9 BLÅ BOG Kirsten Busch Nielsen er 60 år. Professor i dogmatik med økumenisk teologi. Konstitueret dekan på Det Humanistiske Fakultet i otte måneder, indtil hun blev fastansat i januar 2021. Ansat på Det Teologiske Fakultet siden 1995 som adjunkt, lektor og professor. Dekan på Teologi 2013-2019. På bundlinjen har Det Humanistiske Fakultet i dag et såkaldt strukturelt underskud. Altså noget der bliver ved med at komme. Kirsten Busch Nielsen fortæller, at det i 2021 blev beregnet til 13 millioner kroner, og at der ligger en plan for at afvikle underskuddet med opsparede midler over de næste år, så der bliver en fladere udjævning. BEVIS DIT VÆRD, HUMANIORA Men hvordan pokker endte vi her, hvor Det Humanistiske Fakultet skal nedlægge studiepladser, allerede før de dimensionerede årgange har ramt arbejdsmarkedet? Kirsten Busch Nielsen peger på, at der allerede optages op mod 40 procent færre studerende i dag i forhold til de årgange, humanisternes ledighedstal bliver målt på. Ledigheden er ellers et argument, man hører brugt, når der er blevet skåret ned. Hvorfor kan politikerne ikke holde snitterne fra humaniora? Har de svært ved at få øje på Humanioras relevans og samfundsnytte? Hvis nogen har svært ved at se os, kan det være, fordi vi gemmer os lidt, siger Kirsten Busch Nielsen. Men ellers køber hun ikke min præmis om, at humaniora har tabt prestige og at både politikere og skatteydere lader til at have svært ved at få øje på humanisters positive bidrag til samfundets vækst. Er den årelange nedskæringsdagsorden ikke et udtryk for, at Humaniora har bevæget sig hen et sted uden for den økonomiske konsensus? Jeg oplever en positiv og saglig nysgerrighed i samfundet efter humanistisk viden. Et konkret eksempel kan være fremmedsprogsområdet, som fik et lille såkaldt sprogløft i vinter med 40 millioner til bacheloruddannelserne i tysk og fransk på universiteter og professionsuddannelser. En mindre ting, men alligevel udtryk for en anerkendelse af, at fremmedsprog er helt, helt nødvendige for et samfund som det danske. Et andet eksempel er al den forskning, der er i gang og i stigende grad kommer til at foregå i forbin- delse med den grønne omstilling. Det er en bunden og vigtig samfundsopgave, som vi ikke kan løfte med naturvidenskabelig eller teknisk viden alene, for omstillingen kræver viden om mennesket i historien, naturen og samfundet. Filosoffen Morten Ebbe Juul Nielsen har sagt i Uniavisen, at Humaniora jo ikke er nyttig på samme måde som fx den medicinske videnskab, der udvikler nogle piller, så vi kan kurere sygdomme og tjene penge. Men hvor lægevidenskaben kommer med evidens og handlingsanvisninger, kræver det humanister at skabe de nødvendige adfærdsændringer i befolkningen, fordi det er dem, der ved, hvordan folk lever, og hvilke værdier og omstændigheder de har. Altså kræver det humanister at højne folkesundheden. Ja! Siger Kirsten Busch Nielsen. Og teologer, kunne jeg tilføje. Selvfølgelig! Sundhed kræver, at mennesker forholder sig til sig selv, så det er et godt eksempel. Humaniora bidrager med viden om mennesket, ikke om biologien, men bevidstheden og om, hvordan vi forholder os til verden, naturen og historien. Jeg har hørt dig citeret for at sige, at humaniora er samfundets åndedræt. Ja, det er jo et billede, også på, at ting forandrer sig, og humanister har en opgave i at bære vores viden videre det ser jeg som et åndedræt. Det er