KLUMMER 23 YNGRE FORSKERE OG STUDERENDE SKAL ANERKENDES FOR DERES FORSKNING AF ESBEN BJØRN SALMONSEN OG BJØRN MARKMANN, STUDENTERRÅDET Selvfølgelig skal alle have ret til den viden, de selv producerer. Det burde der ikke herske tvivl om. Virkeligheden for både studerende og yngre forskere er dog en helt anden. Som vi ser med #pleasedontstealmywork oplever mange talenter, at etablerede forskere løber med hæderen for deres visionære ideer. Den vigtigste dyd i forskningen er, at man bliver anerkendt for de gode ideer og det metodiske håndværk, der skaber vigtig ny viden. Det skal nemlig være den forsker, som har de mest nyskabende idéer, der får æren. Hvis nogen pynter sig med lånte fjer, mister den anden sine fjer. I et videnskabeligt felt er anerkendelse den vigtigste møntfod. Alt andet undergraver forskningens dynamikker, og det giver dårligere forskning i sidste ende. #pleasedontstealmywork er et udtryk for netop dette. Det er dog ikke kun yngre forskere, der bliver ramt af dette problem, men også vores medstuderende. Alt for mange studerende forsker uden at blive anerkendt for det. Det er alt for sjældent, at man ser en studerendes navn på en videnskabelig artikel. Der er forskel på fagområder, og der er forskel på fagtraditioner, men samlet set må vi kunne gøre det bedre. Universitetsuddannelser er forskningsbaserede, men for de studerende, der ønsker at gå forskningsvejen, er det vigtigt at få fingrene helt ned i mulden og deltage i selve forskningen. Det er der nemlig kun få, der får mulighed for i undervisningen. Der er et enormt pres på de studerende, der gerne vil den vej, og der er en helt vild konkurrence om at få stillingerne. Hvis studerendes forskningsarbejde ikke bliver anerkendt ordentligt, så misser de nogle veje frem i det kapløb, som en forskerkarriere er. Det er vigtigt, at universitetet har fokus på at aflønne studerende, der deltager i forskningsaktiviteter ordentligt og efter deres kompetencer. Hvis de studerende bruger viden fra deres uddannelse, bør det være afspejlet i deres arbejds- og lønforhold. Det må og skal være et fokuspunkt for et universitet, som gerne vil levere ordentlige arbejdsvilkår. Anerkendelse i form af kreditering og ejerskab over ideer er vigtige elementer i yngre forskeres og studerendes liv. I disse år oplever man i højere og højere grad korte ansættelser og usikre skridt ind i forskningen. Det håber vi, at vi kan sætte en samtale i gang om. Det er alvorlige tendenser, som risikerer at underminere den excellente forskning. Som universitet bliver vi nødt til at råbe op, så der kommer orden i misforholdene. JA KU HAR DA UDFORDRINGER, MEN UNIVERSITETSLOVEN ER IKKE EN AF DEM AF REKTOR HENRIK C. WEGENER, PROREKTOR FOR UDDANNELSE BENTE M. STALLKNECHT OG PROREKTOR FOR FORSKNING DAVID DREYER LASSEN Militariseret styring. Forskere, der ikke bliver hørt. Bullshit-strategier. En hær af HR-, økonomi- og kommunikationsfolk. Det hele er universitetslovens værk. Sådan lyder kritikken af den lov, som regulerer universiteterne. Og argumenterne har været fremført siden 00erne. Vi vil gerne arbejde for at styrke medinddragelsen yderligere, så ledelsen på alle niveauer - bedre kan opfange og støtte den akademiske frihed- og faglighed. Den er vigtig for at træffe kloge beslutninger. Hvordan? Skal forskerne f.eks. have en anden indflydelse på institutterne? Det må vi drøfte i råd, nævn og udvalg. Men vi er ikke enige i grundanalysen. Universitetsloven har mest ført noget godt med sig. KU har været på en støt opadgående kurve i videnskabelig produktion og kvalitet. Universitetet er blevet klart mere internationalt. KU står stærkt på flere forskningsfelter. Og administrationen er blevet mere professionel. Universitetet kan prioritere, kommunikere og gennemføre beslutninger, som ikke var mulige for 20 år siden. Udviklingen er skubbet af flere forskningsmidler. Men det tidsmæssige sammentræf mellem loven af 2003 og den akademiske kvalitet bestrider kritikerne ikke. Desuden: Kritikerne overser lovens armslængde mellem politikere og universitet. Sådan var det ikke før. Det er et sundt princip, der skærmer den akademiske frihed mod direkte politisk indblanding. Hvad nu hvis Folketinget satte sig for at ændre loven? Udfaldet risikerer også gå den forkerte vej. Og føre til mere