og kvittede til sidst. Jeg tror generelt, at mange af dem, der ender med at få en fast stilling, er sportsfolk, som trives med at lægge langsigtede planer og så bare holde fast. Folk, der kan håndtere usikkerheden, og er indstillet på, at hvis de fejler, er det bare op på hesten og videre. Det er et benhårdt filter, der sorterer dem fra, der ikke er klar til at ofre det meste. Og det betyder, at de forskere, der står tilbage, ligner hinanden på afgørende punkter. Det er fint, at systemet udvælger dem, der ikke er bange for at tage chancer og kan præstere under pres, siger Kristoffer Szilas. Men det er uholdbart, at konkurrencen i så høj grad afhænger af, hvem der kan lide flest afsavn, ikke mindst i familielivet. Det er en af forklaringerne på, at flere mænd end kvinder kommer til tops i akademia, vurderer han. Og han peger på fondene som dem, der for alvor kan rette op på skævheden: Jeg tror, at fondene ville få mere ud af at have færre postdocer, men give dem flere midler, så de ikke mangler noget og fx kan få familien med til udlandet. Kønsdiversiteten hænger jo fuldstændig sammen med, hvor mange afsavn du har i forhold til din familie. Det er en svær balance. Men det kunne være en løsning, at man fx kunne få sin partner med på en deltidsløn, så man ikke skal bekymre sig om det. For nylig var han til et foredrag med en kvindelig forsker, der havde skovlet mange millioner kroner hjem i forskningsmidler. Alligevel fortalte hun at hun flere gange havde overvejet, om hun skulle opgive sin akademiske karriere. Millioner eller ej. Det er overvejelser, alle unge forskere har haft på et tidspunkt, siger Kristoffer Szilas. Når du kigger tilbage på din egen vej til den faste stilling ... var det så det værd? Det synes jeg nu. Men jeg synes ikke, det havde været det værd, hvis familien var smuttet i mellemtiden. Og som det er i dag, er presset på unge forskere så stort, at det er en reel risiko. UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 5 OKTOBER 2021 ER DET ET GENERATIONSSVIGT ELLER ER DE STUDERENDE PRIVILEGIEBLINDE, NÅR DE KRITISERER UDFLYTNING OG DAGPENGENEDSKÆRINGER? 2 INDHOLD NR. 5 2021 6 KAMERAERNE KOMMER ... VIST IKKE LIGE NU 12 BJERGBESTIGER OG FORSKER. GÆT, HVAD DER ER HÅRDEST Hvorfor er underviserne holdt op med at optage deres forelæsninger skal de ikke bare trykke på en knap? En studerende kritiserer universitetet for at nøle. Kristoffer Szilas Meld dig dk ind på 3f. t e u d r a H ? b o j e i d u t s Er du studerende på SU, og har du et studiejob?* Så kan du blive gratis medlem af 3F. Som gratis medlem kan du få tjekket din løn- og ansættelseskontrakt, fri adgang til 3F Superliga-kampe og meget mere. *Studiejob i en 3F-branche. Det kan f 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK VICKI THERKILDSEN ER NY CHEFREDAKTØR PÅ UNIAVISEN Vicki Therkildsen har en fortid som blandt andet pressechef for Alternativet på Christiansborg, og så har hun arbejdet ti år på DR Nyheder og TV 2. Første november tiltræder Vicki Therkildsen som chefred CAMPUS 5 MÅNEDENS BASKER Foto: Anna Trads Viemose DE HAR GJORT DÅRLIGE VANER TIL EN GOD FORRETNING To studerende på Jordbrugsøkonomi har lavet et lille firma ud af kaffe- og snackautomater på campus. De fleste kantiner på Københavns Universitet lukker typisk flere timer før bøgerne bliver pakket 6 UNDERVISNING KAMERAERNE KOMMER ... VIST IKKE LIGE NU AF RASMUS FRIIS ILLUSTRATION CLARA JETSMARK Hvorfor er underviserne holdt op med at optage deres forelæsninger? Skal de ikke bare trykke på en knap? En studerende kritiserer universitetet for at nøle. UNDERVISNING 7 TILLIDEN KAN RYGE M ange studerende har sagt det. Corona har været en ørkenvandring uden fest og farver og fysiske forelæsninger, men en ting har været opløftende: At undervisningen blev optaget, så man kunne følge med i timerne, selv om man var syg, eller gense dem, når man læste 8 UNDERVISNING DET ER EN LILLE BELASTNING AT OPTAGE OG UPLOADE VIDEOERNE, MEN DET GØR UTROLIG STOR GAVN FOR DE STUDERENDE. STUDERENDE CHRISTIAN HOLST VIGILIUS, KONSERVATIVE STUDERENDE Det tror jeg, at en del undervisere er bekymrede for. Udsigten til at de har forelæsninger liggende på nettet, s UNDERVISNING Man skal kunne forsikre underviserne om, at videoerne ikke bliver spredt og misbrugt uden for universitetets