CAMPUS 5 KU DROPPER SAMARBEJDE MED RUSLAND Rektorerne fra samtlige otte danske universiteter, herunder KUs rektor Henrik C. Wegener, har underskrevet en erklæring om at stoppe al såkaldt bilateralt, institutionelt samarbejde med russiske universiteter. Det sker på opfordring fra den danske regering. Videnskabeligt personale og studerende vil således ikke længere komme på udveksling, og forskere fra danske universiteter anmodes om ikke at deltage på konferencer eller andre videnskabelige møder på russisk og belarusisk jord. Rektor på Københavns Universitet, Henrik C. Wegener, kalder Ruslands invasion af Ukraine for et helt uacceptabelt angreb på en fredelig demokratisk nation. Formålet er at sende et meget klart signal om, at vi finder den helt uhyrlige aggression over for Ukraine fuldstændig uacceptabel. Nu er vi midt i konflikten. Der gælder det om at sende det stærkest mulige signal om, at den adfærd har konsekvenser, siger han. Beslutningen betyder, at aktive kontrakter og aftaler om forskningssamarbejde i videst muligt omfang opsiges eller stilles i bero. Men rektor understreger, at beslutningen ikke betyder, at man som forsker for eksempel behøver at indstille publiceringen af en videnskabelig artikel, hvis man har lavet den med en russisk medforfatter. Læs: Jeg er ikke en af de modige, der overbeviser familien om, at Kyiv bliver bombet side 23 Foto: Københavns Universitet Østeuropastudier vil gerne fortsætte samarbejdet med regimekritiske forskere i Rusland Rektors udmelding er forståelig, forventet og noget vi godt kan leve med i den kritiske situation, lyder det fra uddannelsesleder på Østeuropastudier, Tine Roesen, der dog hurtigt tilføjer et men: Men vi vil arbejde på, hvordan det skal udformes helt konkret. Tine Roesen foretrækker nemlig at kunne fortsætte samarbejdet med udvalgte forskere også selv om de arbejder på statslige universiteter. På Østeuropastudier vil vi gerne opretholde forbindelse til de forskere, der ikke støtter regimet, fortæller hun og peger på, at man for eksempel kan se på, hvem der har undladt at underskrive støtteerklæringer til regimet eller decideret skrevet under på krigskritiske erklæringer. Hvis vi laver ekstreme boykots af alle forskerne også de gode er det ikke godt for nogen, siger hun. Håbet hos uddannelseslederen er at kunne minimere konsekvenserne for de forskere, der blandt andet har kritiseret krigen. Hvorfor skal vi egentlig straffe dem? Isolerer vi dem, stiller det dem kun i en sværere position de har brug for vores støtte og hjælp. Og for Putin er det kun en fordel, hvis alle forskere bliver afskåret fra kontakt med omverdenen. I stedet for kun at sanktionere, skal vi virkelig også tænke på, hvad kan vi så gør for de gode kræfter i landet. Læs: Rektoratets klumme om, hvordan KU modtager ukrainske flygtninge side 31 #PLEASEDONTSTEALMYWORK: DET VÆLTER IND MED VIDNESBYRD Foto: Sally Frydenlund En medforfatter, der først læste forskningsartiklen et halvt år efter publicering. Et identisk forskningsdesign, der dukker op hos bedømmerens kollega. Og en professor, som er kendt for at omskrive studerendes kandidatspecialer til forskningsartikler uden kreditering. Det er nogle af de over 50 vidnesbyrd, der på få dage er indsamlet af Phd Association Network of Denmark (PAND), der har sat sig for at undersøge omfanget af såkaldt forskningstyveri i Danmark. Der har tydeligvis været mange, der har brændt inde med de her historier, konstater ph.d.