KLUMMER 31 Vi kan ikke overlade beskyttelse af ytringsfriheden til politikere, der vil indskrænke forskningsfriheden AF MALTE SAUERLAND-PAULSEN OG CHRISTIAN LUKAS HESTBJERG RASMUSSEN Wokeness er det modsatte af videnskabelighed. Hvis I ikke fastholder videnskabeligheden, hvorfor så finansiere universiteterne? Sådan lød det fra DFs Alex Ahrendtsen, da Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg den 3. maj afholdt en åben høring vedrørende muligheden for at indføre de såkaldte Chicago-principper i universitetsloven. Chicagoprincipperne er en tekst, der beskriver, hvordan University of Chicago ønsker at beskytte ytringsfriheden. Baggrunden for diskussionen er, at der de seneste år er blevet rejst spørgsmål om, hvorvidt et mindretal på Københavns Universitet reelt oplever, at der er fri og lige debat på deres uddannelsesinstitution. For Studenterrådet er ytringsfriheden en grundsten for universitetet. Derfor er det bekymrende, hvis nogle studerende oplever, at der ikke er rum for at sige det, de mener og tænker. At komme det problem til livs er et ansvar, som skal løftes af universitetets ledelse i samarbejde med det videnskabelige personale og de studerende. Dertil kommer, at kun forskningsfriheden og ikke undervisningsfriheden er beskyttet i universitetsloven, og at det kan være relevant at kigge nærmere på. Men det er dybt problematisk, når Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg rummer medlemmer, der direkte kalder forskere på KU for fupforskere, der praktiserer pseudovidenskab, og at Folketinget sidste år vedtog en erklæring, der gik til kamp mod aktivistisk forskning. Sidstnævnte er netop blevet kritiseret af forskere og rektoratsmedlemmer landet over, fordi den leder til selvcensur blandt forskere, der forsker i kontroversielle eller polariserede emner. AFLYST DEBAT OM ISLAM OG BANDER Til høringen stod det klart, at politikerne bag vil kræve, at ytringsfriheden bliver håndhævet på en specifik måde på universiteterne. Senest har flere medlemmer af Folketinget haft holdninger til, hvilke arrangementer studenterforeninger må afholde på Københavns Universitet. En indblanding, der senest har ført til, at en studenterforening har måttet aflyse et debatarrangement om islam og bandekriminalitet. For os at se er det åbenlyst, at Københavns Universitet ikke kan overlade kampen om ytringsfriheden til de politikere, der er en trussel mod forskningsfriheden og vores forskeres ytringsfrihed. I stedet skal vi turde stå fast på, at vi er et universitet, hvor der er plads til debat og uenighed, og hvor forskningen og holdningerne favner bredt. Netop pluralismen skal være det kendetegnende for Københavns Universitet. Og vejen dertil er ikke brolagt med mere central regulering. Universitetet og universitetsloven har gennemgået massive ændringer igennem mange år, og flere større ændringer vil øjensynligt betyde langt mere bureaukrati, end hvad godt er. I stedet skal vi tro på og stå fast på, at universitetet som dannelsesinstitution skal kunne løse problemer med begrænsning af de studerende og de ansattes akademiske frihed selv: for ellers har universitetet spillet fallit. Og til de politikere, der mener, de står vagt om ytringsfriheden: Man vil først for alvor ytringsfrihed, hvis man vil forsvare den, også på vegne af dem, man er allermest uenig med. Universitetets kultur for kritisk diskussion er stærkere end Chicago-principper AF REKTOR HENRIK C. WEGENER OG PROREKTOR FOR FORSKNING DAVID DREYER LASSEN Debat skal ikke undertrykkes, selv om de fremførte idéer synes forkerte eller provokerende. Det er kernen i Chicagoprincipperne, som var genstand for en god høring i Folketinget den 3. maj. Som universitetsmenneske er det svært at være uenig i tankegodset bag principperne. Heldigvis findes der en stærk kultur for at ytre sig og tale magten midt imod på universiteterne i Danmark. Spørgsmålet er derfor, om det giver mening at lovfæste principperne og dermed regelgøre det åbenlyse. Flere argumenter trækker i en anden retning: For det første er den danske kontekst væsensforskellig fra den amerikanske, hvorfra principperne udspringer. USA har et væld af private universiteter, som ikke reguleres af en statslig universitetslov. Dernæst