domæne. STUDERENDE KRISTIAN ENGBERG, SOCIAL IVÆRKSÆTTER INGEN STØTTEPÆDAGOG Her bliver det igen besværligt. For det er ikke en selvfølge, at studerende, der ellers går ind for 10 LISTEN SÅDAN SÆLGER DU DIT UGLAMOURØ$E $TUDIEJOB AF FREDERIKKE AMALIE DAM OG ANNA TRADS VIEMOSE Du passer børn, laver telemarketing eller langer øl over en disk og bliver stadig mere desperat over ikke at have landet det fede studiejob. Slap af! Her ser du, hvordan syv ikke-relevante job vise LISTEN 3. RENGØRING 11 4. TJENER Der er ikke mange, der skriver rengøring på deres CV måske, fordi de ikke ser det som et arbejde, der kan imponere en mulig arbejdsgiver. Men det er en misforsåelse. Det kræver for eksempel en hel del selvdisciplin at gøre rent, fordi du oftest er alene på job 12 AF RASMUS FRIIS FOTO RASMUS FRIIS, MADS SCHMIDT/UNSPLASH KRISTOFFER SZILAS HAR SET DØDEN I ØJNENE, MEN HAN HAR SJÆLDENT OPLEVET STRESS SOM I FORSKNINGSVERDEN Bjergbestigning har ikke kun været en flugt for geologen Kristoffer Szilas. Det har også gjort ham i stand til at håndtere det ubeskrivel PORTRÆT Akademia er en kampsport. KRISTOFFER SZILAS, GEOLOG DET ER IKKE TOPPEN, JEG HUSKER I den virkelighed har hans karriere som bjergbestiger ikke bare været en flugt fra arbejdspresset, det har også været en form for træning. Forskningen og bjergbestigningen har eksisteret i en symbiose, sige 14 POLITIK ARNE KOMMER FØR DEN UNGE AKADEMIKER AF RASMUS FRIIS FOTO PHILIP DAVALI/RITZAU SCANPIX Socialdemokratiet prioriterer provinsen over storbyen og produktionsdanmark over de nyuddannede akademikere, siger analytikere. Er det et generationssvigt, eller er de studerende privilegieblinde, når POLITIK at flytte studiepladser fra storbyen til provinsen eller fjerne dem. Tilsammen giver det en tendens: Vi kan godt mærke, at vi ikke er en politisk prioritet. Man vil gerne lave politik, der handler om de lange videregående uddannelser, men den tilgodeser os ikke, siger Mike Gudbergsen. PRI 16 POLITIK DAGPENGEREFORMEN ER GENERATIONSTYVERI AF VÆRSTE SKUFFE. MIKE GUDBERGSEN, FORPERSON I DANSKE STUDERENDES FÆLLESRÅD og den kreative klasse i storbyerne blev set som fremtidens vindere. Imens blev produktion og praksis, alt det besværlige og støjende og beskidte, talt ned. Resultatet bes POLITIK Han minder om, at uddannelsesloftet er blevet afskaffet, de årlige toprocentsbesparelser sløjfet, og løftet af samfundsvidenskabelige og humanistiske fag videreført, siden Mette Frederiksen satte sig på statsministerposten i 2019. Når Danske Studerendes Fællesråd kritiserer forslaget om at PORTRÆT KLIMAFORKÆMPEREN, AF SALLY FRYDENLUND FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN DER IKKE VIL I KRIG Dekanen på SCIENCE, Katrine Krogh Andersen, har klima på hjernen, men vil ikke forvandle sit fakultet til et klimafakultet. 19 20 D et regner i Landbohøjskolens have. De spredte, septemberlunkne dråber falder tungt og lægger efterårskrokusserne på græsplænen ned. Dekan Katrine Krogh Andersen tager imod på sit hjørnekontor. Hun er med på at blive fotograferet ude i haven efter interviewet, siger hun. Sådan lidt regn gør ik PORTRÆT 21 Det har undret mig, hvorfor kommunikationen generelt og samspillet mellem ansatte og ledelse af og til har været så krigerisk. KATRINE KROGH ANDERSEN, DEKAN PÅ SCIENCE Hun har været dekan i næsten to år, men det føles som to måneder, siger Katrine Krogh Andersen, fordi det første hal 22 CAMPUS DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement 17/11 LANGUAGE POLICY AT UNIVERSITY OF COPENHAGEN 18/10 + 22/10 Få dit tøjdyr artsbestemt i efterårsferien TØJDYRS-TAKSONOMI Hvilken art er din tøjdyrskanin, din plyshund elle KLUMMER 23 FORENINGSLIVET, DET KAN DA IKKE FLYVE AF CECILIA ALEJANDRA RAMÓN LARROSA OG ESBEN BJØRN SALMONSEN, STUDENTERRÅDET PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET Københavns Universitet har faktisk et stærkt foreningsliv, og det er på mange måder lige så overraskende, som at humlebien kan flyve. Understøtte FLYVENDE STUDIESTART Studiestartpris 297,- pr. mdr. normalpris 396,- pr. mdr. 25% STUDIESTART RABAT PÅ ALLE KONTAKTLINSER* 1-DAGS KONTAKTLINSER STUDIESTARTPRIS FRA 112,- PR. MDR. normalpris fra 149,- pr. mdr. Gå ind på studiestart.thiele.dk og bestil tid til kontaktlinsesynsprøve og læs om de yder