direkte politisk detailstyring. Flere af den slags krav om regionalisering og sløjfning af studiepladser, som KU kæmper med netop nu. Vi benægter ikke, at universitetet har problemer. Endda betragtelige problemer. De skyldes bare ikke universitetsloven. Et problem er ironisk nok den store succes med at skaffe ekstern finansiering, ofte fra de mest kvalitetsbevidste pengekasser. Uden disse midler havde KU ikke foretaget den internationale opstigning. Derfor fortjener forskere og fonde stor anerkendelse. Men vi nærmer os hastigt et mætningspunkt. De eksterne forskningsmidler beslaglægger mange basismidler, som vi må omdirigere til at dække følgeomkostninger: Bygninger, administration, IT, osv. Det koster rundt regnet 74 øre at modtage 1 kr. Det er brandærgerligt, hvis KU ikke kan igangsætte forskningsprojekter og investere i forskertalenter eller uddannelse, fordi kassen med basismidler er tom. Et andet problem er desværre nærmest blevet en medieføljeton. Med mellemrum opruller pressen nye, horrible historier om forsinkelser og fordyrelser af statens byggerier for KU. Allerværst står det til i Niels Bohr-bygningen. Nu har regeringen endelig lagt huslejen på is og tak for det! Men lovgiverne bør lave om på et skørt system, hvor universitetet bøder for statens byggeskandaler over en husleje på himmelflugt på grund af dårlig byggestyring. Universitetsloven er ikke perfekt. Men grundtankerne var gode. Universitetet som en selvstændig statsinstitution, løsrevet fra det politiske system. Læg dertil globaliseringsmidlerne, der gav flyvehøjde og manøvrerum. Dét rum, som i dag er indskrænket efter byggeskandaler og finanspolitisk smalkost forklædt som omprioriteringsbidrag og regionalisering. Løsninger? Skab reel autonomi ved at give KU selveje over bygninger. Løft basismidlerne, som er et universalmiddel til faglig bredde, gode uddannelser, fri forskning og en måde at matche de vigtige eksterne midler på. UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 1 FEBRUAR 2022 #PLEASEDONTSTEALMYWORK UNGE FORSKERE SIGER NEJ TIL AT BLIVE KANØFLET SIDE 19 ÅRETS UNDERVISER: NOGEN SKAL TAGE SIG AF DE BEDSTE 2 INDHOLD NR. 1 2022 6 ELITENS UNDERVISER Han ved, at det er hamrende udansk, men han er ikke bange for at sige det: Hans undervisning er til de bedste. Mød juralektor Hin-Yan Liu, der er kåret som årets underviser. 18 STOP MED AT STJÆLE MIN FORSKNING Unge forskere har fået nok af at pukle på ALUMNERNE UNIAVISENS NYE SERIE OM VORES HISTORIE Susanne Brøgger FORFATTER Russisk 1965-72 Jeg var jo ikke Suzanne Brøgger dengang. Eller jo. Måske var jeg. Jeg havde faktisk en jordmodercykel, som jeg malede guld, og jeg havde mine bøger i et guldnet. Så lidt fancy var jeg jo nok. Men ellers ind 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK Foto: Rasmus Friis Jeg synes ikke, Københavns Universitet er et uddannelsesuniversitet i verdensklasse Københavns Universitet skal prioritere uddannelse lige så højt som forskning, siger den nyvalgte forperson for Studenterrådet, Esben Bjørn Salmonsen. CAMPUS Dekan på Jura, Jacob Graff Nielsen. Foto: Serge Savin LEDELSE ER OGSÅ AT BEGÅ FEJL Jacob Graff Nielsen, professor i skatteret, er af et enigt ansættelsesudvalg blevet genansat på posten som dekan på Det Juridiske Fakultet. Der skal ikke flyttes rundt på Det Juridiske Fakultets dekankontor p Danmark minder meget om Canada, hvor Hin-Yan Liu er født, synes han: Danskerne er måske lidt mere lukkede, men møbeldesigntraditionen er stærkere. ÅRETS UNDERVISER 7 JEG SIGER DET VED JEG IKKE SÅ OFTE I TIMERNE, AT DE STUDERENDE SPØRGER JAMEN, HVAD VED DU OVERHOVEDET? Lektor i Jura Hin-Yan Liu er kåret som årets underviser. Selv synes han ikke, han underviser. Han vil hellere diskutere med sine studerende, og går fra undervisningslokalet med 8 ÅRETS UNDERVISER Er det her universitetet, eller er det gymnasiet? Eller er det børnehaven, hvor du bare skal møde op og få alting serveret? HIN-YAN LIU Der er en risiko forbundet med at stå for stærkt på sine idéer, siger Hin-Yan Liu. Jo mere, du tror, du ved, des mere havner du i et videnska ÅRETS UNDERVISER 9 VOXPOP: DERFOR ER HIN-YAN LIU ÅRETS UNDERVISER Alejandra Barrios Emilie Trier KANDIDATSTUDERENDE, JURA KANDIDATSTUDERENDE, JURA Hin-Yan er en af de bedste undervisere, jeg nogensinde