HUMANIORA 7 Hun arvede Det Humanistiske Fakultet, da forgængeren løb af pladsen. Med den ene hånd skal hun genskabe tilliden internt på fakultetet, med den anden skal hun nedlægge 300 studiepladser. Hvad har Kirsten Busch Nielsen egentlig tænkt sig? AF GRY BARTROFF GAIHEDE FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN D et er hendes eget ord: genbrugsdekan. Kirsten Busch Nielsen skulle kun flytte sine Montanareoler få hundrede meter, da rektor Henrik C. Wegener i forsommeren 2020 bad hende rykke ind på dekankontoret på Det Humanistiske Fakultet. På det tidspunkt var hun, der er professor i dogmatik, dekan på ottende år på Det Teologiske Fakultet, der deler campus med humanisterne på Amager. Vi besøger Kirsten Busch Nielsen dagen derpå. Altså dagen efter et flertal i Folketinget har godkendt regeringens regionaliseringsplan, der betyder, at Københavns Universitet skal nedlægge 625 studiepladser og flytte 304 ud af København. Københavns Universitet bad om, at politikerne ville tage hensyn blandt andet til sprogområdet, og selv om forliget tog højde for dette ønske, skal Humaniora stå for 300 af de 625 studiepladser, der skal nedlægges på Københavns Universitet frem mod 2030. Som mange har sagt, er aftalen om regionalisering ikke opfundet af universiteterne. Og det ville da være ærgerligt, siger Kirsten Busch Nielsen, hvis det var samfundets eneste blik på universiteterne, at vi helst ikke må vokse. Det er heldigvis ikke mit generelle indtryk. Nedskæringer i den størrelsesorden giver uro. Kirsten Busch Nielsen har en intern jætteopgave i at betrygge medarbejdere og studerende. Men spørgsmålet er, om ikke der også venter dekanen en opgave med at genoprette Humanioras prestige udadtil. Dekanen har takket ja til Uniavisens forslag om et interview om den offentlige samtale om Humaniora. For at komme til dekankontoret skrår vi over Karen Blixens Plads, der er badet i yndigt forårslys. De humanistiske studerende er tilbage på campus efter den lange nedlukning. Bøgerne ligger i stofnet med cool grafiske statements, og smøgerne ser ud til at smage godt i solen. Altså kun i rygezonerne. Corona er sendt på skrammelpladsen, campus vibrerer. Dekanen kommer småløbende fra et andet møde ned ad den lange gang i det lyse nybyggeri med den djøffede vibe, der udstråler alt for blid og venlig effektivitet, som sådan noget moderne byggeri jo gør. Ordene er Kirsten Busch Nielsens egne, og de faldt til Uniavisen i 2018, da hun sad på Teologi. Dekanen anviser mig en plads på en bestemt side af mødebordet, fordi kunsten på den der væg er så kedelig. Kirsten Busch Nielsens forgænger på Humaniora, Jesper Kallestrup, havde kontrakt indtil 2022, men trak sig allerede efter to år af både personlige og professionelle grunde, som han formulerede det i en ordknap afskedssalut, inden han rejste tilbage til Skotland, hvor han kom fra. Hans exit fulgte efter en besk konflikt med de studerende, der lukkede mere eller mindre ned for fakultetets administration, da en gruppe vrede aktivister fra HUMrådet, de studerendes fagråd, blokerede dekanens kontor i 38 dage i 2019. Da Kallestrup tiltrådte i 2018, var det ellers som manden udefra fra Skotlands University of Edinburgh der skulle bringe et presset humanistisk fakultet på ret køl. Striden i 2019 stod om dekanens centrale opgave med at udstikke en kurs for fakultetet. Ledelsen havde en plan om at lægge fag sammen og skabe fælles brede indgange på bacheloruddannelserne. De studerende mente, det ville udvande deres uddannelser, men de følte ikke, at ledelsen tog dem alvorligt, og konflikten udløste den største studenterpolitiske manifestation på Københavns Universitet siden studenteroprøret