2 LEDER Københavnerprincipperne H Vicki Therkildsen Chefredaktør vad tænker du?? Spørgsmålet landede i min indbakke og kom fra en af KUs mest engagerede debattører i ytringsfrihed. Det handlede om Chicago-principperne. De retningslinjer, som en gruppe forskere i USA fandt frem til efter en heftig debat om, hvad man kan, må og ikke bør på et universitet. Som fornuftigt menneske var skribenten selvfølgelig nysgerrig efter, om jeg mente, principperne burde indføres på KU. Det er et adelsmærke ved universitetskulturen at række ud efter flere synspunkter. At søge samtalen. Og høre argumenter fra alle sider. I denne udgave af Uniavisen kan du læse meget mere om de principper fra USA, som i stigende grad præger den danske debat om universitetskultur. Hvis du er lidt usikker på, hvad det handler om så frygt ej! Dette nummer klæder dig på til at have en holdning. For selvfølgelig skal du have en holdning til, hvilke rammer der skal eller ikke skal være for akademisk debat og forskning. Repræsentanter fra Studenterrådet peger på, at diskussionerne er for vigtige at overlade til danske politikere. I rektoratet fremhæver de universitetsloven som et bedre alternativ til de amerikanske principper. Begrundelserne for de standpunkter kan du læse i magasinet. Her kan du også læse hele baggrunden for de famøse principper fra USA. Uniavisen har nemlig genbesøgt Chicago-princippernes ophavsmænd og -kvinder. Fra Chicago tager vi dig videre til identitetspolitikkens yderste frontlinje på USCS i Californien. For hvis du skulle operere under den vildfarelse, at KU og andre universiteter i Danmark er løbet helt af sporet i wokeness med snak om hatte og landelege, så læs med her. Du vil nemlig erfare, at KU er identitetspolitikkens svar på en Ford T-model, mens Teslaen drøner derudad på den amerikanske østkyst. HYGGEN SKAL DISRUPTES På KU har ledelsen truffet nogle belutninger for at håndtere identitetpolitiske udfordringer, som har skabt stor ståhej for at være alt for woke. Især udefra. Men beslutningerne har skullet imødekomme nogle problemer, der især handler om, at det ikke er alle, der føler sig inkluderet i fællesskabets hygge. Vidste du fx, at det på nogle fakulteter er op mod 25 procent af de studerende, der føler sig uden for fællesskabet? Den slags problemer kan man aldrig sidde overhørig. Men kan Chicago-principperne hjælpe os til at skabe mere inkluderende miljøer, hvor hyggen disruptes for majoriteten? Kan de berolige politikere, der frygter aktivistisk forskning? Forhindrer de Henrik Dahl (LA) i at møde op og spille fandango en torsdag eftermiddag foran CSS iført poncho, sombrero og selvfornøjet politisk aktivisme? Og så er vi tilbage ved det svar, jeg sendte afsted til spørgeren fra denne leders indledning, da vedkommende ville have svar på, om jeg synes, Chicago-principperne skal indføres på Københavns Universitet. Det lød cirka sådan her: Mjah ... Den lidt længere udgave lyder, at en af styrkerne på Københavns Universitet er vores åbne og frie debat, hvor vi hele tiden masserer grænserne på plads. Det er ikke kun en samtale vi har med os selv internt. Vi inkluderer også omverdenen endog meget generøst. Se bare Uniavisen. 50 ÅR MED ÅBEN KRITISK DEBAT Unaivisen er kritisk journalistik uafhængig af den ledelse, som både betaler vores løn og ofte bliver stillet til regnskab i vores spalter. Til næste år har vi eksisteret i 50 år. 50 år med fri debat. Ikke i et lukket forum, men i et medie, som hele Danmark læser flittigt med i. Jeg er sikker på, det gør nas på KUs ledelse fra tid til anden. Men vi er her. Selv om nogle politikere kan få det til at lyde sådan, er ytringsfrihed ikke en statisk størrelse. Derfor er jeg heller ikke sikker på, at den har gavn af fasttømrede regler. Men jeg tror på dialogen. Processen. Rammer, der er til konstant debat. Og de rammer er et ledelsesansvar. For nogle kan det virke tiltalende at have en A4-side med nedfældede principper. Jeg forstår det godt. Men rammerne bør hele tiden være til debat og forhandling, så vi kan få den gode og nødvendige repræsentative dialog på KU, i Uniavisen og med vores omverden. Lad os kalde det københavner-principperne. Dialog under ansvar, der muliggører en mangfoldighed af svar, når vi spørger: Hvad tænker du?? KONTAKT