22 D FORSKNING u ser meget ung ud. Hvor gammel er du, spørger Morten Scheibye-Knudsen. Han ser vurderende på mig hen over skrivebordet på sit kontor i Mærsk Tårnet. Jeg tøver. Forinden har han lige fortalt, at vores ansigter som en forsimplet tommelfingerregel sladrer om, hvor gamle vi bliver. Ser man yngre ud, end man er, lever man nok lidt længere. Og ser man ældre ud, end man er, ældes og dør man nok lidt tidligere. Jeg er 32, men jeg synes også, du ser meget ung ud. Jeg synes, vi ser lige gamle ud, skynder jeg mig at svare, inden han kan nå at fælde dom over, om mit ansigts alder svarer til den, der står i mit pas. Ja, og jeg er jo 65, siger han og griner. Jeg var til en middag i går, hvor jeg lavede den samme joke, og så svarede værten hvor sjovt, du ser ikke en dag ældre ud end 60. Morten Scheibye-Knudsen er læge og aldringsforsker, og han er ikke 65 år. Han er kun 42, og han ser yngre ud. Der er ingen grå hår at spotte i det bølgede, lyse hår og heller ingen rynker i panden. Han har dedikeret sin karriere til at finde ud af, hvorfor og hvordan vi bliver gamle. Og til at finde frem til behandlinger, der kan udskyde både sygdom og død. Som en af de forskere i landet, der ved mest om, hvad der får os til at leve længere, arbejder han både i laboratoriet og i sit privatliv for at gøre alderens effekt på kroppen så skånsom som muligt. Det er en biologisk proces, og det er en proces, man kan påvirke, siger han. DEN UUNDGÅELIGE ALDRING De kan være en lille smule toksiske for sådan nogle som os, men de kan være positive for aldringsprocessen, siger han. Når man som Morten Scheibye-Knudsen ved alt om, at aldringsprocessen kan påvirkes, ville det være fjollet ikke at prøve på egen krop, mener han. Han gør i hvert fald en del for at ældes på en sund og langsom måde. Lad os begynde i den milde ende, siger han og gør sig klar til at remse op. Jeg faster fra klokken 20 om aftenen til klokken 12 næste dag. I løbet af sådan en fasteperiode falder ens blodsukker, man giver en pause til bugspytkirtlen, der producerer insulin, og man aktiverer nogle processer, der rydder op i skraldet i ens celler, så man får optimeret cellerne lidt. Morten Scheibye-Knudsen fortsætter: Jeg dyrker nok ikke så meget, som jeg burde, men motion er meget vigtig, så jeg cykler på arbejde. Jeg spiser et vitamin b3-lignende stof, og det mest ekstreme, jeg gør, er at spise metformin, som er et lægemiddel, man bruger til at behandle type 2 sukkersyge. Morten Scheibye-Knudsen har ikke sukkersyge, men noget forskning tyder på, at sukkersygemedicinen kan forlænge livet. Han udskriver medicinen til sig selv på recept, men vil ikke anbefale det til andre, da der ikke er lavet nok kliniske studier af medicinens effekter på raske endnu. I aldersforskningsmiljøet bliver det ikke set som særlig ekstremt at udskrive sukkersygemedicin til sig selv, siger han. Jeg kender forskere i feltet, der tager stoffer, der er væsentligt mere kradsbørstige end de her ting, siger han. Du ved alle de her ting om, hvordan man kan forlænge sit liv og optimere sit helbred. Hvordan kan du ... Leve? Jeg synes da altid, det er en god ide at vide, hvad man propper i munden. Det er jo fedt, at kaffe og chokolade er sundt. Alkohol er ikke så sundt, men jeg drikker også alkohol ind imellem. Det skal kunne hænge sammen for mig, man behøver ikke være fuldstændig religiøs over for det. En stor del af alderens effekt på kroppen sker i det skjulte for os. I takt med at vi bliver gamle, får vi skader i vores dna og skader i vores proteiner. Vi akkumulerer proteinskrald i vores celler, som vi ikke kan komme af med, og vi taber stamceller. Noget af det absolut værste, man kan gøre for sit helbred, er faktisk at blive ældre, forklarer Morten Scheibye-Knudsen. Langt de fleste kroniske GAMLE OG SUNDE sygdomme får man, når man På Center for Sund Aldring leder bliver gammel. Det