20 FORSKNING Jeg gør det for alle dem, som ikke tør eller kan overskue konsekvenserne af at sige fra, når de oplever ældre forskere overskride deres faglige grænser. MARIA TOFT, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB. Som ph.d.-studerende kan det være svært at sige fra over for ældre forskere, for man kan føle sig temmelig alene i verden, når man er gravet ned i sit ph.d.-projekt, siger Luisa Hedler. Det er allerede en stressende og sårbar tid, man går igennem, når man skriver ph.d., og vi vil gerne undgå, at den tid bliver værre ved at opleve at få ens arbejde stjålet af andre. Enhver ph.d.-studerende skal kunne indgå i samarbejder i det akademiske miljø med tillid og uden frygt. Det kan ikke passe, at man skal være bange for at tale med sine kolleger af frygt for tyveri. Det er ikke bare uheldigt, det er forkert. Det er ikke en naturlig del af processen eller en ny måde, man bare lige skal vænne sig til at arbejde på. IDÉERNES EJERMAND Da Maria Toft kom tilbage fra sine to barselsorlover, havde hun begge gange en idé med sig. Hun ville både kigge nærmere på et særligt aspekt af, hvordan fællesskaber påvirker vores klimaaftryk og på, hvordan coronapandemien påvirker klimaholdninger. Hun satte spørgeskemaundersøgelser i gang og fik hjælp af projektleder og professor Quentin Gausset og hendes ph.d.-vejleder, professor Jens Hoff, til at skaffe fondsmidler til at undersøge pandemi-vinklen. Men så gik noget galt i samarbejdet. Det er selvstændige idéer, men det vil de ikke anerkende. Min vejleder vil være medforfatter på begge artikler, selv om han har lavet nærmest ingenting, og jeg har virkelig en følelse af, at han tænker går den, så går den, siger Maria Toft. Morten Rosenmeier, der er professor på Det Juridiske Fakultet kender til den slags tvister. Han er named person på sit fakultet, hvilket vil sige, at man kan komme til ham, hvis man er i tvivl om, man har oplevet noget, der er i strid med god videnskabelig praksis. Og det gør folk. Kommer til ham. Oftere og oftere handler henvendelserne om tyveri af ord, idéer eller forfatterskaber. Plagiat og forfatterangivelser er nogle af de issues, der fylder rigtig meget i forskningsverdenen. Det er afgørende for forskeres karrierer, at de har mange publikationer de rette steder, og derfor er det stadig mere almindeligt, at forskere skriver sammen, og at mange forskere er nævnt. Spørgsmålet om, hvad der skal til, for at man kan kræve at blive nævnt er noget, der giver anledning til rigtig mange sager og uenigheder, siger han. For hvornår går en tanke fra at være et indskud til at være en konkret idé? Idéer kan opstå i mødet med andre halve idéer eller helt for sig selv. Så hvordan afgør man, hvem der ejer en idé? Vi bygger alle sammen videre på det vidensarbejde, vores forgængere har lavet. Vi står på skuldrene af hinanden. Spørgsmålet er, hvor meget man skal henvise. Plagiat behøver ikke være formuleringer eller resultater. Det kan også være data eller idéer. STRIDENS KERNE Når man skal afgøre, om en forsker har lavet nok arbejde i forbindelse med en artikel, kigger man i Den danske kodeks for integritet i forskning. Kodeksen rummer en hel masse retningslinjer for, hvordan man laver god og redelig forskning, og om forfatterskaber står der blandt andet, at man bør anerkendes som forfatter til en artikel, hvis man har bidraget væsentligt til idé bag eller design af arbejdet eller til tilvejebringelsen, analysen eller fortolkningen af data til arbejde. Projektleder Quentin Gausset fortæller, at han har stået for at udvikle en dataanalysemodel, der