-studerende Maria Toft, der sammen med PAND har taget initiativ til kampagnen, hvor de indsamler anonyme vidnesbyrd om forskningstyveri. Som Uniavisen tidligere har beskrevet, blev Maria Toft selv en del af en konflikt med to ældre forskere om, hvem der havde retten til at være forfatter på forskningsartikler. Og meget tyder på, at hun ikke står alene med en oplevelse af, at især seniorforskere tager æren for de yngre forskeres arbejde. Det vælter ind med historier. Jeg delte en opdatering om min historie på LinkedIn, der gik viralt. Der er hundredvis, der har skrevet og ringet til mig, hvor de har fortalt deres egne historier og takket mig for at stå frem. IKKE LÆST ARTIKLEN Forskningstyveri kan være, når andre forskere stjæler æren for en kollegas idéer, data eller analyser. Og det er særligt historier om såkaldte gæsteforfatterskaber, der går igen blandt de mange vidnesbyrd, siger Maria Toft. Det sker typisk, når en seniorforsker bliver tildelt medforfatterskab uden, at de har bidraget nævneværdigt til artiklen. Nogle gange har de måske læst den og rettet et par tastefejl og så er der historier, hvor forskeren overhovedet ikke har læst den artikel, de bliver medforfattere på, fortæller hun og peger på, at der også er enkeltsager med mere direkte forskningstyveri, hvor en forskningsidé først afvises af en bedømmer, hvorefter den dukker op hos bedømmerens bekendte. Når kampagnen #pleasedontstealmywork har indsamlet 100 vidnesbyrd, vil de blive offentliggjort, så folk kan læse de mange historier, siger Maria Toft. Målet er, at forskere skal kunne se, at de ikke står alene med deres oplevelser. Så bliver det også lettere at sætte spørgsmålstegn ved den her praksis og de strukturer, der fører til, at man overhovedet kan finde på en sådan adfærd. Ting som publiceringspres, løsansættelser og universitetsloven, der både bidrager til forskningstyveri og at det kan blive tysset ned. Du kan allerede nu læse de første fire, som vi har fået lov til at publicere på uniavisen.dk. UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 2 APRIL 2022 FORSKER FANGET MELLEM FAKE NEWS OG FAMILIEN PÅ KRIM SIDE 23 SUCCESFORFATTER SATSER PÅ STUDIET DATAVIDENSKAB SKAL GIVE MIG DET LIV, JEG DRØMMER OM 2 INDHOLD NR. 2 2022 4 OVERFLYVNING PÅ CAMPUS Formen pris til stressforsker, Marianne Stidsens plagiatsag optrappes, og KU stopper samarbejdet med Rusland. 6 HVORFOR KAN POLITIKERNE IKKE HOLDE SNITTERNE FRA HUMANIORA? Hun er med egne ord genbrugsdekan. Kirsten Busch Nielsen er damen, der skal SERIE 3 ALUMNERNE Abonner på Uniavisens nyhedsbrev og modtag en ny dannelseshistorie hver torsdag Uniavisens nye serie om vores historie ALEX VANOPSLAGH FORMAND FOR LIBERAL ALLIANCE Statskundskab 2014-17 Sandheden om min studietid i København er, at jeg ikke var voldsomt aktiv på studiet. Det f 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK UDFLYTNINGSAFTALEN 10.000.000 Beløbet, der er afsat til at etablere ny medicinuddannelse i Køge. Fra 2024 vil 110 nye medicinstuderende høre til i Køge, men en del af deres uddannelse vil fortsat finde sted i København. For ti millioner kroner får man al CAMPUS 5 KU DROPPER SAMARBEJDE MED RUSLAND Rektorerne fra samtlige otte danske universiteter, herunder KUs rektor Henrik C. Wegener, har underskrevet en erklæring om at stoppe al såkaldt bilateralt, institutionelt samarbejde med russiske universiteter. Det sker på opfordring fra den danske regerin GENBRUGS DEKANEN HUMANIORA 7 Hun arvede Det