KLUMMER 31 FEEDBACK SKAL VÆRE EN INTEGRERET DEL AF UNDERVISNINGEN AF ESBEN BJØRN SALMONSEN OG ANNE SOFIE TRANBERG, STUDENTERRÅDET Vi kender det alle sammen; du har givet blod, sved og tårer, for en skriveøvelse eller eksamen, og efter ængstelige dage eller uger, får du endelig svar på afleveringen. Du har fået et firetal. Bevares, du havde godt nok ikke så høje forventninger, men det efterlader dig stadigvæk med en flad fornemmelse. Som om noget kunne have været bedre; men du kan ikke finde ud af hvad. Når der er tale om en nærmest universel universitetsoplevelse, er det fordi, feedback er et universelt behov. Vores akademiske praksis bliver styrket, når vi indgår i faglig dialog om det akademiske arbejde, vi bedriver på universitetet. Derfor er feedback også essentiel for studerendes faglige udvikling. Ofte er feedback en mulighed frem for en ret og ofte er det ikke en mulighed, man bliver bekendt med, medmindre man er så heldig at have undervisere, der aktivt tænker det ind i kurset, eller man tilfældigvis var til stede under en forelæsning, hvor man kunne skrive sig på listen. Derfor er det nødvendigt, at vi overgår til en feedbackpraksis, der i højere grad bærer præg af kontinuitet hvor feedback ses som en integreret del af undervisningen frem for et supplement. Hvis vi skal forberedes til et liv efter studiet, er det helt essentielt, at vi bliver vant til en arbejdsdynamik, med konstruktiv kritik, og vi indføres i, hvordan vi bruger kritik til faglig udvikling. VORES UNDERVISERE SKAL UNDERVISES I FEEDBACK Samtidig er det også nødvendigt, at vi har undervisere, som er klædt på til at give fagligt udviklende feedback. For de didaktiske kompetencer til at give god feedback kommer ikke af sig selv. Det skal tænkes ind i den samlede opkvalificering af undervisere, og ses som en lige så vigtig kompetence som at undervise eller forske. En del steder er det på tale, at fagfælle-feedback er en god måde at få mere feedback. Og det kan det også være. Det er ikke kun en vigtig kompetence at kunne få feedback, det er lige så vigtigt at blive i stand til at give feedback. Fagfælle-feedback må dog aldrig være på bekostning af feedback fra en underviser. Det er den akademiske praksis for vigtig til. Samtidig er det essentielt, at der ikke er for store forskelle på, hvordan man giver feedback; uanset om det er fra kursus til kursus, studie til studie, institut til institut, eller fakultet til fakultet. Hvis vi skal skabe et universitet i symbiose med arbejdsmarkedet, og give alle studerende en lige god start på arbejdslivet, er vi nødt til at skabe et system, der ikke giver nogle studerende bedre feedback end andre. Det kræver, at vi løfter minimumsstandarden for feedback markant. Der er ikke nogen steder, man får for meget feedback lige nu. Hvis vi skal hæve uddannelseskvaliteten på KU, står en højere prioriteringen af feedbacken først for. Både økonomisk og administrativt. Feedback skal tænkes ind i kursusplaner, og undervisere skal tænke feedback ind i egen undervisning, som et centralt didaktisk redskab. Sådan kan en flad fornemmelse efter en eksamen blive til en faglig udvikling. KU MODTAGER UKRAINSKE FLYGTNINGE OG SENDER RUSSISKE UNIVERSITETER ET SIGNAL TIL AT TÆNKE AF REKTOR HENRIK C. WEGENER, PROREKTOR FOR FORSKNING DAVID DREYER LASSEN OG PROREKTOR FOR UDDANNELSE, BENTE MERETE STALLKNECHT Seks dage efter Ruslands invasion af Ukraine. Stemningen i KUs festsal var ikke just festlig den 2. marts. Egentlig skulle konferencen handle om 100-årsfejringen af Niels Bohrs hæderkronede institut. Men to unge, ukrainske fysikere ankom med en uafrystelig personlig appel. Tetiana Kozynets, ph.d.