er central for hele forskningsprojektet. Både han og vejleder Jens Hoff mener, at det er helt almindeligt, at man står som medforfattere på hinandens artikler, når man er en del af samme forskningsprojekt med samme datasæt. Det er et fælles arbejde, og det kan ikke privatiseres nu. Det er ikke mit første forskningsprojekt. Det er kutyme, at vi deler data, er generøse og inviterer hinanden som medforfattere. Det har altid været meningen, siger Quentin Gausset. SHHHH... Der står også i kodeksen, at deltagelse udelukkende i opnåelsen af finansiering, indsamling af data eller generel supervision af forskningsgruppen berettiger ikke til forfatterskab. Hvem der fik idéen først er altså temmelig afgørende, og både Quentin Gausset og Jens Hoff holder på, at de har gjort mere end bare indsamle data og finansiering til de to artikler. Jeg var også med i idéudviklingen. Idéen har ligget i projektet fra starten som en del af den grundlæggende ide. At vi skulle have stjålet hendes ide, synes jeg, er lodret forkert, siger Jens Hoff. Nogle gange serverer man jo også nogle ideer eller ledetråde til de ph.d.-studerende, som de så løber med, så det der stjæleri går også den anden vej, tilføjer han. Morten Rosenmeier har udviklet en metode til at undgå idétyverier. Den er simpel, men måske også lidt nedslående. De nye forskere skal være nærige med deres idéer. De skal simpelthen holde dem for sig selv, opfordrer han til. Hvorfor siger du det? Er det ikke ærgerligt for forskningen, hvis alle går og putter med deres idéer? Jo! Men det er endnu mere ærgerligt, hvis nogen stjæler ens geniale idéer. Det kan betyde, at man ikke kan komme videre i sit forskningsarbejde. Det er lettere at forebygge end at helbrede, så det er nemmere bare at holde sin kæft, siger han. På et højere plan er det virkelig ærgerligt, men for den enkelte forsker er det bedre at undgå at blive plagieret end at måtte holde sine idéer for sig selv og først dele dem, når man udgiver dem. IKKE ONDT MENT Folk, der ikke har deres daglige gang på universitetet, vil måske spørge sig selv: Er det virkelig så vigtigt, om der lige står et ekstra navn under overskriften på forskningsartikler? Men det gør en forskel for en ung forsker at være den eneste, der står som forfatter. Eller i hvert fald at være den, der er angivet som den forfatter, der har lavet mest på artiklen, siger Maria Toft. Det er ikke bare et spørgsmål om en forfatter til eller fra. Jeg er i starten af min karriere, og så betyder det noget i praksis, hvor mange udgivelser man er dels førsteforfatter og soloforfatter på. Derfor blev hun ærgerlig, da hun opdagede, at Quentin Gausset var begyndt at skrive en artikel ud fra hendes analyser af nogle af projektets forskningsresultater, mens hun var på sin anden barselsorlov. Det var det, der skulle være den første artikel i hele min afhandling, som han pludselig ville tage æren for, selv om vi havde aftalt, at jeg skulle være førsteforfatter. Jeg følte mig virkelig forrådt. Man opbygger jo personlige relationer, så det var hårdt, siger hun. Quentin Gausset selv siger, at hans intention var, at de skulle skrive en artikel hver, og at han gerne ville i gang med at publicere artikler om forskningsprojektet, selv om Maria Toft var på barsel for at drive projektet fremad. Forskningsprojekter betaler ikke sig selv, og de fonde, der gør, vil gerne se resultater. Han endte alligevel med at droppe sin artikel, og lade Maria Toft skrive den i stedet. Jeg forstod, at det var meget vigtigt for hendes afhandling at være førsteforfatter, og jeg gav hende derfor alligevel lov til at være førsteforfatter på den artikel, jeg var begyndt at skrive for at hjælpe hende, siger Quentin Gausset. Ifølge Quentin Gausset kan der opstå udfordringer i et projekt, når ph.d.