empirien: Danske universiteter er slet ikke i samme grad ramt af identitetspolitiske trakasserier, som vi bl.a. ser på nogle nordamerikanske universiteter, der er rundet af en anden historie og kultur. For det andet stipulerer den danske Universitetslov allerede forskningsfriheden. Som det står i §2. Stk. 2: Universitetet har forskningsfrihed. Universitetet skal værne om universitetets og den enkeltes forskningsfrihed og om videnskabsetikken. Kan formuleringen blive bedre? Ja, måske hvis man medtager det bredere begreb akademisk frihed, som også omfatter undervisningsfrihed. Det vil kræve en spids pen til begrebsafklaring i det lovforberedende arbejde, som anført af lektor Jakob Holtermann ved høringen. Vi kender imidlertid ingen tilfælde fra KU, hvor ansatte ikke har kunnet give deres mening til kende på de måder, som beskrives i Chicago-principperne. Vi har tillid til, at universitetets undervisere er fuldt ud i stand til på en balanceret måde at behandle svære emner, der kan vække stærke følelser. Det lave antal af klager over undervisningen giver heller ikke grund til at have den modsatte antagelse. For det tredje har de danske universiteter allerede en række checks and balances og principdokumenter, der understøtter bl.a. forskningskvalitet, forskningsintegritet, ytringsfrihed, forskningsfrihed og god videnskabelig praksis. Ud over love og vedtægter, gælder det særligt peer review-system. Det er ikke perfekt men alligevel en velafprøvet sorteringsmekanisme. Dertil kommer de internationale forskningsevalueringer, som giver et eksternt blik på forskningskvaliteten og dermed modvirker enklaver af indspist forskning. KU HAR HØJT TIL LOFTET OG LANGT TIL DØREN På dokumentsiden er der principper for forskningsbaseret samarbejde og rådgivning fra det såkaldte Wegener-udvalg og Kodeks for god videnskabelig praksis, som vi er i gang med at revidere på KU. Chicagoprincipperne har været drøftet i flere af KUs Akademiske Råd. Vi vil dog anbefale, at vi fokuserer lidt mindre på paragraffer og principper. De er såmænd fine nok. Men vi kan ikke lave regler for alle situationer. Universiteterne er netop levedygtige, fordi de er indbegrebet af en kultur for kritiske diskussioner, der udogmatisk sætter problemer til debat, erkender fejl, bliver klogere og gør det bedre næste gang. Tag eksemplet, der blev nævnt i Folketinget af ekspertvidnet Daniel Diermeier, tidligere Provost ved University of Chicago og nu rektor på Vanderbilt: Et basketballhold fra Vanderbilt nægtede at være til stede ved afsyngningen af nationalmelodien som protest mod social uretfærdighed. Det, mente krigsveteraner blandt alumnerne, var udtryk for disrespekt. Universitetet arrangerede et debatmøde mellem basketspillere og veteraner. En konflikt transformeret til en læringsmulighed, hvor stejle positioner blev klogere på hinanden. Sådan er kulturen også på KU. Højt til loftet, langt til døren og rum til den krævende, kritiske debat, der fremmer forståelsen WOKE NOK: BERETNING FRA WOKE-HEDENS YDERSTE FRONTLINJE BELLA ER NEURODIVERGENT OG KANDIDATSTUDERENDE 6 YTRINGSFRIHED 12 UDLAND 24 PORTRÆT NR. 3 JUNI 2022 FRA CHICAGO TIL KØBENHAVN: PRINCIPPER FOR YTRINGSFRIHED KOM MED TIL BÅDE KU FESTIVAL OG DEN YDERSTE PROGRESSIVE FRONTLINJE I USA 2 LEDER Københavnerprincipperne H Vicki Therkildsen Chefredaktør vad tænker du?? Spørgsmålet landede i min indbakke og kom fra en af KUs mest engagerede debattører i ytringsfrihed. Det handlede om Chicago-principperne. De retningslinjer, som en gruppe forskere i USA fandt frem til efter en heftig INDHOLD 3 NR. 3 2022 Illustration: GOOD FORYOU.STUDIO 6 Chicago-princippernes bumlede vej til København Liberal Alliance har foreslået at indføre Chicagoprincipperne for ytringsfrihed i akademia i universitetsloven. Men giver det amerikanske tankegods overhovedet mening i en dansk lovkontekst? 