TRYK Uniavisen er redaktionelt uafhængig af ledelsen, hvis officielle standpunkt står at læse i ledelsens kommentar her i bladet. Resten af avisen redigeres efter gængse journalistiske kriterier og kan ikke tages som udtryk for ledelsens synspunkter og prioriteringer. Uniavisen udgives af et uafhængigt blad-udvalg af ansatte og studerende, se www.uniavisen.dk/om-uniavisen E-mail: uni-avis@adm.ku.dk www.uniavisen.dk Besøgsadresse: Købmagergade 52, 2. sal, 1150 København K Postadresse: Nørregade 10, 1165 København K Color Print, Mors Oplag: 5.000 Medlem af Danske Specialmedier. Avisen udgives af Københavns Universitet 6 gange årligt til alle studerende og ansatte. S REDAKTIONEL FRIHED ANNONCER UDGIVELSER I 2022 Vendemus, Jan Byskou, tlf. 72227080, e-mail: jan@vendemus.dk Avis 4: 2/9, Avis 5: 14/10, Avis 6: 9/12 N VA EM ÆRK Tryksag 5041 0004 E T REDAKTION Chefredaktør: Vicki Therkildsen Redaktionschef: Gry Bartroff Gaihede Journalister: Sally Frydenlund, Anders Fjeldberg, Serge Savin og Drude Morthorst Rasmussen Studerende: Meike Sørensen og Anne Ubbesen Forside: Jonas Pryner Andersen Art direction: Studio Rune Olsen studio@rune-olsen.dk WOKE NOK: BERETNING FRA WOKE-HEDENS YDERSTE FRONTLINJE BELLA ER NEURODIVERGENT OG KANDIDATSTUDERENDE 6 YTRINGSFRIHED 12 UDLAND 24 PORTRÆT NR. 3 JUNI 2022 FRA CHICAGO TIL KØBENHAVN: PRINCIPPER FOR YTRINGSFRIHED KOM MED TIL BÅDE KU FESTIVAL OG DEN YDERSTE PROGRESSIVE FRONTLINJE I USA 2 LEDER Københavnerprincipperne H Vicki Therkildsen Chefredaktør vad tænker du?? Spørgsmålet landede i min indbakke og kom fra en af KUs mest engagerede debattører i ytringsfrihed. Det handlede om Chicago-principperne. De retningslinjer, som en gruppe forskere i USA fandt frem til efter en heftig INDHOLD 3 NR. 3 2022 Illustration: GOOD FORYOU.STUDIO 6 Chicago-princippernes bumlede vej til København Liberal Alliance har foreslået at indføre Chicagoprincipperne for ytringsfrihed i akademia i universitetsloven. Men giver det amerikanske tankegods overhovedet mening i en dansk lovkontekst? 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK FORENINGER PUSTERUMMET SUND En gruppe medicinstuderende ønsker at sænke det høje stressniveau blandt studerende på Panum med månedlige torsdagscaféer, mentorordning for nye studerende, og to fysiske pusterum, som studerende kan bruge, hvis de har brug fo CAMPUS 5 Kampvalg på SCIENCE: VIP valgt som forperson for Akademisk Råd Illustration: Clara Jetsmark På KU er der tradition for, at dekanen bliver valgt til at sidde for bordenden i Akademisk Råd. Men den tradition blev brudt på SCIENCE, hvor Martin Willemoës, der er lektor ved Biologisk Institut 6 YTRINGSFRIHED SKAL CHICAGOPRINCIPPERNE TIL DANMARK? I USA diskuterer de stadig, om de er en succes YTRINGSFRIHED 7 Af SERGE SAVIN Illustration GOODFORYOU.STUDIO Siden Liberal Alliance sidste år foreslog at indføre Chicago-principperne i universitetsloven, har de været diskuteret i det danske universitetsmiljø. Men man bør være tilbageholdende med at indføre dem gennem lovgivning, mener profess 8 YTRINGSFRIHED De enkelte medlemmer, gentager hun. Og når det ikke engang er universitetet, der skal bestemme, så skal man selvfølgelig ikke tage det et niveau længere og sige, at det er op til staten at beslutte, hvad man kan sige på universitetet. YTRINGSFRIHED HINDRER YTRINGER Det var egentli YTRINGSFRIHED 9 En del af akademisk frihed er, at man selv vælger, hvordan man driver et universitet. Så jeg vil sige, at man som stat skal være forsigtig med at vedtage universelle regler, der har at gøre med akademisk kultur. PROFESSOR GEOFFREY R. STONE Manden bag Chicago-principperne 2015 84 10 har fået trukket deres invitation eller er blev overdøvet af demonstranter. I år er der indtil videre 13 tilfælde men det vidner ikke om problemets fulde omfang, understreger Geoffrey R. Stone. På grund af stemningen er der mange, der ikke bliver inviteret i første omgang. Og så er der alle de SERIE 11 ALUMNERNE Uniavisens serie om vores historie Abonner på Uniavisens nyhedsbrev og modtag en ny dannelseshistorie hver torsdag Mit journalistjob sideløbende med teologistudiet var som sportsjournalist på Det Fri Aktuelt. Peter Høeg Sherin Khankan Forfatter Mag.art. i litteraturvidenska UDLAND 13 