ADMINISTRATION 19 ALLE HADER KUPA De bruger halve arbejdsdage på simple opgaver, de taber faglig stolthed, og de modtager vrede mails. Ti medarbejdere kritiserer KUs nye datasystem, KUPA, der har gjort det seneste år af deres arbejdsliv frustrerende og opslidende. TEKST OG FOTO RASMUS FRIIS ILLUSTRATION CLARA JETSMARK A nette Studsgård Winsløw hamrede frustrationen ud i tasterne. Kan vi ikke snart få gjort noget ved det? skrev hun. Det har jo været en udfordring helt fra starten, og jeg bliver irriteret og stresset helt ned i maven over, at min indbakke nu er fuld af feriemeldinger, og hver eneste skal tage så f***ing lang tid at lave. Hun var i gang med at taste særlige feriedage for medarbejdere i datasystemet KUPA, og hver gang hun klikkede, måtte hun vente mindst et halvt minut, før systemet havde loadet. Opgaverne burde tage et øjeblik. De tog næsten tre minutter per medarbejder. Det er pinefuldt lang tid, skrev Anette Studsgård Winsløw i mailen, som hun sendte til den projektgruppe, der arbejder på at forbedre KUPA. På det tidspunkt manglede hun stadig at taste data for 90 medarbejdere. Hendes frustration deler mange medarbejdere, der bruger KUPA, HR-systemet, som afløste ScanPas i april 2021 og indeholder al data om ansatte på Københavns Universitet: ansættelseshistorik, løn, fravær og ferie. Uniavisen har talt med ti såkaldte superbrugere, der hjælper deres kolleger med at navigere i KUPA. Alle kritiserer systemet i krasse vendinger. Det er meget langsomt og meget mangelfuldt. Børnesygdomme kan ikke dække det. Det er demotiverende, drænende og frustrerende, siger Tina Wejlgaard Damkjær, specialkonsulent på Det Juridiske Fakultet. Det er et håbløst system. Man vil gerne være effektiv, men man føler, man spilder sin tid, når man bruger det, siger Pia Christensen, der er dekansekretær på Det Teologiske Fakultet. Eller som en tredje superbruger, der ikke ønsker sit navn i artiklen, siger: Jeg har ikke et eneste godt ord at sige om det. Det er der ingen, der har, siger Anette Studsgård Winsløw. Tværtimod vakler medarbejdernes faglige stolthed, når systemet vanskeliggør selv basale opgaver. Mange sidder og føler sig dumme. De føler, at de er dårlige til deres arbejde. Det er rigtig ærgerligt, for det er de ikke. Det er systemet, der er problemet. GRÆD PÅ KONTORET Det er de samme fejl, som de mange medarbejdere nævner: Systemet er så ulogisk indrettet, at nye brugere ikke kan finde rundt i det, det har lange svartider, og så er det fyldt med fejl: Medarbejderprofiler ligger dobbelt, fejlmeddelelser viser sig uden grund, og data mangler ofte fx arbejdskalendere for hundredvis af ansatte, som derfor ikke kan få rettet fravær. Nogle af fejlene er blevet rettet, efter en stor luns medarbejderdata gik tabt i overgangen fra ScanPas, det gamle system, til KUPA. Og universitetet har hyret en konsulentvirksomhed, der skal hjælpe med at indtaste den korrekte data. Men det har også kostet kræfter og tid for de faste medarbejdere og arbejdet er langtfra slut. KU har endnu ikke sat en dato på, hvornår alle fejlene er rettet, fremgår det af intranettet. Alt sammen betyder, at mange administrativt ansatte har været under et heftigt pres, siden systemet gik i luften i april 2021. Det fortæller Mette Nowack Bergqvist, HK-tillidsrepræsentant for Datalogisk Institut og Institut for Naturfagenes Didaktik. Jeg hører, at folk er stressede, fordi de hele tiden er bagud og under pres. Den her opgave er meget større, end nogen vil anerkende i ledelsen. Der