10 har fået trukket deres invitation eller er blev overdøvet af demonstranter. I år er der indtil videre 13 tilfælde men det vidner ikke om problemets fulde omfang, understreger Geoffrey R. Stone. På grund af stemningen er der mange, der ikke bliver inviteret i første omgang. Og så er der alle de begrænsninger, man ser i det daglige, siger han. Før i tiden ville jeg uden tøven have sagt bestemte nedladende ord, hvis jeg fx underviste i, at grundloven gør, at man ikke kan straffes for at sige bestemte ord. Men den ekstra følsomhed, der er kommet de seneste syv års tid, betyder, at folk ikke vil høre de ord, uanset konteksten. En begrænsning, han ikke kun oplever ved ord, men også omkring bestemte synspunkter. Han peger som eksempel på spørgsmålet om affirmativ handlen at man tilgodeser grupper, der traditionelt er blevet diskrimineret. Et af modargumenterne mod affirmativ handlen er, at studerende der kommer ind på universiteterne på grund af den, er mindre kvalificerede og derfor har en YTRINGSFRIHED tendens til at klare sig ringere. Men hvis nogen sagde det i et klasseværelse i dag, ville det blive set som komplet upassende. Og det er klart, at det hindrer vores mulighed for at diskutere vigtige emner på en ligefrem og ærlig måde. EN UNIVERSEL DEBAT Spørgsmålet er fortsat, hvordan man kan og vil bruge de amerikanske erfaringer i Danmark. Mens både Aarhus Universitet, Copenhagen Business School og Syddansk Universitet enten har publiceret ytringsfrihedserklæringer, der deler tankegods med Chicago-principperne, eller har nedsat udvalg, der skal arbejde på sagen, har ledelsen på Københavns Universitet været mere tilbageholdende. Prorektor for forskning, David Dreyer Lassen, sagde til høringen i Folketinget, at han ikke tror på, at det giver mening at lave regler eller love. Vi skal som universitet selv formidle og opdrage til en akademisk kultur og etik, hvor man kan være enige om at være uenige. Det kan vi, tror jeg, blive bedre til, konkluderede han. Når Geoffrey R. Stone ser tilbage, er han overrasket over, at hans arbejde med principperne har haft så stor effekt, at de også diskuteres i Danmark. Da de skrev dem, var det slet ikke tanken, at de skulle adopteres af andre universiteter eller indarbejdes i andre landes lovgivning for den sags skyld. På den måde er det overraskende. Men omvendt giver det god mening, for det er på mange måder en universel debat, konstaterer han. Sådan lyder et uddrag af Chicago-principperne Fra sin grundlæggelse har University of Chicago dedikeret sig til bevarelsen og fejringen af ytringsfriheden som et væsentligt element i universitetets kultur. Selvfølgelig vil ideerne fra forskellige medlemmer af universitetssamfundet ofte og helt naturligt være i konflikt. Men det er ikke universitetets rette rolle at forsøge at beskytte individer mod ideer og meninger, som de finder uvelkomne, ubehagelige eller endda dybt stødende. Selvom universitetet i høj grad værdsætter høflighed, og selvom alle medlemmer af universitetssamfundet deler ansvaret for at opretholde et klima af gensidig respekt, kan bekymringer om høflighed og gensidig respekt aldrig bruges som en begrundelse for at lukke for diskussion af ideer, uanset hvor stødende disse ideer kan være for nogle medlemmer af vores samfund. Friheden til at debattere og diskutere fordelene ved konkurrerende ideer betyder naturligvis ikke, at individer kan sige, hvad de vil, hvor end de vil. Universitetet kan begrænse ytringer, der er i strid med loven, og som uberettiget ærekrænker en bestemt person, [eller] som udgør en ægte trussel eller chikane. Professor, dr.phil. Arthur Christensen og Hustrus Legat for Orientalister Ansøgningsfrist: Den 1. August. 2022 Der er åben for ansøgninger fra den 3. juni 1. august 2022 Ansøgning: Kan kun søges online på vores ansøgningsportal Grant Compass flg. link: https://grantmanager.grantcompass.com/professor-dr-philarthur-christensen-og-hustrus-legat-for-orientalister/apply-for/ e1ec7788-ad92-4ebb-a4d2-6b38111230d3 Har du brug for teknisk support til ansøgningssystemet kan hotline kontaktes: 70 70 73 80 Yderligere oplysninger om proceduren kan fås hos sagsbehandler Anette Reinhardt Pedersen, E-mail: anettero@hum.ku.dk Formål: Støtte studier i sprog, litteratur og kultur på de orientalske filologiers område Kort sagt er universitetet grundlæggende forpligtet til princippet om, at debat ikke må undertrykkes, fordi de fremsatte ideer af nogle eller endda af de fleste medlemmer af universitetssamfundet anses for at være stødende, ukloge, amoralske eller forkerte. Det er op til de enkelte medlemmer af universitetssamfundet, ikke til