Diversitetskurser, pronomen-runder og racefilosofi: Sådan er hverdagen på et woke amerikansk universitet En del politikere er bange for, at de danske universiteter bliver lige så woke som de amerikanske. Uniavisen tager dig med til frontlinjen af wokeness i Californien. Af DRUDE MORTHORS 14 UDLAND og debattere forskellige ideer og synspunkter, og hadefulde ytringer, der har som primært mål at være sårende, stødende eller nedværdigende. Cynthia K. Larive opfordrede i samme mail de studerende til at rapportere det til universitetets såkaldte Hate/Bias Response Program, hvis de fremo UDLAND 15 Mange lektioner begynder med, at professoren læser en land acknowledgement højt. Det er en erklæring, der anerkender det oprindelige folk, der engang boede i den store fyrreskov, som omgiver campus. DRUDE MORTHORST RASMUSSEN Udvekslingsstuderende, UCSC visere og studerende bliver aflys 16 REPORTAGE FESTIVALFOLKET Foto JONAS PRYNER ANDERSEN REPORTAGE 17 18 REPORTAGE REPORTAGE Den er temmelig undseelig til hverdag, græsplænen mellem de forskellige institutter på Nørre Campus. Men en gang om året bliver den indtaget og indtagende. Det skete fredag den 21. maj, da KU Festival 2022 rykkede ind på plænen sammen med studerende og ansatte fra Københavns Universitet. 20 FORSKNING JEG SKAL OFTE DEALE MED, AT FOLK SER MIG LIDT SOM EN GAKKELAK PERSON Af SALLY FRYDENLUND Læge og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen møder ofte skepsis, når han fortæller, at han forsker i, hvordan mennesker kan leve meget længere. Mens vi venter på en forskningsrevolution, er d 22 D FORSKNING u ser meget ung ud. Hvor gammel er du, spørger Morten Scheibye-Knudsen. Han ser vurderende på mig hen over skrivebordet på sit kontor i Mærsk Tårnet. Jeg tøver. Forinden har han lige fortalt, at vores ansigter som en forsimplet tommelfingerregel sladrer om, hvor gamle vi bliver. Se FORSKNING 23 For det vigtige er, at man har det godt, så længe man er her, påpeger Morten Scheibye-Knudsen. Jeg vil jo ikke have folk til bare at blive gamle og syge, jeg vil have folk til at blive gamle og sunde. For 200 år siden var vores levetid 40 år. Så identificerede vi, at man har brug for Bella Neergard bruger lister. Et punkt på en nyere to do-liste, hun har delt på Instagram, var at deaktivere sin LinkedIn Premium-konto. The GirlBoss life aint for me, skriver hun. 24 PORTRÆT Universitetet blev ikke lavet med sådan nogle som mig i tankerne PORTRÆT Af 25 MEIKE SØRENSEN Bella Neergaard er kandidatstuderende på Tværkulturelle Studier, og så har hun autisme og ADHD. Særligt under studiestarten var det en svær cocktail, men hun har lært at række ud efter den hjælp, hun har brug for. Hun opfordrer andre neurodivergente studerende til at 26 MANGE KENDER IKKE TIL HJÆLPEN Men hun klarer den. For selv om det kan være svært at navigere i universitetsverdenen, er der hjælp at hente. Allerede inden Bella Neergaard startede på sin kandidat på Københavns Universitet, var hun kommet med i den såkaldte SPS-ordning, som giver særlig hjælp og PORTRÆT 27 Bella Neergaard har omkring 4.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet deler sine tanker om neurodiversitet, yoga og selvaccept. Bellas Neergaards seks råd til neurodivergente studerende Som neurodivergent studerende har Bella Neergaards uddannelsesrejse været fyldt med bump på PORTRÆT 29 Da vi lavede præsentationer af os selv, virkede det som om, alle havde en plan med, hvorfor de var der. Så jeg begyndte at tænke på, om en anden burde have fået min plads. En, som havde en plan og ingen diagnoser. Hvad laver jeg her, spurgte jeg mig selv. BELLA NEERGAARD Kandidatstuder 30 KALENDER DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement 4/6 Filosofiske fluer og orkideer 1/6 CApE-talk: Clive Hamilton FOREDRAG Den australske filosof og forfatter Clive Hamilton besøger København for at tale om, hvordan vi so KLUMMER 31 Vi kan ikke overlade beskyttelse af ytringsfriheden til politikere, der vil indskrænke forskningsfriheden AF MALTE SAUERLAND-PAULSEN OG CHRISTIAN LUKAS HESTBJERG RASMUSSEN Wokeness er det modsatte af videnskabelighed. Hvis I ikke fastholder videnskabeligheden, hvorfor så finansiere un Følg Uniavisen på Instagram og få et nyt blik på de historier, du kender i forvejen. @uniavis