poetisk ... Jeg ved nu ikke, om det har nogen speciel slagkraft at bruge poetiske billeder, men jeg kan ikke forestille mig et godt og levende samfund, hvis ikke der er kunst og kultur og opmærksomhed på egne historier og sprækker og konfrontationer i historien og alt dette vedligeholdt og videreført også videnskabeligt. Afviser du, at humaniora-bashing er en ting? Selvfølgelig er der konjunkturer i samfundet, der forandrer sig, men jeg oplever en positiv nysgerrighed efter humaniora, som vi skal respondere på. Humaniora bidrager til, at vi kan takle de samfundsproblemer, som fylder meget på dagsordenen lige nu. Vi har talt Blokaden må hverken blive et tabu eller et traume. KIRSTEN BUSCH NIELSEN om bæredygtighed og folkesundhed. Vi kunne også have talt om digitalisering. Og de seneste triste uger siden krigsudbruddet i Ukraine viser, hvor vigtigt det er, at Danmark har et sprogligt, men også vidensmæssigt globalt beredskab med folk, der kan analysere, forstå, fortolke, udlægge og forklare, hvad der sker i verdens regioner, også når de støder sammen. Humaniora er ikke bare en kustode for kulturarven, skrev tre humanioraprofessorer, Dan Zahavi, Marie Louise Nosch Bech og Vincent Hendricks, i et flammende forsvar for humaniora i en kronik i Politiken i november 2021, og den tråd tager Kirsten Busch Nielsen op: Tradition handler ikke om at støve noget af og lade det urørt. Det består i at videregive arv og viden til andre generationer. Jeg synes ikke, jeg uddanner kustoder, men innovatorer, forvaltere og forandrere, siger hun og minder om, at en tredjedel af de humanistiske kandidater bliver undervisere, mange i gymnasiet, men ikke kun: Det er en kæmpe samfundsindflydelse. Vores største forskningsaftryk sættes gennem vores kandidater, og en tredjedel af dem arbejder som undervisere, siger hun, inden hun nok engang vender pilen indad: UAFHÆNGIG AF LEDELSEN PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET NR. 2 APRIL 2022 FORSKER FANGET MELLEM FAKE NEWS OG FAMILIEN PÅ KRIM SIDE 23 SUCCESFORFATTER SATSER PÅ STUDIET DATAVIDENSKAB SKAL GIVE MIG DET LIV, JEG DRØMMER OM 2 INDHOLD NR. 2 2022 4 OVERFLYVNING PÅ CAMPUS Formen pris til stressforsker, Marianne Stidsens plagiatsag optrappes, og KU stopper samarbejdet med Rusland. 6 HVORFOR KAN POLITIKERNE IKKE HOLDE SNITTERNE FRA HUMANIORA? Hun er med egne ord genbrugsdekan. Kirsten Busch Nielsen er damen, der skal SERIE 3 ALUMNERNE Abonner på Uniavisens nyhedsbrev og modtag en ny dannelseshistorie hver torsdag Uniavisens nye serie om vores historie ALEX VANOPSLAGH FORMAND FOR LIBERAL ALLIANCE Statskundskab 2014-17 Sandheden om min studietid i København er, at jeg ikke var voldsomt aktiv på studiet. Det f 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK UDFLYTNINGSAFTALEN 10.000.000 Beløbet, der er afsat til at etablere ny medicinuddannelse i Køge. Fra 2024 vil 110 nye medicinstuderende høre til i Køge, men en del af deres uddannelse vil fortsat finde sted i København. For ti millioner kroner får man al CAMPUS 5 KU DROPPER SAMARBEJDE MED RUSLAND Rektorerne fra samtlige otte danske universiteter, herunder KUs rektor Henrik C. Wegener, har underskrevet en erklæring om at stoppe al såkaldt bilateralt, institutionelt samarbejde med russiske universiteter. Det sker på opfordring fra den danske regerin GENBRUGS DEKANEN HUMANIORA 7 Hun arvede Det Humanistiske Fakultet, da forgængeren løb af pladsen. Med den