AFSKEDSINTERVIEW 11 HVIS DER ER LAVET ORIGINAL FORSKNING I MODERNE HUMANIORA, SÅ ER DET EDDERMAME FRU STIDSEN, DER HAR GJORT DET. MARIANNE STIDSEN Rummet er sparsomt møbleret, alligevel er stemningen puppeagtig. Det skyldes bøgerne, der tårner sig op i stabler alle vegne. I en reol, på kommoden, i vindueskarmen og på spisebordet midt i rummet. Marianne Stidsen har alligevel aldrig middagsgæster, fortæller hun. Jeg er ikke så socialt anlagt, at det gør noget. Jeg er meget hjemmemenneske, og jeg elsker at være her. Hun har indrammet sit stærke blik med kohl og har clipset det skulderlange rødbrune hår op med et spænde i den ene side, en frisk asymmetri, der får hende til at se yngre ud end sine 59 år. Hun har en firseragtig vintagestrik på, men den er næsten kamufleret af en kæmpe buket, der står på sofabordet mellem os. Blomsterne har rødbrune og dyblilla efterårsfarver, og de kom med et bud fra Trykkefrihedsselskabet da alt stod på gloende pæle, som hun siger. Marianne Stidsen var ti år om at skrive sin doktorafhandling. Hvad betyder det for et universitetsmenneske, at hendes bedømmere nu har bestilt en plagiattest af hendes værk, spørger jeg. Absolut ingenting. Selvfølgelig synes jeg, det er trist, siger Marianne Stidsen og sukker dybt. Og egentlig også ynkeligt, at nogen kan finde på at komme seks år efter og påstå de her ting. Hold nu op. Læs værket. Det er mig hele vejen igennem, det kan man simpelthen ikke tage fejl af. Og hvis de kan komme igennem med nogle anklager nu, så føler jeg mig fuldstændig sikker på, at der på den lange bane vil komme nogen og rense mig og pege på, at hvis der er lavet original forskning i moderne humaniora, så er det eddermame fru Stidsen, der har gjort det. FORSVARET Sidst jeg interviewede Marianne Stidsen, talte vi om disputatsen, som hun netop havde forsvaret og fået hug for i et propfyldt auditorie. Forsvaret trak ud i timevis på grund af skarpe protester fra stolerækkerne. Blandt kritikerne var Lars Bukdahl fra Weekendavisen og Tue Andersen Nexø, anmelder på Information og lektor på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab. Nexø havde en lang liste af kritikpunkter, blandt andet at afhandlingen led under faglige stråmænd og en mærkelig blanding af begrebsligt sjuskeri, som han formulerede det i en anmeldelse i Information i januar 2016. Marianne Stidsen vil ikke fotograferes: Nok er nok. Det her er mit sidste interview, og så skal jeg ud af rampelyset. Når jeg langsomt er på vej ud i mørket, føles det forkert at skulle have taget nye billeder. Arkivbilledet er fra 2019. Marianne Stidsen var i hopla. Hun sagde, at uenighederne primært havde rod i forskellige syn på individets stilling i litteraturen, subjektet er ikke kosher i øjeblikket, som hun formulerede det. I dag siger hun, at årene siden forsvaret har været hendes bedste: Jeg arbejdede på min doktorafhandling i ti år, og da den kom ud, var det som om proppen sprang af flasken. De sidste seks-syv år har jeg forløst mine forskningsmæssige ambitioner med en stribe af værker fra afhandlingen over min bog om eksistentialisme til min bog om dansk litteraturkritik gennem fem årtier. Universitetsmennesker kender Marianne Stidsen som litteraturforsker og dr.phil. Endnu flere kender hende som debattør og arg kritiker af identitetspolitik og feminisme, ja, hele den radikale venstrefløj, som hun har kaldt sine værdipolitiske modstandere i stribevis af debatindlæg i den skrevne presse, også i Uniavisen. Ved siden af sværdslagene mod #metoo og wokeisme i medierne har Marianne Stidsen skændtes med både kritikerkollegaer i bogtillæggene og med forfatterkollegaer i Det Danske Akademi, hvor