kan opstå fejl, når man indfører et nyt system, men når fejlene ikke bliver rettet i et år, så er det hårdt. Hun har mødt HR-medarbejdere, der er blevet mast flade under arbejdspresset. En af dem fortalte hende, at hun havde grædt efter et møde med sin ledelse. Hun kunne ikke se, hvordan hun nogensinde kunne komme til bunds i opgaven og komme ud af det ekstreme tidspres. Det er en meget ubehagelig stemning, der er opstået, siger Mette Nowack Bergqvist. HK-fællestillidsrepræsentant Ingrid Kryhlmand bekræfter billedet. Hun forventer, at det voldsomme arbejdspres vil formørke den kommende APV, målingen af arbejdsmiljøet på Københavns Universitet: De kolleger, der arbejder i systemet til daglig, er frustrerede. De kan simpelthen ikke forstå, at et system af den her kaliber er sat i søen, inden det er ordentligt afprøvet, siger hun. TROEDE ALDRIG, JEG SKULLE SIGE DET... Der var ellers en god grund til, at ledelsen i sin tid valgte at udskifte datasystemet. Det tidligere system ScanPas var en daglig kilde til irritation hos mange administrative medarbejdere. Forældet, besværligt, næsten labyrintisk skruet sammen. De fleste var glade for udsigten til at slippe for systemet. Nu savner de det. Det er lige før, jeg hellere vil have ScanPas tilbage ... tænk, det troede jeg aldrig, jeg skulle sige, siger Pia Christensen. Problemet er, at KUPA gik i luften, lang tid før systemet var klar, siger Tine Milton, ph.d.-sekretær på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi. Der er enormt lange svartider på systemet, der er hele tiden fejl og mangler, og brugerfladerne er ikke rigtig definerede. Det er simpelthen blevet driftssat for tidligt. Hun mærker det, når hun registrerer ferie og fravær på sit institut, en opgave, hun i dag bruger fem gange så lang tid på, som hun tidligere har gjort. Det er ganske gyseligt for at sige det rent ud, siger Tine Milton. Det giver et øget stressniveau, når man ved, man skal leve med frygtelig lange svartider, og man derfor ikke kan nå den mængde opgaver, man skal. Når der samtidig er fejl i data rundt omkring, så er tilliden til systemet vaklende. UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 2 APRIL 2022 FORSKER FANGET MELLEM FAKE NEWS OG FAMILIEN PÅ KRIM SIDE 23 SUCCESFORFATTER SATSER PÅ STUDIET DATAVIDENSKAB SKAL GIVE MIG DET LIV, JEG DRØMMER OM 2 INDHOLD NR. 2 2022 4 OVERFLYVNING PÅ CAMPUS Formen pris til stressforsker, Marianne Stidsens plagiatsag optrappes, og KU stopper samarbejdet med Rusland. 6 HVORFOR KAN POLITIKERNE IKKE HOLDE SNITTERNE FRA HUMANIORA? Hun er med egne ord genbrugsdekan. Kirsten Busch Nielsen er damen, der skal SERIE 3 ALUMNERNE Abonner på Uniavisens nyhedsbrev og modtag en ny dannelseshistorie hver torsdag Uniavisens nye serie om vores historie ALEX VANOPSLAGH FORMAND FOR LIBERAL ALLIANCE Statskundskab 2014-17 Sandheden om min studietid i København er, at jeg ikke var voldsomt aktiv på studiet. Det f 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK UDFLYTNINGSAFTALEN 10.000.000 Beløbet, der er afsat til at etablere ny medicinuddannelse i Køge. Fra 2024 vil 110 nye medicinstuderende høre til i Køge, men en del af deres uddannelse vil fortsat finde sted i København. For ti millioner kroner får man al CAMPUS 5 KU DROPPER SAMARBEJDE MED RUSLAND Rektorerne fra samtlige otte danske universiteter, herunder KUs rektor Henrik C. Wegener, har underskrevet en erklæring om at stoppe al såkaldt bilateralt, institutionelt samarbejde med russiske universiteter. Det sker på