ene hånd skal hun genskabe tilliden internt på fakultetet, med den anden skal hun nedlægge 300 studiepladser. Hvad har Kirsten Busch Nielsen egentlig tænkt sig? AF GRY BARTROFF GAIHEDE FOTO JONAS PRYNER ANDERS 8 HUMANIORA SÅ MANGE STUDIEPLADSER SKAL KU NEDLÆGGE OG UDFLYTTE HUM skal lukke 300 pladser. SAMF skal lukke 135 og udflytte 25. SCIENCE skal lukke 110 og udflytte 76, SUND lukke 27 og udflytte 203, mens TEO skal lukke 53. og sågar kaprede talerstolen ved universitetets årsfest i 2019. RELATIONSA 9 BLÅ BOG Kirsten Busch Nielsen er 60 år. Professor i dogmatik med økumenisk teologi. Konstitueret dekan på Det Humanistiske Fakultet i otte måneder, indtil hun blev fastansat i januar 2021. Ansat på Det Teologiske Fakultet siden 1995 som adjunkt, lektor og professor. Dekan på Teologi 2013-2019. P 10 Og så må vi frem i skoene og fortælle om de forskningsresultater, vi har. Om vores uddannelser og om, hvad det er, vores kandidater kan. Og det synes jeg til gengæld er en opgave, vi skal tage på os. Selvfølgelig skal vi forsvare os. Det skal jo alle videnskabsområder. Det er derfor, vi er her. HUMANIORA SANDT ELLER FALSK? FEM FORDOMME OM HUMANIORA Når Humaniora trækker overskrifter i pressen, er de sjældent særlig opmuntrende. Vi prøver fem herskende fordomme af på dekanen. 1. HUMANIORA UDDANNER TIL LEDIGHED Det er desværre ikke en fordom, men en realitet, at mange af vores kandidater 12 FEMINISME FEMINISTER FOTO JONAS PRYNER ANDERSEN DE ER DET AF VIDT FORSKELLIGE ÅRSAGER. MEN DE ER DET. Omkring 8. marts talte Uniavisen med fire studerende, en administrationschef og en professor, der har forskellige køn, men har det til fælles, at de kalder sig feminister. Hvad betyder det at FEMINISME PRINCE HENRY KWESI ASARE, KANDIDATSTUDERENDE PÅ SOCIOLOGI Jeg er en af de eneste etniske minoriteter på mit studie. Det var jeg, da jeg startede på min bachelor, og det er jeg stadig i dag, hvor jeg læser på min kandidat. Men det handler ikke kun om sammensætningen af elever. Det handler 14 ANJA C. ANDERSEN, PROFESSOR I ASTROFYSIK Jeg betragter mig selv som feminist. Faktisk bliver jeg altid overrasket, når folk siger, at de ikke er feminister, for det er alligevel ret hardcore at være imod lige rettigheder for mænd og kvinder. Debatten er blevet meget bedre i de 20+ år, jeg har bl FEMINISME ANNE SOPHIE HÆKKERUP (ASH) OG JULIE TILLING NIEMANN (JTN), BACHELORSTUDERENDE PÅ ØKONOMI OG STIFTERE AF FORENINGEN KVINDER PÅ POLIT ASH: Da vi startede på Økonomi, oplevede vi hurtigt, at der manglede fællesskaber for kvinder på studiet. På vores eget hold var det ofte drengene, der laved 16 SHILA POURDEYLAMI, KANDIDATSTUDERENDE PÅ JURA Når jeg hører ordet feminisme, tænker jeg på hvid feminisme. Hvide kvinder. Derfor er det vigtigt for mig at understrege, at jeg er intersektionel feminist. Det betyder, at for mig handler feminisme ikke kun om kvindekampen. Det handler lige så meget FEMINISME RASMUS BORUM RYDAL, ADMINISTRATIONSCHEF, NIELS BOHR INSTITUTET Som chef har jeg et stort ansvar for at være med til at skabe en organisation, som ikke forskelsbehandler mennesker på baggrund af deres køn. Det er en opgave, jeg med glæde prøver at løse, men det er også en vanskelig opgave. 