i 1968. Kampen sluttede først, da Kallestrup underskrev en fredsaftale med de studerendes repræsentanter. KOMPETENT OG LYTTENDE Konfliktniveauet peakede under blokaden i 2019, men det er ikke første gang, en humanistisk dekan er gået uden at blive klappet ud. Det har nærmest rutinemæssigt stået øverst på opgavelisten, når der skulle ansættes en dekan på Det Humanistiske Fakultet i dette årtusind, at vedkommende skulle genoprette tilliden blandt ansatte, studerende og ledelse på fakultetet, der somme tider er blevet beskrevet som Københavns Universitets problembarn. I otte måneder var Kirsten Busch Nielsen vikar, men efter konstitueringsperioden søgte og fik hun dekanstillingen. Ved ansættelsen i 2021 sendte rektor Henrik C. Wegener hende fremad med ordene: Kirsten har igennem en årrække formået at samle folk om gode og holdbare løsninger i mangfoldige universitetsmiljøer. Siden juni har hun trods udfordringen med corona og nedlukning vist sig som en yderst kompetent og lyttende leder for Det Humanistiske Fakultet. Hun havde selvfølgelig lang ledelseserfaring fra det lille homogene søsterfakultet, men sin crash test som en samlende figur, der kan forhandle og forene over kløfter, bestod Kirsten Busch Nielsen, da hun i 2019 som formand for Personalepolitisk Udvalg stod i spidsen for arbejdet med at formulere Københavns Universitets retningslinjer om krænkende adfærd i en tid, hvor universitetets interne diskussion om krænkelser havde udviklet sig til en offentlig kulturkamp. Og det er ikke bare medierne, der interesserer sig for, hvad der foregår på indersiden af Københavns Universitet. Det gør politikerne også, og deres intervention har gjort nas, ikke mindst på Det Humanistiske Fakultet. Jesper Kallestrup havde kun været dekan i få måneder, da han ytrede, at politikerne overlader et meget trangt ledelsesrum til universitetets ledere: Det har overrasket mig meget, hvor meget ministeriet og regeringen mikrostyrer os. De blander sig i alle mulige små ting. I Storbritannien er der langt mere selvstyre, man kan ret hurtigt oprette nye uddannelser; bestemme hvordan og hvor mange man optager; hvordan man underviser og eksaminerer; og hvordan pengene skal prioriteres, sagde han til Uniavisen. De seneste år har Humaniora, ud over de generelle besparelser på uddannelsesområdet, været genstand for skiftende regeringers krav om at nedskalere studierne, så de matchede en politisk analyse af arbejdsmarkedets behov. Den dystre sammenfatning af udviklingen er, at stillinger er blevet nedlagt, forskere er blevet fyret, fag er blevet lukket, mens andre er blevet sammenlagt, og det var årsagen til at de studerende gik på barrikaderne UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 2 APRIL 2022 FORSKER FANGET MELLEM FAKE NEWS OG FAMILIEN PÅ KRIM SIDE 23 SUCCESFORFATTER SATSER PÅ STUDIET DATAVIDENSKAB SKAL GIVE MIG DET LIV, JEG DRØMMER OM 2 INDHOLD NR. 2 2022 4 OVERFLYVNING PÅ CAMPUS Formen pris til stressforsker, Marianne Stidsens plagiatsag optrappes, og KU stopper samarbejdet med Rusland. 6 HVORFOR KAN POLITIKERNE IKKE HOLDE SNITTERNE FRA HUMANIORA? Hun er med egne ord genbrugsdekan. Kirsten Busch Nielsen er damen, der skal SERIE 3 ALUMNERNE Abonner på Uniavisens nyhedsbrev og modtag en ny dannelseshistorie hver torsdag Uniavisens nye serie om vores historie ALEX VANOPSLAGH FORMAND FOR LIBERAL ALLIANCE Statskundskab 2014-17 Sandheden om min studietid i København er, at jeg ikke var voldsomt aktiv på studiet. Det f 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK UDFLYTNINGSAFTALEN 10.000.000 Beløbet, der er afsat til at etablere ny medicinuddannelse i Køge. Fra 2024 vil 110 nye medicinstuderende høre til i Køge, men