universitetet som institution, at træffe disse domme selv og at handle på dem. Ikke ved at undertrykke tale, men ved åbent og kraftigt at bestride de ideer, som de er imod. Selv om medlemmer af universitetssamfundet frit kan kritisere og bestride de synspunkter, der kommer til udtryk på campus og kritisere talere, der er inviteret til at udtrykke deres synspunkter på campus, må de ikke hindre eller gribe ind i andres frihed til at udtrykke deres synspunkter. Universitetet har ansvar for ikke blot at fremme en livlig og frygtløs debat, men også til at beskytte denne frihed, når andre forsøger at begrænse den. University of Chicagos mangeårige forpligtelse til dette princip ligger i selve kernen af vores universitets storhed. Det er vores arv, og det er vores løfte til fremtiden. Målgruppe: forskere, der har bestået kandidateksamen eller magisterkonferens eller er ansatte som lektorer og professorer ved universiteterne i København eller Århus, og som studerer sprog, litteratur eller kultur på en af de orientalske filologiers område. Støtten, som bl.a. kan omfatte rejseunderstøttelse, skal fortrinsvis komme forskere inden for Den Nære Orient til gode. Der er dog også mulighed for, at forskere som forsker i Den Fjerne Orient kan modtage støtte fra fonden. Det er en forudsætning for at modtage støtte, at ansøgere kan dokumentere videnskabelige evner i form af publicerede arbejder på mindst ph.d. niveau. Legatet kan tildeles flere gange til den samme person, dog ikke i flere på hinanden følgende år. Tilskud: En til to legatportioner Som udgangspunkt overføres der til NEM-konto. Hvis man ønsker at benytte en anden konto udfyldes det i ansøgningsprocessen. Der skal sendes en kort afrapportering til bestyrelsen over anvendelse af tildelte midler efter afslutning af det ansøgte formål. E-mail: anettero@hum.ku.dk Link til at se opslaget findes på http://hum.ku.dk/omfakultetet/legater WOKE NOK: BERETNING FRA WOKE-HEDENS YDERSTE FRONTLINJE BELLA ER NEURODIVERGENT OG KANDIDATSTUDERENDE 6 YTRINGSFRIHED 12 UDLAND 24 PORTRÆT NR. 3 JUNI 2022 FRA CHICAGO TIL KØBENHAVN: PRINCIPPER FOR YTRINGSFRIHED KOM MED TIL BÅDE KU FESTIVAL OG DEN YDERSTE PROGRESSIVE FRONTLINJE I USA 2 LEDER Københavnerprincipperne H Vicki Therkildsen Chefredaktør vad tænker du?? Spørgsmålet landede i min indbakke og kom fra en af KUs mest engagerede debattører i ytringsfrihed. Det handlede om Chicago-principperne. De retningslinjer, som en gruppe forskere i USA fandt frem til efter en heftig INDHOLD 3 NR. 3 2022 Illustration: GOOD FORYOU.STUDIO 6 Chicago-princippernes bumlede vej til København Liberal Alliance har foreslået at indføre Chicagoprincipperne for ytringsfrihed i akademia i universitetsloven. Men giver det amerikanske tankegods overhovedet mening i en dansk lovkontekst? 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK FORENINGER PUSTERUMMET SUND En gruppe medicinstuderende ønsker at sænke det høje stressniveau blandt studerende på Panum med månedlige torsdagscaféer, mentorordning for nye studerende, og to fysiske pusterum, som studerende kan bruge, hvis de har brug fo CAMPUS 5 Kampvalg på SCIENCE: VIP valgt som forperson for Akademisk Råd Illustration: Clara Jetsmark På KU er der tradition for, at dekanen bliver valgt til at sidde for bordenden i Akademisk Råd. Men den tradition blev brudt på SCIENCE, hvor Martin Willemoës, der er lektor ved Biologisk Institut 6 YTRINGSFRIHED SKAL CHICAGOPRINCIPPERNE TIL DANMARK? I USA diskuterer de stadig, om de er en succes YTRINGSFRIHED 7 Af SERGE SAVIN Illustration GOODFORYOU.STUDIO Siden Liberal Alliance sidste år foreslog at indføre Chicago-principperne i universitetsloven, har de været diskuteret i det danske universitetsmiljø. Men man bør være tilbageholdende med at indføre dem gennem lovgivning, mener profess 8 YTRINGSFRIHED De enkelte medlemmer, gentager hun. Og når det ikke engang er universitetet, der skal bestemme, så skal man selvfølgelig ikke tage det et niveau længere og sige, at det er op til staten at beslutte, hvad man kan sige på universitetet. YTRINGSFRIHED HINDRER YTRINGER Det var egentli YTRINGSFRIHED 9 En del af akademisk frihed er, at man selv vælger, hvordan man driver et universitet. Så jeg vil sige, at man som stat skal være forsigtig med at vedtage universelle regler, der har at gøre med akademisk kultur. PROFESSOR GEOFFREY R. STONE Manden bag Chicago-principperne 2015 84 10 har fået trukket deres invitation eller er blev overdøvet af demonstranter. I år er der indtil videre 13 tilfælde men det vidner ikke om problemets fulde omfang, understreger Geoffrey R. Stone. På grund af stemningen er der mange, der ikke