uenighederne kulminerede med, at fire medlemmer skred i protest og ikke kom tilbage. En af dem var Suzanne Brøgger, som Stidsen tidligere har fremhævet som sit store forbillede. Marianne Stidsen stak ikke piben ind, men kæmpede videre fra duel til duel. Lige indtil den 25. oktober, hvor hun sagde sit gode job op som lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab kort før sit 25 årsjubilæum på Det Humanistiske Fakultet. Men hvorfor går hun? Hvorfor læner hun sig ikke tilbage og venter på den renselse, som hun er så sikker på, at historien vil give hende? Jeg synes grundlæggende, at der er sket et skred fra, at det er de store tanker, de skarpe analyser og de intelligente pointer, der er det vigtigste og nærmest bliver overskygget af, hvad jeg flere steder har kaldt hysterisk pedanteri. Men eftersom jeg nu er blevet belært på den hårde måde om, at det ikke er sådan resten af universitetsverdenen ser på det, er der jo ingen tvivl om, at det er mig, der skal gå. PLAGIATANKLAGERNE Tre uger inden opsigelsen blev hun i en artikel i dagbladet Information anklaget for plagiat i sin nye debatbog Køn og identitet et spadestik dybere fra 2021. En juraprofessor mente, at Stidsen var på kant med ophavsretten, fordi ordrette passager fra leksikonnet Den Store Danske er flettet ind i teksten uden at forfatteren markerer afsnittene med gåseøjne. Stidsen tog til genmæle og kaldte sin metode parafrase. Siden fulgte en hel serie artikler i Information, hvor også en bog fra 2019 kom under luppen, og her beskyldes Stidsen for at skrive af fra artikler i Weekendavisen, Information og Uniavisen uden at kreditere og citere korrekt. Marianne Stidsen forsvarede sig. Hun ville tillade samme metode hos sine studerende, sagde hun, og på spørgsmålet om hun ville benytte samme praksis i sit videnskabelige arbejde, svarede hun ja. Det fik bedømmelsesudvalget bag hendes doktorafhandling Den ny mimesis til at bede universitetet kontrollere dens 1.600 sider for plagiat. Hvis plagiatkontrollen svinger ud, risikerer Marianne Stidsen at få frataget sin doktorgrad, som det sidst skete for hjerneforsker Milena Penkowa i 2017. Uniavisen er ikke kommet for at debattere værdipolitik med Marianne Stidsen. I dag skal det handle om akademisk praksis og synet på det universitet, Stidsen forlader om kort tid. KULTURKRIGEN Marianne Stidsen nøjes nu ikke med at tale om det litterære subjekt som i sin disputats, men om individets stilling i selve civilisationen. Fra sofaen siger hun noget, der lyder som en programerklæring: Jeg vil forsvare det skaldede lille forblæste enkeltindivid til jeg ikke kan gå oprejst på den her jord mere. For mig er det civilisation, når det enkelte individ har værdi i sig selv, og den samme civilisation slutter, når det ikke længere er tilfældet. Hun har samme fokus i sit fag. Den akademiske hovednerve i Marianne Stidsens forskning stammer fra oplysningstiden, siger hun. Individet bliver italesat første gang i oplysningstiden, hvor det bliver tildelt nogle rettigheder på baggrund af det, man kaldte naturretten. Alle mennesker er født lige og har ret til forskellige ting, såsom blandt andet at ytre sig frit. Det er en strøm, der har holdt hele mit apparat i sving. Ifølge Marianne Stidsen er dette skaldede lille forblæste enkeltindivid kommet under et kæmpe pres. Retorikken skærpes, og kampmetaforerne overtager naturbillederne, når Stidsen beskriver det aktuelle debatklima. På den ene side ser hun en toneangivende og arrogant kulturelite, der hamrer derudad under woke paroler. På den anden side befinder Marianne Stidsen sig. Sammen med en majoritet af mennesker, der ikke nyder samme