Humanistiske Fakultet, da forgængeren løb af pladsen. Med den ene hånd skal hun genskabe tilliden internt på fakultetet, med den anden skal hun nedlægge 300 studiepladser. Hvad har Kirsten Busch Nielsen egentlig tænkt sig? AF GRY BARTROFF GAIHEDE FOTO JONAS PRYNER ANDERS 8 HUMANIORA SÅ MANGE STUDIEPLADSER SKAL KU NEDLÆGGE OG UDFLYTTE HUM skal lukke 300 pladser. SAMF skal lukke 135 og udflytte 25. SCIENCE skal lukke 110 og udflytte 76, SUND lukke 27 og udflytte 203, mens TEO skal lukke 53. og sågar kaprede talerstolen ved universitetets årsfest i 2019. RELATIONSA 9 BLÅ BOG Kirsten Busch Nielsen er 60 år. Professor i dogmatik med økumenisk teologi. Konstitueret dekan på Det Humanistiske Fakultet i otte måneder, indtil hun blev fastansat i januar 2021. Ansat på Det Teologiske Fakultet siden 1995 som adjunkt, lektor og professor. Dekan på Teologi 2013-2019. P 10 Og så må vi frem i skoene og fortælle om de forskningsresultater, vi har. Om vores uddannelser og om, hvad det er, vores kandidater kan. Og det synes jeg til gengæld er en opgave, vi skal tage på os. Selvfølgelig skal vi forsvare os. Det skal jo alle videnskabsområder. Det er derfor, vi er her. HUMANIORA SANDT ELLER FALSK? FEM FORDOMME OM HUMANIORA Når Humaniora trækker overskrifter i pressen, er de sjældent særlig opmuntrende. Vi prøver fem herskende fordomme af på dekanen. 1. HUMANIORA UDDANNER TIL LEDIGHED Det er desværre ikke en fordom, men en realitet, at mange af vores kandidater 12 FEMINISME FEMINISTER FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN DE ER DET AF VIDT FORSKELLIGE ÅRSAGER. MEN DE ER DET. Omkring 8. marts talte Uniavisen med fire studerende, en administrationschef og en professor, der har forskellige køn, men har det til fælles, at de kalder sig feminister. Hvad betyder det at FEMINISME PRINCE HENRY KWESI ASARE, KANDIDATSTUDERENDE PÅ SOCIOLOGI Jeg er en af de eneste etniske minoriteter på mit studie. Det var jeg, da jeg startede på min bachelor, og det er jeg stadig i dag, hvor jeg læser på min kandidat. Men det handler ikke kun om sammensætningen af elever. Det handler 14 ANJA C. ANDERSEN, PROFESSOR I ASTROFYSIK Jeg betragter mig selv som feminist. Faktisk bliver jeg altid overrasket, når folk siger, at de ikke er feminister, for det er alligevel ret hardcore at være imod lige rettigheder for mænd og kvinder. Debatten er blevet meget bedre i de 20+ år, jeg har bl FEMINISME ANNE SOPHIE HÆKKERUP (ASH) OG JULIE TILLING NIEMANN (JTN), BACHELORSTUDERENDE PÅ ØKONOMI OG STIFTERE AF FORENINGEN KVINDER PÅ POLIT ASH: Da vi startede på Økonomi, oplevede vi hurtigt, at der manglede fællesskaber for kvinder på studiet. På vores eget hold var det ofte drengene, der laved 16 SHILA POURDEYLAMI, KANDIDATSTUDERENDE PÅ JURA Når jeg hører ordet feminisme, tænker jeg på hvid feminisme. Hvide kvinder. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at jeg er intersektionel feminist. Det betyder, at for mig handler feminisme ikke kun om kvindekampen. Det handler lige så meget FEMINISME RASMUS BORUM RYDAL, ADMINISTRATIONSCHEF, NIELS BOHR INSTITUTET Som chef har jeg et stort ansvar for at være med til at skabe en organisation, som ikke forskelsbehandler mennesker på baggrund af deres køn. Det er en opgave, jeg med glæde prøver at løse, men det er også en vanskelig opgave. 