opfordring fra den danske regerin GENBRUGS DEKANEN HUMANIORA 7 Hun arvede Det Humanistiske Fakultet, da forgængeren løb af pladsen. Med den ene hånd skal hun genskabe tilliden internt på fakultetet, med den anden skal hun nedlægge 300 studiepladser. Hvad har Kirsten Busch Nielsen egentlig tænkt sig? AF GRY BARTROFF GAIHEDE FOTO JONAS PRYNER ANDERS 8 HUMANIORA SÅ MANGE STUDIEPLADSER SKAL KU NEDLÆGGE OG UDFLYTTE HUM skal lukke 300 pladser. SAMF skal lukke 135 og udflytte 25. SCIENCE skal lukke 110 og udflytte 76, SUND lukke 27 og udflytte 203, mens TEO skal lukke 53. og sågar kaprede talerstolen ved universitetets årsfest i 2019. RELATIONSA 9 BLÅ BOG Kirsten Busch Nielsen er 60 år. Professor i dogmatik med økumenisk teologi. Konstitueret dekan på Det Humanistiske Fakultet i otte måneder, indtil hun blev fastansat i januar 2021. Ansat på Det Teologiske Fakultet siden 1995 som adjunkt, lektor og professor. Dekan på Teologi 2013-2019. P 10 Og så må vi frem i skoene og fortælle om de forskningsresultater, vi har. Om vores uddannelser og om, hvad det er, vores kandidater kan. Og det synes jeg til gengæld er en opgave, vi skal tage på os. Selvfølgelig skal vi forsvare os. Det skal jo alle videnskabsområder. Det er derfor, vi er her. HUMANIORA SANDT ELLER FALSK? FEM FORDOMME OM HUMANIORA Når Humaniora trækker overskrifter i pressen, er de sjældent særlig opmuntrende. Vi prøver fem herskende fordomme af på dekanen. 1. HUMANIORA UDDANNER TIL LEDIGHED Det er desværre ikke en fordom, men en realitet, at mange af vores kandidater 12 FEMINISME FEMINISTER FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN DE ER DET AF VIDT FORSKELLIGE ÅRSAGER. MEN DE ER DET. Omkring 8. marts talte Uniavisen med fire studerende, en administrationschef og en professor, der har forskellige køn, men har det til fælles, at de kalder sig feminister. Hvad betyder det at FEMINISME PRINCE HENRY KWESI ASARE, KANDIDATSTUDERENDE PÅ SOCIOLOGI Jeg er en af de eneste etniske minoriteter på mit studie. Det var jeg, da jeg startede på min bachelor, og det er jeg stadig i dag, hvor jeg læser på min kandidat. Men det handler ikke kun om sammensætningen af elever. Det handler 14 ANJA C. ANDERSEN, PROFESSOR I ASTROFYSIK Jeg betragter mig selv som feminist. Faktisk bliver jeg altid overrasket, når folk siger, at de ikke er feminister, for det er alligevel ret hardcore at være imod lige rettigheder for mænd og kvinder. Debatten er blevet meget bedre i de 20+ år, jeg har bl FEMINISME ANNE SOPHIE HÆKKERUP (ASH) OG JULIE TILLING NIEMANN (JTN), BACHELORSTUDERENDE PÅ ØKONOMI OG STIFTERE AF FORENINGEN KVINDER PÅ POLIT ASH: Da vi startede på Økonomi, oplevede vi hurtigt, at der manglede fællesskaber for kvinder på studiet. På vores eget hold var det ofte drengene, der laved 16 SHILA POURDEYLAMI, KANDIDATSTUDERENDE PÅ JURA Når jeg hører ordet feminisme, tænker jeg på hvid feminisme. Hvide kvinder. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at jeg er intersektionel feminist. Det betyder, at for mig handler feminisme ikke kun om kvindekampen. Det handler lige så meget FEMINISME RASMUS BORUM RYDAL, ADMINISTRATIONSCHEF, NIELS BOHR INSTITUTET Som chef har jeg et stort ansvar for at være med til at skabe en organisation, som ikke forskelsbehandler mennesker på baggrund af deres køn. Det er en opgave, jeg med glæde prøver at løse, men det er også en vanskelig opgave. 