at blive Morten Scheibye-Knudsen en gammel er meget, meget, meget værre for helbredet end forskningsgruppe, der kører et tresporet projekt: En tredjeat være overvægtig for eksemdel af gruppen bruger kunstig pel. Der sker et eller andet, når vi bliver ældre, der gør, at vi intelligens til at analysere de bliver mere og mere sårbare. komplicerede, fysiske ændrinForestil dig, at du har gjort ger, der sker, når man bliver alt det forkerte for dit helbred. gammel, en anden tredjedel Røget, drukket, undgået motion, af gruppen tester molekyler spist for meget og spist forkert. og gener og deres effekt på Med den livsstil øger du risialdring i celler, og den sidste koen for at udvikle kræft med tredjedel laver forsøg på mus og bananfluer. 75 procent, fortæller Morten Gruppen har også netop sat Scheibye-Knudsen. Det lyder af meget, men det er intet imod gang i to forsøg med menneden risiko for at udvikle kræft, sker, der skal se, om man kan der opstår, når vi bliver ældre. bremse aldringen hos både Hvis du over natten gik fra at raske og lungesyge ældre. være 10 år gammel til at være For alder er stadig en mystisk 60 år gammel, ville din risiko størrelse. Ingen ved med 100 for at udvikle kræft i løbet af de procents sikkerhed, hvorfor næste 30 år være øget med 3.500 vi bliver gamle, siger Morten procent. Bare fordi du var blevet Scheibye-Knudsen. 50 år ældre. Det svarer lidt til at spørge, Morten Scheibye Knudsens hvorfor din bil bliver gammel. forskningsgruppe arbejder Det skyldes ikke kun én ting, på at udvikle molekyler, der den både ruster, dækkene punkterer, gearkassen går med kan påvirke dna-reparation. MORTEN SCHEIBYE-KNUDSEN tiden. Det samme sker også for Hvis det virker, kan det være revolutionerende. Læge og aldringsforsker mennesker, bare på en endnu Og selv om vi indtil da synes mere kompliceret måde, siger at være lidt sat ud af spil over han. aldringens effekter på vores kroppe, er der nogle knapper at skrue på. En af de ting, der ifølge Morten Scheibye-Knudsen har revolutioneret For aldring i kroppens celler er ikke en isoleret proces, og man kan aldringsforskningen, har været at finde en god biomarkør for menneselv gøre noget for at sørge for, at alderdom ikke nødvendigvis er lig skets aldring, altså en målbar indikator for aldring i kroppen. Gråt hår sygdom, siger han. er et eksempel på en meget synlig biomarkør, ligesom rynker i huden er det, men der findes mere usynlige biomarkører, der afspejler vores bioloFASTE OG FORSØG giske alder meget mere præcist, fortæller Morten Scheibye-Knudsen. Bruger du mælk, spørger Morten Scheibye-Knudsen, og begynder at Et af de store gennembrud var for 10 år siden, hvor man fandt ud af, lede i skabene over kaffemaskinen. Jeg svarer, at jeg altid drikker min at man kunne kigge på ændringer i ens dna. Det ændrer sig med alderen i mønstre, der kan reflektere den biologiske alder. Når vi har en god kaffe sort og stærk. Det er godt for din aldring, siger han, mens han selv trykker sin metode til at måle biologisk alder, så kan vi også begynde at se på, om egen kaffe frem på skærmen. Han skruer helt op for styrke og størrelse. vi kan skrue på aldringshastigheden hos mennesker. Kaffe er sammen med mørk chokolade en af de fødevarer, der ser Hvor gammel vil du gerne selv blive? ud til at være god for kroppen, forklarer Morten Scheibye-Knudsen. Det er der tit folk, der spørger mig om. 100 kunne da være meget Der er ikke nogen, der ved præcis hvorfor, men i mange plantebaserede godt. Jeg vil gerne leve længe. Jeg kan godt lide at leve, så jo længere, jo fødevarer er der kemikalier, som har en slags forsvarsfunktion for planten. bedre. Men jeg tænker ikke så meget over, præcis hvor længe. Når vi har en god metode til at måle biologisk alder, så kan vi også begynde at se på, om vi kan skrue på aldringshastigheden hos mennesker. Morten ScheibyeKnudsen bruger