UDLAND HVEM ER HAN? YEVGENIY GOLOVCHENKO Født 1990 i Ukraine. Opvokset på Krim og i Kyiv, indtil han som 11-årig med sin mor flyttede til Frederikssund. Kandidat i sociologi fra Københavns Universitet, inden han i 2017 blev ph.d.studerende på Statskundskab. Skrev ph.d. på Statskundskab om proKreml desinformation på sociale medier. Postdoc ved Institut for Statskundsskab, hvor han undersøger diplomati på sociale medier som en del af DIPLOFACE-forskningsprojektet. Den købte han til sit kontor i sin tid som ph.d.-studerende. Russiske påvirkningskampagner og skjult indflydelse er ikke noget nyt fænomen, siger han. Det vi ser nu på sociale medier er på mange måde bare nyere udgaver af metoder, der er blevet brugt i mange årtier: Man fortier fakta og spreder løgne. Det, som er nyt med sociale medier, er, at det er meget billigere at producere information, så der er flere mennesker, der deltager i de her kampagner, og at de når ud meget hurtigere og bredere. Under sin egen opvækst i Ukraine fik Yevgeniy Golovchenko Sovjetunionens propaganda at føle. Han voksede op på Krim og i Kyiv kort efter Sovjetunionens fald, hvor man endnu ikke havde fået hevet Lenin-plakaterne ned fra skolerne eller erstattet lærebøgerne fra Sovjetunionen med nye. Jeg troede faktisk, at jeg boede i Sovjetunionen, indtil jeg begyndte i folkeskolen, erkender han. Her måtte en lærer venligt forklare, at han altså levede i en anden tid. Og så begyndte der lige så langsomt at komme nye lærebøger, der beskrev undertrykkelsen fra det sovjetiske styre og alt det andet, der ikke stod i de gamle bøger. Og det er klart, at det er en forvirrende tid både for mig som barn, men jeg tror også for Ukraine i det hele taget, der skulle finde sin identitet. Derhjemme havde de et gammelt sovjetisk fjernsynsapparat, der knap nok virkede. Her så han sovjetiske film, der ofte handlede om Nazityskland, hvorfor han også i en periode troede, at tyskerne stadig under sin opvækst var onde nazister. Så selvfølgelig kan jeg relatere til at leve i et land påvirket af propaganda. Mange af de narrativer, der bliver vist på russisk tv i dag, har jo også sovjetisk nostalgi. Ting som at kalde Ukraine for nazistisk, frygten for det farlige Vesten og så videre. DET STARTEDE PÅ KRIM Sproget om krig er fuld af klicheer om desinformation. Krigens tåge, at sandheden er det første offer og så videre. Men det er klicheer af en grund for det passer også denne gang, fortæller Yevgeniy Golovchenko. Det er ikke bare en krig med tanks og våben. Det er en krig om information og den information påvirker reelt, hvad der foregår på landjorden, fortæller han. Desinformationens magt opdagede han selv for alvor i 2014, da Rusland annekterede Krim. Yevgeniy Golovchenko havde dengang som kandidatstuderende en Skypesamtale med et nært familiemedlem på Krim. Her holdt personen stædigt fast i, at soldaterne, der var ved at overtage kontrollen på halvøen, absolut ikke var russiske. I stedet var der tale om berkut en nu opløst ukrainsk enhed af uropoliti som var ved at gøre oprør mod det ukrainske styre, mente personen. Rusland, der dengang benægtede at være ansvarlig for soldaterne, har siden indrømmet, at der var tale om russiske soldater. Det gjorde selvfølgelig meget stort indtryk på mig, fortæller Yevgeniy Golovchenko. Vi har at gøre med en person, der er meget tættere på begivenheden end mig rent fysisk, men alligevel prøver at overbevise mig om, at Ruslands desinformation passer. Der gik det op for mig, hvor stærk desinformation kan være, siger han og peger på, at forvirringen om de russiske soldater betød, at det blev sværere at mobilisere modstand mod annekteringen. Ved man ikke, hvem soldaterne er, bliver det også sværere at skyde mod dem, konstaterer han. Den store forvirring under invasionen af Krim er også et af de steder, hvor dengang og i dag adskiller sig klarest. Det står klart for de fleste uden for Rusland, at den russiske invasion faktisk finder sted. Og det har betydet en væsentligt større mobilisering imod de russiske tropper, hvorfor Rusland også har mødt udfordringer i Ukraine. Ikke