-studerende ved Niels Bohr Institutet og Mykhailo Flaks fra universitetet i Torino sagde: Skriv åbne breve. Udsæt sampublicering med russiske universiteter. Hjælp russiske forskere med at flygte fra Putins vanvid. Byd velkommen til ukrainske kolleger. I tråd med alle danske universiteter har KU suspenderet formelt forskningssamarbejde med russiske og belarusiske statsinstitutioner, kaldt studerende hjem fra Rusland og sat udvekslingsaftaler med studerende til og fra Rusland på standby. KU vil gerne modtage ukrainske studerende og universitetsansatte, som flygter til Danmark. Lige nu gransker vi vores manøvremuligheder i den særlov, Folketinget har hastevedtaget. Da KUs bacheloruddannelser ikke er på engelsk, må vi i første omgang indskrive dem som gæstestuderende, der selv kan plukke kurser. Vi undersøger muligheder for at ansætte ukrainske flygtninge i samarbejde med bl.a. private, danske fonde. Dertil kommer de mange tilkendegivelser fra beredvillige medarbejdere og studerende. For eksempel fra Studenterhuset, der står parat som mødested for ukrainske, russiske, danske og internationale studerende. MEN DER ER ET DILEMMA At afbryde de videnskabelige forbindelser er ikke dilemmafrit. For er det ikke netop universiteterne, der danner oppositionen i Rusland? Ifølge University World News havde 6000 russiske forskere skrevet under på en erklæring imod krigen inden censuren fjernede den fra nettet. Denne modige handling står i kontrast til den besynderlige udtalelse fra sammenslutningen af russiske rektorer, der udtrykte støtte til krigen og fremhævede den særlige pligt til at indgyde patriotisme i unge mennesker. Sidstnævnte holdninger understreger kun nødvendigheden af en klar reaktion. Ikke som en permanent straf til russiske kolleger, men som et signal til at tænke, som de unge ukrainske fysikere Mykhailo og Tetiana formulerede det. Hvad kan universitetet ellers gøre? Være universitet, kunne man svare. For der er ikke grænser for, hvad den frie og åbne videnskab kan udrette. Det gælder de KU-forskere, der perspektiverer mediedækningen om alt fra russisk selvforståelse til geopolitik, der kan nuancere de fastlåste vinkler, som nogle journalister skærer historier efter. Og det gælder de forskerstemmer, der oversætter og forstærker dissidenter i Rusland og Belarus. Tag lektor i russisk Tine Roesen, der sidste år introducerede forfatteren og systemkritikeren Svetlana Aleksijevitj, da hun modtog Sonningprisen på KU. Aleksijevitj, der skriver vidnesbyrd om magtmisbrug og mishandlede mennesker i Sovjetunionen. Bøger, der desværre fremstår alt for aktuelle. Nutidens konstante gule bjælker med breaking news og billeder fra krigszonen er svære at bære. Derfor: Vær der for hinanden. Det omfatter de studerende og kolleger fra Rusland, der er lige så forfærdede. Ganske sigende blev Tetiana og Mykhailo inviteret til at give deres personlige beretning af fysikprofessor Eugene Polzik, der er født og opvokset i Rusland, kom til USA i 1980'erne som statsløs politisk flygtning, blev amerikansk statsborger, arbejdede på California Institute of Technology, landede på KU og blev dansk statsborger. Den lille historie fortæller om videnskabens transcendentale kvaliteter, der modvirker polarisering mellem folk. UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 2 APRIL 2022 FORSKER FANGET MELLEM FAKE NEWS OG FAMILIEN PÅ KRIM SIDE 23 SUCCESFORFATTER SATSER PÅ STUDIET DATAVIDENSKAB SKAL GIVE MIG DET LIV, JEG DRØMMER OM 2 INDHOLD NR. 2 2022 4 OVERFLYVNING PÅ CAMPUS Formen pris til stressforsker, Marianne Stidsens plagiatsag optrappes, og KU stopper samarbejdet med Rusland. 