sin viden på sig selv. Han eksperimenterer med medicin og lever så sundt, han kan: Jeg faster fra klokken 20 om aftenen til klokken 12 næste dag. I løbet af sådan en fasteperiode falder ens blodsukker, man giver en pause til bugspytkirtlen, der producerer insulin, og man aktiverer nogle processer, der rydder op i skraldet i ens celler, så man får optimeret cellerne lidt. WOKE NOK: BERETNING FRA WOKE-HEDENS YDERSTE FRONTLINJE BELLA ER NEURODIVERGENT OG KANDIDATSTUDERENDE 6 YTRINGSFRIHED 12 UDLAND 24 PORTRÆT NR. 3 JUNI 2022 FRA CHICAGO TIL KØBENHAVN: PRINCIPPER FOR YTRINGSFRIHED KOM MED TIL BÅDE KU FESTIVAL OG DEN YDERSTE PROGRESSIVE FRONTLINJE I USA 2 LEDER Københavnerprincipperne H Vicki Therkildsen Chefredaktør vad tænker du?? Spørgsmålet landede i min indbakke og kom fra en af KUs mest engagerede debattører i ytringsfrihed. Det handlede om Chicago-principperne. De retningslinjer, som en gruppe forskere i USA fandt frem til efter en heftig INDHOLD 3 NR. 3 2022 Illustration: GOOD FORYOU.STUDIO 6 Chicago-princippernes bumlede vej til København Liberal Alliance har foreslået at indføre Chicagoprincipperne for ytringsfrihed i akademia i universitetsloven. Men giver det amerikanske tankegods overhovedet mening i en dansk lovkontekst? 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK FORENINGER PUSTERUMMET SUND En gruppe medicinstuderende ønsker at sænke det høje stressniveau blandt studerende på Panum med månedlige torsdagscaféer, mentorordning for nye studerende, og to fysiske pusterum, som studerende kan bruge, hvis de har brug fo CAMPUS 5 Kampvalg på SCIENCE: VIP valgt som forperson for Akademisk Råd Illustration: Clara Jetsmark På KU er der tradition for, at dekanen bliver valgt til at sidde for bordenden i Akademisk Råd. Men den tradition blev brudt på SCIENCE, hvor Martin Willemoës, der er lektor ved Biologisk Institut 6 YTRINGSFRIHED SKAL CHICAGOPRINCIPPERNE TIL DANMARK? I USA diskuterer de stadig, om de er en succes YTRINGSFRIHED 7 Af SERGE SAVIN Illustration GOODFORYOU.STUDIO Siden Liberal Alliance sidste år foreslog at indføre Chicago-principperne i universitetsloven, har de været diskuteret i det danske universitetsmiljø. Men man bør være tilbageholdende med at indføre dem gennem lovgivning, mener profess 8 YTRINGSFRIHED De enkelte medlemmer, gentager hun. Og når det ikke engang er universitetet, der skal bestemme, så skal man selvfølgelig ikke tage det et niveau længere og sige, at det er op til staten at beslutte, hvad man kan sige på universitetet. YTRINGSFRIHED HINDRER YTRINGER Det var egentli YTRINGSFRIHED 9 En del af akademisk frihed er, at man selv vælger, hvordan man driver et universitet. Så jeg vil sige, at man som stat skal være forsigtig med at vedtage universelle regler, der har at gøre med akademisk kultur. PROFESSOR GEOFFREY R. STONE Manden bag Chicago-principperne 2015 84 10 har fået trukket deres invitation eller er blev overdøvet af demonstranter. I år er der indtil videre 13 tilfælde men det vidner ikke om problemets fulde omfang, understreger Geoffrey R. Stone. På grund af stemningen er der mange, der ikke bliver inviteret i første omgang. Og så er der alle de SERIE 11 ALUMNERNE Uniavisens serie om vores historie Abonner på Uniavisens nyhedsbrev og modtag en ny dannelseshistorie hver torsdag Mit journalistjob sideløbende med teologistudiet var som sportsjournalist på Det Fri Aktuelt. Peter Høeg Sherin Khankan Forfatter Mag.art. i litteraturvidenska UDLAND 13 Diversitetskurser, pronomen-runder og racefilosofi: Sådan er hverdagen på et woke amerikansk universitet En del politikere er bange for, at de danske universiteter bliver lige så woke som de amerikanske. Uniavisen tager dig med til frontlinjen af wokeness i Californien. Af DRUDE MORTHORS 14 UDLAND og debattere forskellige ideer og synspunkter, og hadefulde ytringer, der har som primært mål at være