bliver inviteret i første omgang. Og så er der alle de SERIE 11 ALUMNERNE Uniavisens serie om vores historie Abonner på Uniavisens nyhedsbrev og modtag en ny dannelseshistorie hver torsdag Mit journalistjob sideløbende med teologistudiet var som sportsjournalist på Det Fri Aktuelt. Peter Høeg Sherin Khankan Forfatter Mag.art. i litteraturvidenska UDLAND 13 Diversitetskurser, pronomen-runder og racefilosofi: Sådan er hverdagen på et woke amerikansk universitet En del politikere er bange for, at de danske universiteter bliver lige så woke som de amerikanske. Uniavisen tager dig med til frontlinjen af wokeness i Californien. Af DRUDE MORTHORS 14 UDLAND og debattere forskellige ideer og synspunkter, og hadefulde ytringer, der har som primært mål at være sårende, stødende eller nedværdigende. Cynthia K. Larive opfordrede i samme mail de studerende til at rapportere det til universitetets såkaldte Hate/Bias Response Program, hvis de fremo UDLAND 15 Mange lektioner begynder med, at professoren læser en land acknowledgement højt. Det er en erklæring, der anerkender det oprindelige folk, der engang boede i den store fyrreskov, som omgiver campus. DRUDE MORTHORST RASMUSSEN Udvekslingsstuderende, UCSC visere og studerende bliver aflys 16 REPORTAGE FESTIVALFOLKET Foto JONAS PRYNER ANDERSEN REPORTAGE 17 18 REPORTAGE REPORTAGE Den er temmelig undseelig til hverdag, græsplænen mellem de forskellige institutter på Nørre Campus. Men en gang om året bliver den indtaget og indtagende. Det skete fredag den 21. maj, da KU Festival 2022 rykkede ind på plænen sammen med studerende og ansatte fra Københavns Universitet. 20 FORSKNING JEG SKAL OFTE DEALE MED, AT FOLK SER MIG LIDT SOM EN GAKKELAK PERSON Af SALLY FRYDENLUND Læge og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen møder ofte skepsis, når han fortæller, at han forsker i, hvordan mennesker kan leve meget længere. Mens vi venter på en forskningsrevolution, er d 22 D FORSKNING u ser meget ung ud. Hvor gammel er du, spørger Morten Scheibye-Knudsen. Han ser vurderende på mig hen over skrivebordet på sit kontor i Mærsk Tårnet. Jeg tøver. Forinden har han lige fortalt, at vores ansigter som en forsimplet tommelfingerregel sladrer om, hvor gamle vi bliver. Se FORSKNING 23 For det vigtige er, at man har det godt, så længe man er her, påpeger Morten Scheibye-Knudsen. Jeg vil jo ikke have folk til bare at blive gamle og syge, jeg vil have folk til at blive gamle og sunde. For 200 år siden var vores levetid 40 år. Så identificerede vi, at man har brug for Bella Neergard bruger lister. Et punkt på en nyere to do-liste, hun har delt på Instagram, var at deaktivere sin LinkedIn Premium-konto. The GirlBoss life aint for me, skriver hun. 24 PORTRÆT Universitetet blev ikke lavet med sådan nogle som mig i tankerne PORTRÆT Af 25 MEIKE SØRENSEN Bella Neergaard er kandidatstuderende på Tværkulturelle Studier, og så har hun autisme og ADHD. Særligt under studiestarten var det en svær cocktail, men hun har lært at række ud efter den hjælp, hun har brug for. Hun opfordrer andre neurodivergente studerende til at 26 MANGE KENDER IKKE TIL HJÆLPEN Men hun klarer den. For selv om det kan være svært at navigere i universitetsverdenen, er der hjælp at hente. Allerede inden Bella Neergaard startede på sin kandidat på Københavns Universitet, var hun kommet med i den såkaldte SPS-ordning, som giver særlig hjælp og PORTRÆT 27 Bella Neergaard har omkring 4.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet deler sine tanker om neurodiversitet, yoga og selvaccept. Bellas Neergaards seks råd til neurodivergente studerende Som neurodivergent studerende har Bella Neergaards uddannelsesrejse været fyldt med bump på PORTRÆT 29 Da vi lavede præsentationer af os selv, virkede det som om, alle havde en plan med, hvorfor de var der. Så jeg begyndte at tænke på, om en anden burde have fået min plads. En, som havde en plan og ingen diagnoser. Hvad laver jeg her, spurgte jeg mig selv. BELLA NEERGAARD Kandidatstuder 30 KALENDER DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement 4/6 Filosofiske fluer og orkideer 1/6 CApE-talk: Clive Hamilton FOREDRAG Den australske filosof og forfatter Clive Hamilton besøger København for at tale om, hvordan vi so KLUMMER 31 Vi kan ikke overlade beskyttelse af ytringsfriheden til politikere, der vil indskrænke forskningsfriheden AF MALTE SAUERLAND-PAULSEN OG CHRISTIAN LUKAS HESTBJERG RASMUSSEN Wokeness er det modsatte af videnskabelighed. Hvis I ikke fastholder videnskabeligheden, hvorfor så finansiere un Følg Uniavisen på Instagram og få et nyt blik på de historier, du kender i forvejen. @uniavis