desto mindre er der også denne gang desinformation på spil og på mange måde i endnu større skala. EN FORLÆNGELSE AF 2014 Når Yevgeniy Golovchenko fortæller om kampen om sandheden under den nuværende invasion, tegner han gang på gang en lige streg tilbage til annekteringen af Krim. 25 For det første spiller information en kæmpestor rolle både dengang og i dag, konstaterer han. Både dengang og i dag bruger parterne desinformation til at forvirre. Især på førstedagen var der virkelig mange modstridende historier om, hvorvidt de russiske soldater var landet et sted, om en bestemt gade i Kyiv var blevet angrebet og så videre. For russerne kommer desinformation i det kontrollerede russiske mediesystem, hvor myndighederne i praksis har lukket de frie medier, blokeret vestlige sociale medier og lavet lovgivning, der giver op til 15 års fængsel, hvis man eksempelvis kalder invasionen for krig. Noget af det første, russerne gjorde på Krim, var at slukke for ukrainske tv-signaler, så folk primært fik den russiske statskontrollerede fortælling om, hvad der skete ligesom vi ser Kreml gøre i Rusland i dag. Oveni kom der så dengang kampagner på de sociale medier, hvor folk fik at vide, at ukrainske nazister var på vej til Krim for at dræbe alle, der talte russisk. Det er præcis de samme fortællinger, der kører lige nu, fortæller han. Men ukrainerne har siden 2014 optrappet deres kamp mod censuren. Allerede i 2017 blokerede de den russiske pendant til Facebook Vkontakte ligesom de har blokeret for russisk tv. Også EU har meldt sig ind i kampen mod desinformation med midler, der for kort tid siden havde virket utænkelige. For de russiske statskontrollerede medier Sputnik og Russia Today bliver forsøgt blokeret i EU. Lavteknologisk har ukrainske myndigheder lavet guides om civil ulydighed, hvor de opfordrer borgere til at lyve om ukrainske soldaters lokation for russere. Vejskilte er blevet byttet rundt for at skabe forvirring hos russiske soldater og ukrainske borgere har lagt brunmalede tallerkner på vejene, der ligner landminer. På den måde er russiske kampvogne nødt til at stoppe op eller køre udenom, så deres fremrykning bliver bremset. Informationskrigen er for alvor optrappet både i form af produktionen af information, i distributionen af den og censuren af den, konstaterer Yevgeniy Golovchenko. TILBAGE TIL HVERDAGEN Tilbage på kontoret gør Yevgeniy Golovchenko status. Selv om den seneste måned har været en slags undtagelsestilstand, hvor han har måttet tilsidesætte sit nuværende projekt om køn og diplomati på sociale medier i nogle uger for at fokusere på krigen i Ukraine, understreger han, at han ikke kan fortsætte. Det er supervigtigt at belyse situationen lige nu, men hvis det eneste, jeg laver, er at snakke med journalister om, hvad der foregår lige nu, kan jeg lige så godt sige op på universitetet og blive kommentator. Det har taget år at opbygge den viden, jeg kan bruge i en situation som nu. Den viden bliver jeg nødt til at bygge videre på, siger han. Han regner snart med at kunne vende tilbage til en mere almindelig dagligdag som forsker. For selv om det kunne virke nærliggende at blive ved at holde absolut fokus på Ukraine, er han meget bevidst om at tænke langsigtet frem for at være i undtagelsestilstand og smide alt andet. Det bliver også lettere at tænke sådan, når krigen ikke er et nyt fænomen for mig. Jeg har skrevet opgaver om konflikten med Rusland siden 2014 og forsket i den siden 2017, fortæller Yevgeniy Golovchenko. Han er begyndt at sove bedre. En søvn, der er tiltrængt, for senere på dagen skal han til et møde om et nyt forskningsprojekt, der tager udgangspunkt i krigen. Yevgeniy Golovchenko skal tilbage til hverdagen, men fokus på konflikten mellem Ukraine og Rusland fortsætter. Ligesom krigen ikke først er startet nu, så slutter dens aktualitet heller ikke om en måned, konkluderer han. UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 2 APRIL 2022 FORSKER FANGET MELLEM FAKE NEWS OG FAMILIEN PÅ KRIM SIDE 23 SUCCESFORFATTER SATSER PÅ STUDIET DATAVIDENSKAB SKAL GIVE MIG DET LIV, JEG DRØMMER OM 2 INDHOLD NR. 2 2022 4 OVERFLYVNING PÅ CAMPUS Formen pris til stressforsker, Marianne Stidsens plagiatsag optrappes, og KU stopper samarbejdet med Rusland. 