18 Mange sidder og føler sig dumme. De føler, at de er dårlige til deres arbejde. Det er rigtig ærgerligt, for det er de ikke. Det er systemet, der er problemet, siger Anette Studsgård Winsløw, institutsekretær, Institut for Neurovidenskab ADMINISTRATION 19 ALLE HADER KUPA De bruger halve arbejdsdage på simple opgaver, de taber faglig stolthed, og de modtager vrede mails. Ti medarbejdere kritiserer KUs nye datasystem, KUPA, der har gjort det seneste år af deres arbejdsliv frustrerende og opslidende. TEKST OG FOTO RASMUS FRIIS ILLUST 20 Filip Skovgaard Nielsen, der er specialkonsulent på Biomedicinsk Institut, har samme oplevelse: Det tager bare en krig, når man sidder i det system. Det er demotiverende, når vi fx skal registrere særlige feriedage og ferieafslutning for 300 medarbejdere i december. DEN FAGLIGE STOLTHED LIDER K 21 ADMINISTRATION KUPA 21 VI JOKER MED, AT DER SIDDER EN I INDIEN OG GØR DET MANUELT ANETTE STUDSGÅRD WINSLØW, INSTITUTSEKRETÆR, INSTITUT FOR NEUROVIDENSKAB Fortalt til Rasmus Friis J eg er overrasket over, hvor dårligt et nyt system kan være. Det mest frustrerende er, at hver gang jeg får en o ADMINISTRATION I DECEMBER RAMLEDE DET HELE FOR NADJA MÅNSSON NADJA MÅNSSON, ØKONOMIMEDARBEJDER, INSTITUT FOR VETERINÆR- OG HUSDYRVIDENSKAB Fortalt til Rasmus Friis A rbejdspresset har været enormt, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Det har været fuldstændig sindssygt, og det har væltet UDLAND YEVGENIY GOLOVCHENKO oplyser danskerne om desinformation, men: JEG HAR IKKE MODET TIL AT OVERBEVISE ET FAMILIEMEDLEM OM, AT KYIV FAKTISK BLIVER BOMBET 23 24 UDLAND Tiden, siden Rusland invaderede Ukraine, har været hektisk for dansk-ukrainske Yevgeniy Golovchenko, der blandt andet forsker i russisk desinformation. Ud over at følge krigen og udtale sig som ekspert har han måttet forholde sig til desinformerede familiemedlemmer og venner i Kyiv, der UDLAND HVEM ER HAN? YEVGENIY GOLOVCHENKO Født 1990 i Ukraine. Opvokset på Krim og i Kyiv, indtil han som 11-årig med sin mor flyttede til Frederikssund. Kandidat i sociologi fra Københavns Universitet, inden han i 2017 blev ph.d.studerende på Statskundskab. Skrev ph.d. på Statskundskab om proKreml 26 STUDIELIV SOFIE RIIS ENDAHL ER BÅDE STUDERENDE OG FORFATTER: ENSOMHEDEN SKAL AFTABUISERES Jeg har altid skullet skrælle dele af mig selv væk for at passe ind, siger Sofie Riis Endahl. STUDIELIV 27 Hun er 21 år og har udgivet seks bøger. I år blev hendes seneste ungdomsroman, Pixie lever stadig, indstillet til Politikens Litteraturpris. Alligevel satser Sofie Riis Endahl på, at det er studiet i Machine Learning og Datavidenskab, der skal skaffe hende arbejde. TEKST OG FOTO MEIKE STUDIELIV 29 Jeg tror helt sikkert, at jeg er alt for social til, at jeg nogensinde kunne være fuldtidsforfatter. SOFIE RIIS ENDAHL, FORFATTER Sofie Riis Endahl siger, at hun også selv har prøvet at være både inden for og uden for fællesskaber. Jeg synes, vi skal blive bedre til at stoppe vores 30 CAMPUS DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement 20/4 Roundtable: Towards a global agreement on plastic pollution MØDE Eksperter fra universitets-, regerings-, industri- og civilsamfundssektoren vil analyse FNs Miljøforsamlin KLUMMER 31 FEEDBACK SKAL VÆRE EN INTEGRERET DEL AF UNDERVISNINGEN AF ESBEN BJØRN SALMONSEN OG ANNE SOFIE TRANBERG, STUDENTERRÅDET Vi kender det alle sammen; du har givet blod, sved og tårer, for en skriveøvelse eller eksamen, og efter ængstelige dage eller uger, får du endelig svar på aflevering Følg Uniavisen på Instagram og få et ny blik på de historier, du i forvejen kender. @uniavis