sårende, stødende eller nedværdigende. Cynthia K. Larive opfordrede i samme mail de studerende til at rapportere det til universitetets såkaldte Hate/Bias Response Program, hvis de fremo UDLAND 15 Mange lektioner begynder med, at professoren læser en land acknowledgement højt. Det er en erklæring, der anerkender det oprindelige folk, der engang boede i den store fyrreskov, som omgiver campus. DRUDE MORTHORST RASMUSSEN Udvekslingsstuderende, UCSC visere og studerende bliver aflys 16 REPORTAGE FESTIVALFOLKET Foto JONAS PRYNER ANDERSEN REPORTAGE 17 18 REPORTAGE REPORTAGE Den er temmelig undseelig til hverdag, græsplænen mellem de forskellige institutter på Nørre Campus. Men en gang om året bliver den indtaget og indtagende. Det skete fredag den 21. maj, da KU Festival 2022 rykkede ind på plænen sammen med studerende og ansatte fra Københavns Universitet. 20 FORSKNING JEG SKAL OFTE DEALE MED, AT FOLK SER MIG LIDT SOM EN GAKKELAK PERSON Af SALLY FRYDENLUND Læge og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen møder ofte skepsis, når han fortæller, at han forsker i, hvordan mennesker kan leve meget længere. Mens vi venter på en forskningsrevolution, er d 22 D FORSKNING u ser meget ung ud. Hvor gammel er du, spørger Morten Scheibye-Knudsen. Han ser vurderende på mig hen over skrivebordet på sit kontor i Mærsk Tårnet. Jeg tøver. Forinden har han lige fortalt, at vores ansigter som en forsimplet tommelfingerregel sladrer om, hvor gamle vi bliver. Se FORSKNING 23 For det vigtige er, at man har det godt, så længe man er her, påpeger Morten Scheibye-Knudsen. Jeg vil jo ikke have folk til bare at blive gamle og syge, jeg vil have folk til at blive gamle og sunde. For 200 år siden var vores levetid 40 år. Så identificerede vi, at man har brug for Bella Neergard bruger lister. Et punkt på en nyere to do-liste, hun har delt på Instagram, var at deaktivere sin LinkedIn Premium-konto. The GirlBoss life aint for me, skriver hun. 24 PORTRÆT Universitetet blev ikke lavet med sådan nogle som mig i tankerne PORTRÆT Af 25 MEIKE SØRENSEN Bella Neergaard er kandidatstuderende på Tværkulturelle Studier, og så har hun autisme og ADHD. Særligt under studiestarten var det en svær cocktail, men hun har lært at række ud efter den hjælp, hun har brug for. Hun opfordrer andre neurodivergente studerende til at 26 MANGE KENDER IKKE TIL HJÆLPEN Men hun klarer den. For selv om det kan være svært at navigere i universitetsverdenen, er der hjælp at hente. Allerede inden Bella Neergaard startede på sin kandidat på Københavns Universitet, var hun kommet med i den såkaldte SPS-ordning, som giver særlig hjælp og PORTRÆT 27 Bella Neergaard har omkring 4.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet deler sine tanker om neurodiversitet, yoga og selvaccept. Bellas Neergaards seks råd til neurodivergente studerende Som neurodivergent studerende har Bella Neergaards uddannelsesrejse været fyldt med bump på PORTRÆT 29 Da vi lavede præsentationer af os selv, virkede det som om, alle havde en plan med, hvorfor de var der. Så jeg begyndte at tænke på, om en anden burde have fået min plads. En, som havde en plan og ingen diagnoser. Hvad laver jeg her, spurgte jeg mig selv. BELLA NEERGAARD Kandidatstuder 30 KALENDER DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement 4/6 Filosofiske fluer og orkideer 1/6 CApE-talk: Clive Hamilton FOREDRAG Den australske filosof og forfatter Clive Hamilton besøger København for at tale om, hvordan vi so KLUMMER 31 Vi kan ikke overlade beskyttelse af ytringsfriheden til politikere, der vil indskrænke forskningsfriheden AF MALTE SAUERLAND-PAULSEN OG CHRISTIAN LUKAS HESTBJERG RASMUSSEN Wokeness er det modsatte af videnskabelighed. Hvis I ikke fastholder videnskabeligheden, hvorfor så finansiere un Følg Uniavisen på Instagram og få et nyt blik på de historier, du kender i forvejen. @uniavis