18 Mange sidder og føler sig dumme. De føler, at de er dårlige til deres arbejde. Det er rigtig ærgerligt, for det er de ikke. Det er systemet, der er problemet, siger Anette Studsgård Winsløw, institutsekretær, Institut for Neurovidenskab ADMINISTRATION 19 ALLE HADER KUPA De bruger halve arbejdsdage på simple opgaver, de taber faglig stolthed, og de modtager vrede mails. Ti medarbejdere kritiserer KUs nye datasystem, KUPA, der har gjort det seneste år af deres arbejdsliv frustrerende og opslidende. TEKST OG FOTO RASMUS FRIIS ILLUST 20 Filip Skovgaard Nielsen, der er specialkonsulent på Biomedicinsk Institut, har samme oplevelse: Det tager bare en krig, når man sidder i det system. Det er demotiverende, når vi fx skal registrere særlige feriedage og ferieafslutning for 300 medarbejdere i december. DEN FAGLIGE STOLTHED LIDER K 21 ADMINISTRATION KUPA 21 VI JOKER MED, AT DER SIDDER EN I INDIEN OG GØR DET MANUELT ANETTE STUDSGÅRD WINSLØW, INSTITUTSEKRETÆR, INSTITUT FOR NEUROVIDENSKAB Fortalt til Rasmus Friis J eg er overrasket over, hvor dårligt et nyt system kan være. Det mest frustrerende er, at hver gang jeg får en o ADMINISTRATION I DECEMBER RAMLEDE DET HELE FOR NADJA MÅNSSON NADJA MÅNSSON, ØKONOMIMEDARBEJDER, INSTITUT FOR VETERINÆR- OG HUSDYRVIDENSKAB Fortalt til Rasmus Friis A rbejdspresset har været enormt, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig. Det har været fuldstændig sindssygt, og det har væltet UDLAND YEVGENIY GOLOVCHENKO oplyser danskerne om desinformation, men: JEG HAR IKKE MODET TIL AT OVERBEVISE ET FAMILIEMEDLEM OM, AT KYIV FAKTISK BLIVER BOMBET 23 24 UDLAND Tiden, siden Rusland invaderede Ukraine, har været hektisk for dansk-ukrainske Yevgeniy Golovchenko, der blandt andet forsker i russisk desinformation. Ud over at følge krigen og udtale sig som ekspert har han måttet forholde sig til desinformerede familiemedlemmer og venner i Kyiv, der UDLAND HVEM ER HAN? YEVGENIY GOLOVCHENKO Født 1990 i Ukraine. Opvokset på Krim og i Kyiv, indtil han som 11-årig med sin mor flyttede til Frederikssund. Kandidat i sociologi fra Københavns Universitet, inden han i 2017 blev ph.d.studerende på Statskundskab. Skrev ph.d. på Statskundskab om proKreml 26 STUDIELIV SOFIE RIIS ENDAHL ER BÅDE STUDERENDE OG FORFATTER: ENSOMHEDEN SKAL AFTABUISERES Jeg har altid skullet skrælle dele af mig selv væk for at passe ind, siger Sofie Riis Endahl. STUDIELIV 27 Hun er 21 år og har udgivet seks bøger. I år blev hendes seneste ungdomsroman, Pixie lever stadig, indstillet til Politikens Litteraturpris. Alligevel satser Sofie Riis Endahl på, at det er studiet i Machine Learning og Datavidenskab, der skal skaffe hende arbejde. TEKST OG FOTO MEIKE STUDIELIV 29 Jeg tror helt sikkert, at jeg er alt for social til, at jeg nogensinde kunne være fuldtidsforfatter. SOFIE RIIS ENDAHL, FORFATTER Sofie Riis Endahl siger, at hun også selv har prøvet at være både inden for og uden for fællesskaber. Jeg synes, vi skal blive bedre til at stoppe vores 30 CAMPUS DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement 20/4 Roundtable: Towards a global agreement on plastic pollution MØDE Eksperter fra universitets-, regerings-, industri- og civilsamfundssektoren vil analyse FNs Miljøforsamlin KLUMMER 31 FEEDBACK SKAL VÆRE EN INTEGRERET DEL AF UNDERVISNINGEN AF ESBEN BJØRN SALMONSEN OG ANNE SOFIE TRANBERG, STUDENTERRÅDET Vi kender det alle sammen; du har givet blod, sved og tårer, for en skriveøvelse eller eksamen, og efter ængstelige dage eller uger, får du endelig svar på aflevering Følg Uniavisen på Instagram og få et ny blik på de historier, du i forvejen kender. @uniavis