18 Mange sidder og føler sig dumme. De føler, at de er dårlige til deres arbejde. Det er rigtig ærgerligt, for det er de ikke. Det er systemet, der er problemet, siger Anette Studsgård Winsløw, institutsekretær, Institut for Neurovidenskab ADMINISTRATION 19 ALLE HADER KUPA De bruger halve arbejdsdage på simple opgaver, de taber faglig stolthed, og de modtager vrede mails. Ti medarbejdere kritiserer KUs nye datasystem, KUPA, der har gjort det seneste år af deres arbejdsliv frustrerende og opslidende. TEKST OG FOTO RASMUS FRIIS ILLUST 20 Filip Skovgaard Nielsen, der er specialkonsulent på Biomedicinsk Institut, har samme oplevelse: Det tager bare en krig, når man sidder i det system. Det er demotiverende, når vi fx skal registrere særlige feriedage og ferieafslutning for 300 medarbejdere i december. DEN FAGLIGE STOLTHED LIDER K 21 ADMINISTRATION KUPA 21 VI JOKER MED, AT DER SIDDER EN I INDIEN OG GØR DET MANUELT ANETTE STUDSGÅRD WINSLØW, INSTITUTSEKRETÆR, INSTITUT FOR NEUROVIDENSKAB Fortalt til Rasmus Friis J eg er overrasket over, hvor dårligt et nyt system kan være. Det mest frustrerende er, at hver gang jeg får en o ADMINISTRATION I DECEMBER RAMLEDE DET HELE FOR NADJA MÅNSSON NADJA MÅNSSON, ØKONOMIMEDARBEJDER, INSTITUT FOR VETERINÆR- OG HUSDYRVIDENSKAB Fortalt til Rasmus Friis A rbejdspresset har været enormt, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Det har været fuldstændig sindssygt, og det har væltet UDLAND YEVGENIY GOLOVCHENKO oplyser danskerne om desinformation, men: JEG HAR IKKE MODET TIL AT OVERBEVISE ET FAMILIEMEDLEM OM, AT KYIV FAKTISK BLIVER BOMBET 23 24 UDLAND Tiden, siden Rusland invaderede Ukraine, har været hektisk for dansk-ukrainske Yevgeniy Golovchenko, der blandt andet forsker i russisk desinformation. Ud over at følge krigen og udtale sig som ekspert har han måttet forholde sig til desinformerede familiemedlemmer og venner i Kyiv, der UDLAND HVEM ER HAN? YEVGENIY GOLOVCHENKO Født 1990 i Ukraine. Opvokset på Krim og i Kyiv, indtil han som 11-årig med sin mor flyttede til Frederikssund. Kandidat i sociologi fra Københavns Universitet, inden han i 2017 blev ph.d.studerende på Statskundskab. Skrev ph.d. på Statskundskab om proKreml 26 STUDIELIV SOFIE RIIS ENDAHL ER BÅDE STUDERENDE OG FORFATTER: ENSOMHEDEN SKAL AFTABUISERES Jeg har altid skullet skrælle dele af mig selv væk for at passe ind, siger Sofie Riis Endahl. STUDIELIV 27 Hun er 21 år og har udgivet seks bøger. I år blev hendes seneste ungdomsroman, Pixie lever stadig, indstillet til Politikens Litteraturpris. Alligevel satser Sofie Riis Endahl på, at det er studiet i Machine Learning og Datavidenskab, der skal skaffe hende arbejde. TEKST OG FOTO MEIKE STUDIELIV 29 Jeg tror helt sikkert, at jeg er alt for social til, at jeg nogensinde kunne være fuldtidsforfatter. SOFIE RIIS ENDAHL, FORFATTER Sofie Riis Endahl siger, at hun også selv har prøvet at være både inden for og uden for fællesskaber. Jeg synes, vi skal blive bedre til at stoppe vores 30 CAMPUS DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement 20/4 Roundtable: Towards a global agreement on plastic pollution MØDE Eksperter fra universitets-, regerings-, industri- og civilsamfundssektoren vil analyse FNs Miljøforsamlin KLUMMER 31 FEEDBACK SKAL VÆRE EN INTEGRERET DEL AF UNDERVISNINGEN AF ESBEN BJØRN SALMONSEN OG ANNE SOFIE TRANBERG, STUDENTERRÅDET Vi kender det alle sammen; du har givet blod, sved og tårer, for en skriveøvelse eller eksamen, og efter ængstelige dage eller uger, får du endelig svar på aflevering Følg Uniavisen på Instagram og få et ny blik på de historier, du i forvejen kender. @uniavis