6 HVORFOR KAN POLITIKERNE IKKE HOLDE SNITTERNE FRA HUMANIORA? Hun er med egne ord genbrugsdekan. Kirsten Busch Nielsen er damen, der skal SERIE 3 ALUMNERNE Abonner på Uniavisens nyhedsbrev og modtag en ny dannelseshistorie hver torsdag Uniavisens nye serie om vores historie ALEX VANOPSLAGH FORMAND FOR LIBERAL ALLIANCE Statskundskab 2014-17 Sandheden om min studietid i København er, at jeg ikke var voldsomt aktiv på studiet. Det f 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK UDFLYTNINGSAFTALEN 10.000.000 Beløbet, der er afsat til at etablere ny medicinuddannelse i Køge. Fra 2024 vil 110 nye medicinstuderende høre til i Køge, men en del af deres uddannelse vil fortsat finde sted i København. For ti millioner kroner får man al CAMPUS 5 KU DROPPER SAMARBEJDE MED RUSLAND Rektorerne fra samtlige otte danske universiteter, herunder KUs rektor Henrik C. Wegener, har underskrevet en erklæring om at stoppe al såkaldt bilateralt, institutionelt samarbejde med russiske universiteter. Det sker på opfordring fra den danske regerin GENBRUGS DEKANEN HUMANIORA 7 Hun arvede Det Humanistiske Fakultet, da forgængeren løb af pladsen. Med den ene hånd skal hun genskabe tilliden internt på fakultetet, med den anden skal hun nedlægge 300 studiepladser. Hvad har Kirsten Busch Nielsen egentlig tænkt sig? AF GRY BARTROFF GAIHEDE FOTO JONAS PRYNER ANDERS 8 HUMANIORA SÅ MANGE STUDIEPLADSER SKAL KU NEDLÆGGE OG UDFLYTTE HUM skal lukke 300 pladser. SAMF skal lukke 135 og udflytte 25. SCIENCE skal lukke 110 og udflytte 76, SUND lukke 27 og udflytte 203, mens TEO skal lukke 53. og sågar kaprede talerstolen ved universitetets årsfest i 2019. RELATIONSA 9 BLÅ BOG Kirsten Busch Nielsen er 60 år. Professor i dogmatik med økumenisk teologi. Konstitueret dekan på Det Humanistiske Fakultet i otte måneder, indtil hun blev fastansat i januar 2021. Ansat på Det Teologiske Fakultet siden 1995 som adjunkt, lektor og professor. Dekan på Teologi 2013-2019. P 10 Og så må vi frem i skoene og fortælle om de forskningsresultater, vi har. Om vores uddannelser og om, hvad det er, vores kandidater kan. Og det synes jeg til gengæld er en opgave, vi skal tage på os. Selvfølgelig skal vi forsvare os. Det skal jo alle videnskabsområder. Det er derfor, vi er her. HUMANIORA SANDT ELLER FALSK? FEM FORDOMME OM HUMANIORA Når Humaniora trækker overskrifter i pressen, er de sjældent særlig opmuntrende. Vi prøver fem herskende fordomme af på dekanen. 1. HUMANIORA UDDANNER TIL LEDIGHED Det er desværre ikke en fordom, men en realitet, at mange af vores kandidater 12 FEMINISME FEMINISTER FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN DE ER DET AF VIDT FORSKELLIGE ÅRSAGER. MEN DE ER DET. Omkring 8. marts talte Uniavisen med fire studerende, en administrationschef og en professor, der har forskellige køn, men har det til fælles, at de kalder sig feminister. Hvad betyder det at FEMINISME PRINCE HENRY KWESI ASARE, KANDIDATSTUDERENDE PÅ SOCIOLOGI Jeg er en af de eneste etniske minoriteter på mit studie. Det var jeg, da jeg startede på min bachelor, og det er jeg stadig i dag, hvor jeg læser på min kandidat. Men det handler ikke kun om sammensætningen af elever. Det handler 14 ANJA C. ANDERSEN, PROFESSOR I ASTROFYSIK Jeg betragter mig selv som feminist. Faktisk bliver jeg altid overrasket, når folk siger, at de ikke er feminister, for det er alligevel ret hardcore at være imod lige rettigheder for mænd og kvinder. Debatten er blevet meget bedre i de 20+ år, jeg har bl FEMINISME ANNE SOPHIE HÆKKERUP (ASH) OG JULIE TILLING NIEMANN (JTN), BACHELORSTUDERENDE PÅ ØKONOMI OG STIFTERE AF FORENINGEN KVINDER PÅ POLIT ASH: Da vi startede på Økonomi, oplevede vi hurtigt, at der manglede fællesskaber for kvinder på studiet. På vores eget hold var det ofte drengene, der laved 16 SHILA POURDEYLAMI, KANDIDATSTUDERENDE PÅ JURA Når jeg hører ordet feminisme, tænker jeg på hvid feminisme. Hvide kvinder. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at jeg er intersektionel feminist. Det betyder, at for mig handler feminisme ikke kun om kvindekampen. Det handler lige så meget FEMINISME RASMUS BORUM RYDAL, ADMINISTRATIONSCHEF, NIELS BOHR INSTITUTET Som chef har jeg et stort ansvar for at være med til at skabe en organisation, som ikke forskelsbehandler mennesker på baggrund af deres køn. Det er en opgave, jeg med glæde prøver at løse, men det er også en vanskelig opgave. 