har haft. Hans kursus handler ikke om at finde løsninger, som så mange andre ting, men nærmere 10 Han fik jobbet og fandt siden ud af, at hans svar til samtalen ikke flugter så godt med dansk undervisningskultur, siger han. Jamen, det er nok meningen, at man skal undervise til alle og prøve at hive de svageste op. Jeg var selv en stærk studerende, og jeg kedede mig helt vildt. Der er så man FEATURE STUDIEJOBS AF RASMUS FRIIS FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN Første gang jeg fik lov til at åbne en montre og røre ved en udstillet genstand, tænkte jeg bare: wow. Første gang jeg fik lov til at åbne en montre og røre ved en udstillet genstand, tænkte jeg bare: wow. Når jeg sidder med en ring ell 12 FEATURE Jeg får mange af de opgaver, som forskerne ikke gider at løse selv. Men det er jo ikke lorteopgaver for mig. Jeg er laboratorieassistent i et forskningscenter, der beskæftiger sig med stofskiftet og blandt andet forsker i diabetes og fedme. Jeg hjælper med at undersøge blodprøver, sætte FEATURE 13 Jeg føler mig som en lille del af et stort hjul, hvor jeg er med til at sikre landets demokratiske legitimitet. Jeg startede på jobbet midt under finanslovsforhandlingerne sidste år og fik med det samme lov til at se, hvad der sker i de afgørende forhandlinger om dansk økonomi. Jeg var PORTRÆT 15 MED PROVINSEN I BLODET Hans vigtigste mission er rasende upopulær blandt de forskere og studerende, han er minister for. Men for Jesper Petersen er udflytningsaftalen ideologisk hjerteblod, som kan spores helt tilbage til hans opvækst og en sønderjysk pedel. AF RASMUS FRIIS FOTO JONAS 16 PORTRÆT Han forlod SF til fordel for Socialdemokratiet i 2013, da partiet nedsmeltede under Annette Vilhelmsen. Han kastede sig ud i retoriske nævekampe som politisk ordfører for Mette Frederiksens regering. Og nu skal han som uddannelses- og forskningsminister virkeliggøre en aftale, som de fl PORTRÆT Vi kan ikke bare oprette flere studiepladser uden for byerne. Det er det lave gærde. Det ville ikke virke. JESPER PETERSEN Han husker ikke præcis, hvorfor han som 15-årig meldte sig ind i SF Ungdom under et 1. maj-arrangement ved Tørning Mølle i Vojens. Men politik var noget, han blev fod 18 PORTRÆT skaber bedre muligheder for at uddanne sig på tværs af landet. Det formål tror jeg, langt de fleste, der har med uddannelse at gøre i Danmark, synes er det rigtige. Målet kan dog ikke nås, uden at universiteterne skal fjerne studiepladser, siger han knap 1.600 pladser alene på Københav FORSKNING 19 LAD VÆRE MED AT STJÆLE MIT ARBEJDE TEKST OG FOTO AF SALLY FRYDENLUND Knokler unge forskere for bare at se ældre forskere tage æren for deres arbejde? Den nye kampagne #pleasedontstealmywork vil kickstarte en diskussion om forskningstyveri og undersøge, hvor ofte det sker. Maria Toft, 20 FORSKNING Jeg gør det for alle dem, som ikke tør eller kan overskue konsekvenserne af at sige fra, når de oplever ældre forskere overskride deres faglige grænser. MARIA TOFT, PH.D.-STUDERENDE, INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB. Som ph.d.-studerende kan det være svært at sige fra over for ældre forsk FORSKNING Det har Maria Toft, der har arbejdet en del under sin orlov, ikke meget til overs for. Jeg har haft helt retmæssige orlover, som er blevet godkendt. Hvorfor skal jeg overhovedet forsvare, at jeg har haft barselsorlov? Barselsorlov er en ret, der ikke bør forsvares. Og forskningsintegritet 22 CAMPUS DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement Foto: Nicolai Halvorsen 3/3 HVOR FÅR VI VORES SUNDHEDSVIDEN FRA? DEBAT Hvorfor får fake news og konspirationsteorier fodfæste blandt befolkningen og hvor ligger ansvaret? Et KLUMMER 23 YNGRE FORSKERE OG STUDERENDE SKAL ANERKENDES FOR DERES FORSKNING AF ESBEN BJØRN SALMONSEN OG BJØRN MARKMANN, STUDENTERRÅDET Selvfølgelig skal alle have ret til den viden, de selv producerer. Det burde der ikke herske tvivl om. Virkeligheden for både studerende og yngre forskere er dog Er dit pensum lige lovlig hvidt? Har du brug for at harcelere over udflytningsplanen? Eller trænger rengøringsfolkene på dit campus til en kæmpe buket roser? Sig det med ord! debat Kom forbi og få redaktionens tips til det gode debatindlæg. 23. marts 2021 kl 16-17 Købmagergade 52, 2. sal, 1150 Kø