privilegerede adgang til medierne, men som ifølge hende finder udviklingen lige så skræmmende, som hun gør. Og nu er kampen om civilisationen så blevet til en kamp om citationspraksis, hvis man skal tro Marianne Stidsen: Jeg kan se, at de fleste avislæsere, selv folk der er meget politisk uenige med mig, ser det her som en politisk heksejagt. Der er forskel på krimskrams som det her og så egentligt plagiat. Når noget er så meget ude af proportioner, er det logisk, at der må ligge andre motiver bag. Det er svært ikke at lægge to og to sammen. Jeg oplever anklagerne som et led i den kulturkrig, der raser UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 6 DECEMBER 2021 MARIANNE STIDSEN DET SIDSTE INTERVIEW SIDE 10 FØRST SLOG JULIE HOVEDET SÅ SLOG HUN SIG PÅ SYSTEMET 2 INDHOLD NR. 6 2021 6 FØRST SLOG JULIE HOVEDET, SÅ SLOG HUN SIG PÅ SYSTEMET En heftig hjernerystelse sendte studerende Julie Have Hoffman hjem bag nedrullede persienner og solbriller. Den energi, hun skulle bruge på at blive rask, gik i stedet på at lægge arm med Københavns Universitet. 10 MA Meld dig dk ind på 3f. t e u d r a H ? b o j e i d u t s Er du studerende på SU, og har du et studiejob?* Så kan du blive gratis medlem af 3F. Som gratis medlem kan du få tjekket din løn- og ansættelseskontrakt, fri adgang til 3F Superliga-kampe og meget mere. *Studiejob i en 3F-branche. Det kan f 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK ÅRSFEST PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET Ole Wæver. Foto: Jonas Pryner Andersen Vi er på vej til at tabe tyve år i dansk forskning, vi ikke kan få tilbage Ved årsfesten den 16. november var der prisregn. Innovationsprisen gik i år til professor Kristian Strø CAMPUS 5 Foto: Molekylær Biomedicin Foto: Nikolai Linares Mine studerende har lige så stor indflydelse på mig, som jeg har på dem Hin-Yan Liu, lektor på Centre for European and Comparative Legal Studies på Det Juridiske Fakultet, løb med prisen som årets bedste underviser. Hvert år inviteres Køb HJERNERYSTELSE 7 FØRST SLOG HUN HOVEDET, SÅ SLOG HUN SIG PÅ BUREAUKRATIET AF RASMUS FRIIS FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN En heftig hjernerystelse sendte danskstuderende Julie Have Hoffman hjem bag nedrullede persienner. Den energi, hun skulle bruge på at blive rask, gik i stedet på at lægge arm med K 8 HJERNERYSTELSE Problemet er også, at de ikke skriver til mig med menneskeord. De sender bare en mail, hvor der står, at jeg er forpligtet til at gå i gang med specialet, hvilket føles som en kæmpe mavepuster. JULIE HAVE HOFFMANN Det nåede til et punkt, hvor Julie Have Hoffmann overvejede at dr HJERNERYSTELSE Der er også en årsag mere: Studerende med funktionsnedsættelser må ikke få for meget tid til at skrive deres speciale, sammenlignet med andre studerende. Vi skal sørge for, at studerende med funktionsnedsættelser i videst muligt omfang kompenseres, så de kan skrive speciale på lige f DET SIDSTE INTERVIEW AF GRY BARTROFF GAIHEDE FOTO LINDA KASTRUP / RITZAU SCANPIX Marianne Stidsen er færdig. Hun har sagt sin lektorstilling op på Københavns Universitet efter anklager om plagiat, og hun trækker sig nu fra den offentlige debat. Men hun går med lige så fint humør, som hun kom, siger AFSKEDSINTERVIEW 11 HVIS DER ER LAVET ORIGINAL FORSKNING I MODERNE HUMANIORA, SÅ ER DET EDDERMAME FRU STIDSEN, DER HAR GJORT DET. MARIANNE STIDSEN Rummet er sparsomt møbleret, alligevel er stemningen puppeagtig. Det skyldes bøgerne, der tårner sig op i stabler alle vegne. I en reol, på kommoden, Der er forskel på krimskrams som det her og så egentligt plagiat. MARIANNE STIDSEN derude. Hvis der ikke havde været det