18 Mange sidder og føler sig dumme. De føler, at de er dårlige til deres arbejde. Det er rigtig ærgerligt, for det er de ikke. Det er systemet, der er problemet, siger Anette Studsgård Winsløw, institutsekretær, Institut for Neurovidenskab ADMINISTRATION 19 ALLE HADER KUPA De bruger halve arbejdsdage på simple opgaver, de taber faglig stolthed, og de modtager vrede mails. Ti medarbejdere kritiserer KUs nye datasystem, KUPA, der har gjort det seneste år af deres arbejdsliv frustrerende og opslidende. TEKST OG FOTO RASMUS FRIIS ILLUST 20 Filip Skovgaard Nielsen, der er specialkonsulent på Biomedicinsk Institut, har samme oplevelse: Det tager bare en krig, når man sidder i det system. Det er demotiverende, når vi fx skal registrere særlige feriedage og ferieafslutning for 300 medarbejdere i december. DEN FAGLIGE STOLTHED LIDER K 21 ADMINISTRATION KUPA 21 VI JOKER MED, AT DER SIDDER EN I INDIEN OG GØR DET MANUELT ANETTE STUDSGÅRD WINSLØW, INSTITUTSEKRETÆR, INSTITUT FOR NEUROVIDENSKAB Fortalt til Rasmus Friis J eg er overrasket over, hvor dårligt et nyt system kan være. Det mest frustrerende er, at hver gang jeg får en o ADMINISTRATION I DECEMBER RAMLEDE DET HELE FOR NADJA MÅNSSON NADJA MÅNSSON, ØKONOMIMEDARBEJDER, INSTITUT FOR VETERINÆR- OG HUSDYRVIDENSKAB Fortalt til Rasmus Friis A rbejdspresset har været enormt, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Det har været fuldstændig sindssygt, og det har væltet UDLAND YEVGENIY GOLOVCHENKO oplyser danskerne om desinformation, men: JEG HAR IKKE MODET TIL AT OVERBEVISE ET FAMILIEMEDLEM OM, AT KYIV FAKTISK BLIVER BOMBET 23 24 UDLAND Tiden, siden Rusland invaderede Ukraine, har været hektisk for dansk-ukrainske Yevgeniy Golovchenko, der blandt andet forsker i russisk desinformation. Ud over at følge krigen og udtale sig som ekspert har han måttet forholde sig til desinformerede familiemedlemmer og venner i Kyiv, der UDLAND HVEM ER HAN? YEVGENIY GOLOVCHENKO Født 1990 i Ukraine. Opvokset på Krim og i Kyiv, indtil han som 11-årig med sin mor flyttede til Frederikssund. Kandidat i sociologi fra Københavns Universitet, inden han i 2017 blev ph.d.studerende på Statskundskab. Skrev ph.d. på Statskundskab om proKreml 26 STUDIELIV SOFIE RIIS ENDAHL ER BÅDE STUDERENDE OG FORFATTER: ENSOMHEDEN SKAL AFTABUISERES Jeg har altid skullet skrælle dele af mig selv væk for at passe ind, siger Sofie Riis Endahl. STUDIELIV 27 Hun er 21 år og har udgivet seks bøger. I år blev hendes seneste ungdomsroman, Pixie lever stadig, indstillet til Politikens Litteraturpris. Alligevel satser Sofie Riis Endahl på, at det er studiet i Machine Learning og Datavidenskab, der skal skaffe hende arbejde. TEKST OG FOTO MEIKE STUDIELIV 29 Jeg tror helt sikkert, at jeg er alt for social til, at jeg nogensinde kunne være fuldtidsforfatter. SOFIE RIIS ENDAHL, FORFATTER Sofie Riis Endahl siger, at hun også selv har prøvet at være både inden for og uden for fællesskaber. Jeg synes, vi skal blive bedre til at stoppe vores 30 CAMPUS DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement 20/4 Roundtable: Towards a global agreement on plastic pollution MØDE Eksperter fra universitets-, regerings-, industri- og civilsamfundssektoren vil analyse FNs Miljøforsamlin KLUMMER 31 FEEDBACK SKAL VÆRE EN INTEGRERET DEL AF UNDERVISNINGEN AF ESBEN BJØRN SALMONSEN OG ANNE SOFIE TRANBERG, STUDENTERRÅDET Vi kender det alle sammen; du har givet blod, sved og tårer, for en skriveøvelse eller eksamen, og efter ængstelige dage eller uger, får du endelig svar på aflevering Følg Uniavisen på Instagram og få et ny blik på de historier, du i forvejen kender. @uniavis