-studerende må tage orlov fx for at få børn. Jeg har prøvet at give plads til de orlov, hun har haft brug for, men projektet har også sit tempo, det kan ikke vente tre år ekstra. Vi kunne ikke vente på hende, vi var nødt til at gå fremad. Det var ikke ondt ment, det er bare sådan, ting fungerer, siger han. UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 1 FEBRUAR 2022 #PLEASEDONTSTEALMYWORK UNGE FORSKERE SIGER NEJ TIL AT BLIVE KANØFLET SIDE 19 ÅRETS UNDERVISER: NOGEN SKAL TAGE SIG AF DE BEDSTE 2 INDHOLD NR. 1 2022 6 ELITENS UNDERVISER Han ved, at det er hamrende udansk, men han er ikke bange for at sige det: Hans undervisning er til de bedste. Mød juralektor Hin-Yan Liu, der er kåret som årets underviser. 18 STOP MED AT STJÆLE MIN FORSKNING Unge forskere har fået nok af at pukle på ALUMNERNE UNIAVISENS NYE SERIE OM VORES HISTORIE Susanne Brøgger FORFATTER Russisk 1965-72 Jeg var jo ikke Suzanne Brøgger dengang. Eller jo. Måske var jeg. Jeg havde faktisk en jordmodercykel, som jeg malede guld, og jeg havde mine bøger i et guldnet. Så lidt fancy var jeg jo nok. Men ellers ind 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK Foto: Rasmus Friis Jeg synes ikke, Københavns Universitet er et uddannelsesuniversitet i verdensklasse Københavns Universitet skal prioritere uddannelse lige så højt som forskning, siger den nyvalgte forperson for Studenterrådet, Esben Bjørn Salmonsen. CAMPUS Dekan på Jura, Jacob Graff Nielsen. Foto: Serge Savin LEDELSE ER OGSÅ AT BEGÅ FEJL Jacob Graff Nielsen, professor i skatteret, er af et enigt ansættelsesudvalg blevet genansat på posten som dekan på Det Juridiske Fakultet. Der skal ikke flyttes rundt på Det Juridiske Fakultets dekankontor p Danmark minder meget om Canada, hvor Hin-Yan Liu er født, synes han: Danskerne er måske lidt mere lukkede, men møbeldesigntraditionen er stærkere. ÅRETS UNDERVISER 7 JEG SIGER DET VED JEG IKKE SÅ OFTE I TIMERNE, AT DE STUDERENDE SPØRGER JAMEN, HVAD VED DU OVERHOVEDET? Lektor i Jura Hin-Yan Liu er kåret som årets underviser. Selv synes han ikke, han underviser. Han vil hellere diskutere med sine studerende, og går fra undervisningslokalet med 8 ÅRETS UNDERVISER Er det her universitetet, eller er det gymnasiet? Eller er det børnehaven, hvor du bare skal møde op og få alting serveret? HIN-YAN LIU Der er en risiko forbundet med at stå for stærkt på sine idéer, siger Hin-Yan Liu. Jo mere, du tror, du ved, des mere havner du i et videnska ÅRETS UNDERVISER 9 VOXPOP: DERFOR ER HIN-YAN LIU ÅRETS UNDERVISER Alejandra Barrios Emilie Trier KANDIDATSTUDERENDE, JURA KANDIDATSTUDERENDE, JURA Hin-Yan er en af de bedste undervisere, jeg nogensinde har haft. Hans kursus handler ikke om at finde løsninger, som så mange andre ting, men nærmere 10 Han fik jobbet og fandt siden ud af, at hans svar til samtalen ikke flugter så godt med dansk undervisningskultur, siger han. Jamen, det er nok meningen, at man skal undervise til alle og prøve at hive de svageste op. Jeg var selv en stærk studerende, og jeg kedede mig helt vildt. Der er så man FEATURE STUDIEJOBS AF RASMUS FRIIS FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN Første gang jeg fik lov til at åbne en montre og røre ved en udstillet genstand, tænkte jeg bare: wow. Første gang jeg fik lov til at åbne en montre og røre ved en udstillet genstand, tænkte jeg bare: wow. Når