6 HVORFOR KAN POLITIKERNE IKKE HOLDE SNITTERNE FRA HUMANIORA? Hun er med egne ord genbrugsdekan. Kirsten Busch Nielsen er damen, der skal SERIE 3 ALUMNERNE Abonner på Uniavisens nyhedsbrev og modtag en ny dannelseshistorie hver torsdag Uniavisens nye serie om vores historie ALEX VANOPSLAGH FORMAND FOR LIBERAL ALLIANCE Statskundskab 2014-17 Sandheden om min studietid i København er, at jeg ikke var voldsomt aktiv på studiet. Det f 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK UDFLYTNINGSAFTALEN 10.000.000 Beløbet, der er afsat til at etablere ny medicinuddannelse i Køge. Fra 2024 vil 110 nye medicinstuderende høre til i Køge, men en del af deres uddannelse vil fortsat finde sted i København. For ti millioner kroner får man al CAMPUS 5 KU DROPPER SAMARBEJDE MED RUSLAND Rektorerne fra samtlige otte danske universiteter, herunder KUs rektor Henrik C. Wegener, har underskrevet en erklæring om at stoppe al såkaldt bilateralt, institutionelt samarbejde med russiske universiteter. Det sker på opfordring fra den danske regerin GENBRUGS DEKANEN HUMANIORA 7 Hun arvede Det Humanistiske Fakultet, da forgængeren løb af pladsen. Med den ene hånd skal hun genskabe tilliden internt på fakultetet, med den anden skal hun nedlægge 300 studiepladser. Hvad har Kirsten Busch Nielsen egentlig tænkt sig? AF GRY BARTROFF GAIHEDE FOTO JONAS PRYNER ANDERS 8 HUMANIORA SÅ MANGE STUDIEPLADSER SKAL KU NEDLÆGGE OG UDFLYTTE HUM skal lukke 300 pladser. SAMF skal lukke 135 og udflytte 25. SCIENCE skal lukke 110 og udflytte 76, SUND lukke 27 og udflytte 203, mens TEO skal lukke 53. og sågar kaprede talerstolen ved universitetets årsfest i 2019. RELATIONSA 9 BLÅ BOG Kirsten Busch Nielsen er 60 år. Professor i dogmatik med økumenisk teologi. Konstitueret dekan på Det Humanistiske Fakultet i otte måneder, indtil hun blev fastansat i januar 2021. Ansat på Det Teologiske Fakultet siden 1995 som adjunkt, lektor og professor. Dekan på Teologi 2013-2019. P 10 Og så må vi frem i skoene og fortælle om de forskningsresultater, vi har. Om vores uddannelser og om, hvad det er, vores kandidater kan. Og det synes jeg til gengæld er en opgave, vi skal tage på os. Selvfølgelig skal vi forsvare os. Det skal jo alle videnskabsområder. Det er derfor, vi er her. HUMANIORA SANDT ELLER FALSK? FEM FORDOMME OM HUMANIORA Når Humaniora trækker overskrifter i pressen, er de sjældent særlig opmuntrende. Vi prøver fem herskende fordomme af på dekanen. 1. HUMANIORA UDDANNER TIL LEDIGHED Det er desværre ikke en fordom, men en realitet, at mange af vores kandidater 12 FEMINISME FEMINISTER FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN DE ER DET AF VIDT FORSKELLIGE ÅRSAGER. MEN DE ER DET. Omkring 8. marts talte Uniavisen med fire studerende, en administrationschef og en professor, der har forskellige køn, men har det til fælles, at de kalder sig feminister. Hvad betyder det at FEMINISME PRINCE HENRY KWESI ASARE, KANDIDATSTUDERENDE PÅ SOCIOLOGI Jeg er en af de eneste etniske minoriteter på mit studie. Det var jeg, da jeg startede på min bachelor, og det er jeg stadig i dag, hvor jeg læser på min kandidat. Men det handler ikke kun om sammensætningen af elever. Det handler 14 ANJA C. ANDERSEN, PROFESSOR I ASTROFYSIK Jeg betragter mig selv som feminist. Faktisk bliver jeg altid overrasket, når folk siger, at de ikke er feminister, for det er alligevel ret hardcore at være imod lige rettigheder for mænd og kvinder. Debatten er blevet meget bedre i de 20+ år, jeg har bl FEMINISME ANNE SOPHIE HÆKKERUP (ASH) OG JULIE TILLING NIEMANN (JTN), BACHELORSTUDERENDE PÅ ØKONOMI OG STIFTERE AF FORENINGEN KVINDER PÅ POLIT ASH: Da vi startede på Økonomi, oplevede vi hurtigt, at der manglede fællesskaber for kvinder på studiet. På vores eget hold var det ofte drengene, der laved 16 SHILA POURDEYLAMI, KANDIDATSTUDERENDE PÅ JURA Når jeg hører ordet feminisme, tænker jeg på hvid feminisme. Hvide kvinder. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at jeg er intersektionel feminist. Det betyder, at for mig handler feminisme ikke kun om kvindekampen. Det handler lige så meget FEMINISME RASMUS BORUM RYDAL, ADMINISTRATIONSCHEF, NIELS BOHR INSTITUTET Som chef har jeg et stort ansvar for at være med til at skabe en organisation, som ikke forskelsbehandler mennesker på baggrund af deres køn. Det er en opgave, jeg med glæde prøver at løse, men det er også en vanskelig opgave. 18 Mange sidder og føler sig dumme. De føler, at de er dårlige til deres arbejde. Det er rigtig ærgerligt, for det er de ikke. Det er systemet, der er problemet, siger Anette Studsgård Winsløw, institutsekretær, Institut for Neurovidenskab ADMINISTRATION 19 ALLE HADER KUPA De bruger halve arbejdsdage på simple opgaver, de taber faglig stolthed, og de modtager vrede mails. Ti medarbejdere kritiserer KUs nye datasystem, KUPA, der har gjort det seneste år af deres arbejdsliv frustrerende og opslidende. TEKST OG FOTO RASMUS FRIIS ILLUST 20 Filip Skovgaard Nielsen, der er specialkonsulent på Biomedicinsk Institut, har samme oplevelse: Det tager bare en krig, når man sidder i det system. Det er demotiverende, når vi fx skal registrere særlige feriedage og ferieafslutning for 300 medarbejdere i december. DEN FAGLIGE STOLTHED LIDER K 21 ADMINISTRATION KUPA 21 VI JOKER MED, AT DER SIDDER EN I INDIEN OG GØR DET MANUELT ANETTE STUDSGÅRD WINSLØW, INSTITUTSEKRETÆR, INSTITUT FOR NEUROVIDENSKAB Fortalt til Rasmus Friis J eg er overrasket over, hvor dårligt et nyt system kan være. Det mest frustrerende er, at hver gang jeg får en o ADMINISTRATION I DECEMBER RAMLEDE DET HELE FOR NADJA MÅNSSON NADJA MÅNSSON, ØKONOMIMEDARBEJDER, INSTITUT FOR VETERINÆR- OG HUSDYRVIDENSKAB Fortalt til Rasmus Friis A rbejdspresset har været enormt, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Det har været fuldstændig sindssygt, og det har væltet UDLAND YEVGENIY GOLOVCHENKO oplyser danskerne om desinformation, men: JEG HAR IKKE MODET TIL AT OVERBEVISE ET FAMILIEMEDLEM OM, AT KYIV FAKTISK BLIVER BOMBET 23 24 UDLAND Tiden, siden Rusland invaderede Ukraine, har været hektisk for dansk-ukrainske Yevgeniy Golovchenko, der blandt andet forsker i russisk desinformation. Ud over at følge krigen og udtale sig som ekspert har han måttet forholde sig til desinformerede familiemedlemmer og venner i Kyiv, der UDLAND HVEM ER HAN? YEVGENIY GOLOVCHENKO Født 1990 i Ukraine. Opvokset på Krim og i Kyiv, indtil han som 11-årig med sin mor flyttede til Frederikssund. Kandidat i sociologi fra Københavns Universitet, inden han i 2017 blev ph.d.studerende på Statskundskab. Skrev ph.d. på Statskundskab om proKreml 26 STUDIELIV SOFIE RIIS ENDAHL ER BÅDE STUDERENDE OG FORFATTER: ENSOMHEDEN SKAL AFTABUISERES Jeg har altid skullet skrælle dele af mig selv væk for at passe ind, siger Sofie Riis Endahl. STUDIELIV 27 Hun er 21 år og har udgivet seks bøger. I år blev hendes seneste ungdomsroman, Pixie lever stadig, indstillet til Politikens Litteraturpris. Alligevel satser Sofie Riis Endahl på, at det er studiet i Machine Learning og Datavidenskab, der skal skaffe hende arbejde. TEKST OG FOTO MEIKE STUDIELIV 29 Jeg tror helt sikkert, at jeg er alt for social til, at jeg nogensinde kunne være fuldtidsforfatter. SOFIE RIIS ENDAHL, FORFATTER Sofie Riis Endahl siger, at hun også selv har prøvet at være både inden for og uden for fællesskaber. Jeg synes, vi skal blive bedre til at stoppe vores 30 CAMPUS DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement 20/4 Roundtable: Towards a global agreement on plastic pollution MØDE Eksperter fra universitets-, regerings-, industri- og civilsamfundssektoren vil analyse FNs Miljøforsamlin KLUMMER 31 FEEDBACK SKAL VÆRE EN INTEGRERET DEL AF UNDERVISNINGEN AF ESBEN BJØRN SALMONSEN OG ANNE SOFIE TRANBERG, STUDENTERRÅDET Vi kender det alle sammen; du har givet blod, sved og tårer, for en skriveøvelse eller eksamen, og efter ængstelige dage eller uger, får du endelig svar på aflevering Følg Uniavisen på Instagram og få et ny blik på de historier, du i forvejen kender. @uniavis