voldsomme kulturelle drama udenom, som jeg jo har været en meget aktiv del af, havde jeg helt stensikkert taget det meget mere personligt, siger hun og tilføjer: Det er kommet b AFSKEDSINTERVIEW Vil det sige, at der ikke kommer flere indlæg fra dig som det her? Nej, det gør der ikke. I hvert fald ikke i et godt stykke tid fremover. Du trækker dig fra debatten? Ja, det gør jeg. Jeg har lige lavet et oplæg, der kommer et sted langt ude på nettet, fordi jeg blev kaldt ind til 14 CITATREGLER UNDERVISERE SKAL OVERHOLDE DE SAMME REGLER SOM OS TEKST OG FOTO RASMUS FRIIS Danskstuderende efterlyser en samtale om, hvor grænsen går for plagiat, efter lektor Marianne Stidsen har sagt sin stilling op. HUN ER JO EN ANSVARSPERSON, MAN HAR SET OP TIL ANDREA AALLMANN, DANSKSTUDERE CITATREGLER 15 DET ER FEDT AT HAVE TYPER SOM HENDE ... DET ER EN SKAM, AT HUN STOPPER MARC KOKHOLM, DANSKSTUDERENDE Jeg synes, undervisere skal overholde de samme regler som studerende. Det er klart. Nu er det blandt andet leksikonopslag, hun har plagieret, og det synes jeg måske ikke er lige så 16 CITATREGLER AF ANDERS FJELDBERG Reglerne for citater er ikke helt så ligetil, som man kunne ønske. Bliv klogere på, hvad du må og ikke må her. D et kan være svært at forstå citatreglerne for studerende. Det forstår Anne Bagger godt, og hun er ellers selv informationsspecialist. Da jeg var st CITATREGLER 17 DEFINITION PÅ PLAGIAT Plagiat er, når nogen bruger en andens arbejde som sit eget uden at lave en henvisning og uden at efterlade en fuld reference. Det kan fx ske, når man citerer, parafraserer,refererer, oversætter, diskuterer eller vurderer. Kilde: stopplagiat.nu På hjemmesiden k 18 POLITIK PSYKOLOGISTUDERENDE TRUER MED BLOKADE TEKST OG FOTO RASMUS FRIIS Over 200 psykologistuderende kræver større faglig bredde på deres studie. De har formuleret 11 krav til ledelsen, og hvis de ikke bliver hørt, blokerer de instituttet. POLITIK H old kæft, hvor er der mange. Det er latterligt, udbryder Lasse Pedersen begejstret, en høj psykologistuderende med overskæg og tatoveringer op ad arme og hals. Over 200 studerende er stimlet sammen i et forelæsningslokale på det gamle kommunehospital, de sidst tilkomne spejder betuttet e 20 POLITIK Diskussionen skal startes af studerende. For vi er ikke bundet af pragmatiske, opportunistiske og økonomiske hensyn. Vi har det privilegie at være idealistiske. PSYKOLOGISTUDERENDE LASSE PEDERSEN, NÆSTFORPERSON I STUDIENÆVNET PÅ PSYKOLOGI Først præsenterer de seks krav, som initiativt POLITIK 21 SE DE PSYKOLOGISTUDERENDES 11 KRAV TIL INSTITUTLEDELSEN HER De studerende vil blandt andet have mere humanistisk og samfundsvidenskabelig undervisning og mere indflydelse på ledelsens beslutninger. D e studerende kritiserede institutledelsen for ikke at lytte til deres tidligere opråb 22 CAMPUS DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement Peter Funch: Babel Tales, 2010. Fotografi fra udstillingen I virkeligheden dansk fotografi I 25 år 3/12 KLIMAPOLITIKKENS POLITISKE IDÉHISTORIE I DANMARK 4/12-5/12 + 11/12-12/ KLUMMER 23 2022 SKAL VÆRE FÆLLESSKABERNES ÅR Vi skal have kickstartet foreningslivet på Københavns Universitet, så det bliver nemmere og sjovere at være frivillig. AF ESBEN BJØRN SALMONSEN OG ANNE SOFIE TRANBERG, STUDENTERRÅDET Kære medstuderende på tværs af København Universitet - tak for den t Skal der flere kvinder i pensum? Har du brug for at rase over, at din arbejdsplads skal udflyttes? Vil du gerne rose din kantines øko-udvalg? debat Kom forbi og få redaktionens tips til det gode debatindlæg. 14. december 2021 kl 16-17 Store Kannikestræde 18, baghuset Alle er velkomne. uniavisen.d