jeg sidder med en ring ell 12 FEATURE Jeg får mange af de opgaver, som forskerne ikke gider at løse selv. Men det er jo ikke lorteopgaver for mig. Jeg er laboratorieassistent i et forskningscenter, der beskæftiger sig med stofskiftet og blandt andet forsker i diabetes og fedme. Jeg hjælper med at undersøge blodprøver, sætte FEATURE 13 Jeg føler mig som en lille del af et stort hjul, hvor jeg er med til at sikre landets demokratiske legitimitet. Jeg startede på jobbet midt under finanslovsforhandlingerne sidste år og fik med det samme lov til at se, hvad der sker i de afgørende forhandlinger om dansk økonomi. Jeg var PORTRÆT 15 MED PROVINSEN I BLODET Hans vigtigste mission er rasende upopulær blandt de forskere og studerende, han er minister for. Men for Jesper Petersen er udflytningsaftalen ideologisk hjerteblod, som kan spores helt tilbage til hans opvækst og en sønderjysk pedel. AF RASMUS FRIIS FOTO JONAS 16 PORTRÆT Han forlod SF til fordel for Socialdemokratiet i 2013, da partiet nedsmeltede under Annette Vilhelmsen. Han kastede sig ud i retoriske nævekampe som politisk ordfører for Mette Frederiksens regering. Og nu skal han som uddannelses- og forskningsminister virkeliggøre en aftale, som de fl PORTRÆT Vi kan ikke bare oprette flere studiepladser uden for byerne. Det er det lave gærde. Det ville ikke virke. JESPER PETERSEN Han husker ikke præcis, hvorfor han som 15-årig meldte sig ind i SF Ungdom under et 1. maj-arrangement ved Tørning Mølle i Vojens. Men politik var noget, han blev fod 18 PORTRÆT skaber bedre muligheder for at uddanne sig på tværs af landet. Det formål tror jeg, langt de fleste, der har med uddannelse at gøre i Danmark, synes er det rigtige. Målet kan dog ikke nås, uden at universiteterne skal fjerne studiepladser, siger han knap 1.600 pladser alene på Københav FORSKNING 19 LAD VÆRE MED AT STJÆLE MIT ARBEJDE TEKST OG FOTO AF SALLY FRYDENLUND Knokler unge forskere for bare at se ældre forskere tage æren for deres arbejde? Den nye kampagne #pleasedontstealmywork vil kickstarte en diskussion om forskningstyveri og undersøge, hvor ofte det sker. Maria Toft, 20 FORSKNING Jeg gør det for alle dem, som ikke tør eller kan overskue konsekvenserne af at sige fra, når de oplever ældre forskere overskride deres faglige grænser. MARIA TOFT, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB. Som ph.d.-studerende kan det være svært at sige fra over for ældre forsk FORSKNING Det har Maria Toft, der har arbejdet en del under sin orlov, ikke meget til overs for. Jeg har haft helt retmæssige orlover, som er blevet godkendt. Hvorfor skal jeg overhovedet forsvare, at jeg har haft barselsorlov? Barselsorlov er en ret, der ikke bør forsvares. Og forskningsintegritet 22 CAMPUS DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement Foto: Nicolai Halvorsen 3/3 HVOR FÅR VI VORES SUNDHEDSVIDEN FRA? DEBAT Hvorfor får fake news og konspirationsteorier fodfæste blandt befolkningen og hvor ligger ansvaret? Et KLUMMER 23 YNGRE FORSKERE OG STUDERENDE SKAL ANERKENDES FOR DERES FORSKNING AF ESBEN BJØRN SALMONSEN OG BJØRN MARKMANN, STUDENTERRÅDET Selvfølgelig skal alle have ret til den viden, de selv producerer. Det burde der ikke herske tvivl om. Virkeligheden for både studerende og yngre forskere er dog Er dit pensum lige lovlig hvidt? Har du brug for at harcelere over udflytningsplanen? Eller trænger rengøringsfolkene på dit campus til en kæmpe buket roser? Sig det med ord! debat Kom forbi og få redaktionens tips til det gode debatindlæg. 23. marts 2021 kl 16-17 Købmagergade 52, 2. sal, 1150 Kø