en del af deres uddannelse vil fortsat finde sted i København. For ti millioner kroner får man al CAMPUS 5 KU DROPPER SAMARBEJDE MED RUSLAND Rektorerne fra samtlige otte danske universiteter, herunder KUs rektor Henrik C. Wegener, har underskrevet en erklæring om at stoppe al såkaldt bilateralt, institutionelt samarbejde med russiske universiteter. Det sker på opfordring fra den danske regerin GENBRUGS DEKANEN HUMANIORA 7 Hun arvede Det Humanistiske Fakultet, da forgængeren løb af pladsen. Med den ene hånd skal hun genskabe tilliden internt på fakultetet, med den anden skal hun nedlægge 300 studiepladser. Hvad har Kirsten Busch Nielsen egentlig tænkt sig? AF GRY BARTROFF GAIHEDE FOTO JONAS PRYNER ANDERS 8 HUMANIORA SÅ MANGE STUDIEPLADSER SKAL KU NEDLÆGGE OG UDFLYTTE HUM skal lukke 300 pladser. SAMF skal lukke 135 og udflytte 25. SCIENCE skal lukke 110 og udflytte 76, SUND lukke 27 og udflytte 203, mens TEO skal lukke 53. og sågar kaprede talerstolen ved universitetets årsfest i 2019. RELATIONSA 9 BLÅ BOG Kirsten Busch Nielsen er 60 år. Professor i dogmatik med økumenisk teologi. Konstitueret dekan på Det Humanistiske Fakultet i otte måneder, indtil hun blev fastansat i januar 2021. Ansat på Det Teologiske Fakultet siden 1995 som adjunkt, lektor og professor. Dekan på Teologi 2013-2019. P 10 Og så må vi frem i skoene og fortælle om de forskningsresultater, vi har. Om vores uddannelser og om, hvad det er, vores kandidater kan. Og det synes jeg til gengæld er en opgave, vi skal tage på os. Selvfølgelig skal vi forsvare os. Det skal jo alle videnskabsområder. Det er derfor, vi er her. HUMANIORA SANDT ELLER FALSK? FEM FORDOMME OM HUMANIORA Når Humaniora trækker overskrifter i pressen, er de sjældent særlig opmuntrende. Vi prøver fem herskende fordomme af på dekanen. 1. HUMANIORA UDDANNER TIL LEDIGHED Det er desværre ikke en fordom, men en realitet, at mange af vores kandidater 12 FEMINISME FEMINISTER FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN DE ER DET AF VIDT FORSKELLIGE ÅRSAGER. MEN DE ER DET. Omkring 8. marts talte Uniavisen med fire studerende, en administrationschef og en professor, der har forskellige køn, men har det til fælles, at de kalder sig feminister. Hvad betyder det at FEMINISME PRINCE HENRY KWESI ASARE, KANDIDATSTUDERENDE PÅ SOCIOLOGI Jeg er en af de eneste etniske minoriteter på mit studie. Det var jeg, da jeg startede på min bachelor, og det er jeg stadig i dag, hvor jeg læser på min kandidat. Men det handler ikke kun om sammensætningen af elever. Det handler 14 ANJA C. ANDERSEN, PROFESSOR I ASTROFYSIK Jeg betragter mig selv som feminist. Faktisk bliver jeg altid overrasket, når folk siger, at de ikke er feminister, for det er alligevel ret hardcore at være imod lige rettigheder for mænd og kvinder. Debatten er blevet meget bedre i de 20+ år, jeg har bl FEMINISME ANNE SOPHIE HÆKKERUP (ASH) OG JULIE TILLING NIEMANN (JTN), BACHELORSTUDERENDE PÅ ØKONOMI OG STIFTERE AF FORENINGEN KVINDER PÅ POLIT ASH: Da vi startede på Økonomi, oplevede vi hurtigt, at der manglede fællesskaber for kvinder på studiet. På vores eget hold var det ofte drengene, der laved 16 SHILA POURDEYLAMI, KANDIDATSTUDERENDE PÅ JURA Når jeg hører ordet feminisme, tænker jeg på hvid feminisme. Hvide kvinder. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at jeg er intersektionel feminist. Det betyder, at for mig handler feminisme ikke kun om kvindekampen. Det handler lige så meget FEMINISME RASMUS BORUM RYDAL, ADMINISTRATIONSCHEF, NIELS BOHR INSTITUTET Som chef har jeg et stort ansvar for at være med til at skabe en organisation, som ikke forskelsbehandler mennesker på baggrund af deres køn. Det er en opgave, jeg med glæde prøver at løse, men det er også en vanskelig opgave. 18 Mange sidder og føler sig dumme. De føler, at de er dårlige til deres arbejde. Det er rigtig ærgerligt, for det er de ikke. Det er systemet, der er problemet, siger Anette Studsgård Winsløw, institutsekretær, Institut for Neurovidenskab ADMINISTRATION 19 ALLE HADER KUPA De bruger halve arbejdsdage på simple opgaver, de taber faglig stolthed, og de modtager vrede mails. Ti medarbejdere kritiserer KUs nye datasystem, KUPA, der har gjort det seneste år af deres arbejdsliv frustrerende og opslidende. TEKST OG FOTO RASMUS FRIIS ILLUST 20 Filip Skovgaard Nielsen, der er specialkonsulent på Biomedicinsk Institut, har samme oplevelse: Det tager bare en krig, når man sidder i det system. Det er demotiverende, når vi fx skal registrere særlige feriedage og ferieafslutning for 300 medarbejdere i december. DEN FAGLIGE STOLTHED LIDER K 21 ADMINISTRATION KUPA 21 VI JOKER MED, AT DER SIDDER EN I INDIEN OG GØR DET MANUELT ANETTE STUDSGÅRD WINSLØW, INSTITUTSEKRETÆR, INSTITUT FOR NEUROVIDENSKAB Fortalt til Rasmus Friis J eg er overrasket over, hvor dårligt et nyt system kan være. Det mest frustrerende er, at hver gang jeg får en o ADMINISTRATION I DECEMBER RAMLEDE DET HELE FOR NADJA MÅNSSON NADJA MÅNSSON, ØKONOMIMEDARBEJDER, INSTITUT FOR VETERINÆR- OG HUSDYRVIDENSKAB Fortalt til Rasmus Friis A rbejdspresset har været enormt, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Det har været fuldstændig sindssygt, og det har væltet UDLAND YEVGENIY GOLOVCHENKO oplyser danskerne om desinformation, men: JEG HAR IKKE MODET TIL AT OVERBEVISE ET FAMILIEMEDLEM OM, AT KYIV FAKTISK BLIVER BOMBET 23 24 UDLAND Tiden, siden Rusland invaderede Ukraine, har været hektisk for dansk-ukrainske Yevgeniy Golovchenko, der blandt andet forsker i russisk desinformation. Ud over at følge krigen og udtale sig som ekspert har han måttet forholde sig til desinformerede familiemedlemmer og venner i Kyiv, der UDLAND HVEM ER HAN? YEVGENIY GOLOVCHENKO Født 1990 i Ukraine. Opvokset på Krim og i Kyiv, indtil han som 11-årig med sin mor flyttede til Frederikssund. Kandidat i sociologi fra Københavns Universitet, inden han i 2017 blev ph.d.studerende på Statskundskab. Skrev ph.d. på Statskundskab om proKreml 26 STUDIELIV SOFIE RIIS ENDAHL ER BÅDE STUDERENDE OG FORFATTER: ENSOMHEDEN SKAL AFTABUISERES Jeg har altid skullet skrælle dele af mig selv væk for at passe ind, siger Sofie Riis Endahl. STUDIELIV 27 Hun er 21 år og har udgivet seks bøger. I år blev hendes seneste ungdomsroman, Pixie lever stadig, indstillet til Politikens Litteraturpris. Alligevel satser Sofie Riis Endahl på, at det er studiet i Machine Learning og Datavidenskab, der skal skaffe hende arbejde. TEKST OG FOTO MEIKE STUDIELIV 29 Jeg tror helt sikkert, at jeg er alt for social til, at jeg nogensinde kunne være fuldtidsforfatter. SOFIE RIIS ENDAHL, FORFATTER Sofie Riis Endahl siger, at hun også selv har prøvet at være både inden for og uden for fællesskaber. Jeg synes, vi skal blive bedre til at stoppe vores 30 CAMPUS DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement 20/4 Roundtable: Towards a global agreement on plastic pollution MØDE Eksperter fra universitets-, regerings-, industri- og civilsamfundssektoren vil analyse FNs Miljøforsamlin KLUMMER 31 FEEDBACK SKAL VÆRE EN INTEGRERET DEL AF UNDERVISNINGEN AF ESBEN BJØRN SALMONSEN OG ANNE SOFIE TRANBERG, STUDENTERRÅDET Vi kender det alle sammen; du har givet blod, sved og tårer, for en skriveøvelse eller eksamen, og efter ængstelige dage eller uger, får du endelig svar på aflevering Følg Uniavisen på Instagram og få et ny blik på de historier, du i forvejen kender. @uniavis