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK FORENINGER PUSTERUMMET SUND En gruppe medicinstuderende ønsker at sænke det høje stressniveau blandt studerende på Panum med månedlige torsdagscaféer, mentorordning for nye studerende, og to fysiske pusterum, som studerende kan bruge, hvis de har brug fo CAMPUS 5 Kampvalg på SCIENCE: VIP valgt som forperson for Akademisk Råd Illustration: Clara Jetsmark På KU er der tradition for, at dekanen bliver valgt til at sidde for bordenden i Akademisk Råd. Men den tradition blev brudt på SCIENCE, hvor Martin Willemoës, der er lektor ved Biologisk Institut 6 YTRINGSFRIHED SKAL CHICAGOPRINCIPPERNE TIL DANMARK? I USA diskuterer de stadig, om de er en succes YTRINGSFRIHED 7 Af SERGE SAVIN Illustration GOODFORYOU.STUDIO Siden Liberal Alliance sidste år foreslog at indføre Chicago-principperne i universitetsloven, har de været diskuteret i det danske universitetsmiljø. Men man bør være tilbageholdende med at indføre dem gennem lovgivning, mener profess 8 YTRINGSFRIHED De enkelte medlemmer, gentager hun. Og når det ikke engang er universitetet, der skal bestemme, så skal man selvfølgelig ikke tage det et niveau længere og sige, at det er op til staten at beslutte, hvad man kan sige på universitetet. YTRINGSFRIHED HINDRER YTRINGER Det var egentli YTRINGSFRIHED 9 En del af akademisk frihed er, at man selv vælger, hvordan man driver et universitet. Så jeg vil sige, at man som stat skal være forsigtig med at vedtage universelle regler, der har at gøre med akademisk kultur. PROFESSOR GEOFFREY R. STONE Manden bag Chicago-principperne 2015 84 10 har fået trukket deres invitation eller er blev overdøvet af demonstranter. I år er der indtil videre 13 tilfælde men det vidner ikke om problemets fulde omfang, understreger Geoffrey R. Stone. På grund af stemningen er der mange, der ikke bliver inviteret i første omgang. Og så er der alle de SERIE 11 ALUMNERNE Uniavisens serie om vores historie Abonner på Uniavisens nyhedsbrev og modtag en ny dannelseshistorie hver torsdag Mit journalistjob sideløbende med teologistudiet var som sportsjournalist på Det Fri Aktuelt. Peter Høeg Sherin Khankan Forfatter Mag.art. i litteraturvidenska UDLAND 13 Diversitetskurser, pronomen-runder og racefilosofi: Sådan er hverdagen på et woke amerikansk universitet En del politikere er bange for, at de danske universiteter bliver lige så woke som de amerikanske. Uniavisen tager dig med til frontlinjen af wokeness i Californien. Af DRUDE MORTHORS 14 UDLAND og debattere forskellige ideer og synspunkter, og hadefulde ytringer, der har som primært mål at være sårende, stødende eller nedværdigende. Cynthia K. Larive opfordrede i samme mail de studerende til at rapportere det til universitetets såkaldte Hate/Bias Response Program, hvis de fremo UDLAND 15 Mange lektioner begynder med, at professoren læser en land acknowledgement højt. Det er en erklæring, der anerkender det oprindelige folk, der engang boede i den store fyrreskov, som omgiver campus. DRUDE MORTHORST RASMUSSEN Udvekslingsstuderende, UCSC visere og studerende bliver aflys 16 REPORTAGE FESTIVALFOLKET Foto JONAS PRYNER ANDERSEN REPORTAGE 17 18 REPORTAGE REPORTAGE Den er temmelig undseelig til hverdag, græsplænen mellem de forskellige institutter på Nørre Campus. Men en gang om året bliver den indtaget og indtagende. Det skete fredag den 21. maj, da KU Festival 2022 rykkede ind på plænen sammen med studerende og ansatte fra Københavns Universitet. 20 FORSKNING JEG SKAL OFTE DEALE MED, AT FOLK SER MIG LIDT SOM EN GAKKELAK PERSON Af SALLY FRYDENLUND Læge og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen møder ofte skepsis, når han fortæller, at han forsker i, hvordan mennesker kan leve meget længere. Mens vi venter på en forskningsrevolution, er d 22 D FORSKNING u ser meget ung ud. Hvor gammel er du, spørger Morten Scheibye-Knudsen. Han ser vurderende på mig hen over skrivebordet på sit kontor i Mærsk Tårnet. Jeg tøver. Forinden har han lige fortalt, at vores ansigter som en forsimplet tommelfingerregel sladrer om, hvor gamle vi bliver. Se FORSKNING 23 For det vigtige er, at man har det godt, så længe man er her, påpeger Morten Scheibye-Knudsen. Jeg vil jo ikke have folk til bare at blive gamle og syge, jeg vil have folk til at blive gamle og sunde. For 200 år siden var vores levetid 40 år. Så identificerede vi, at man har brug for Bella Neergard bruger lister. Et punkt på en nyere to do-liste, hun har delt på Instagram, var at deaktivere sin LinkedIn Premium-konto. The GirlBoss life aint for me, skriver hun. 24 PORTRÆT Universitetet blev ikke lavet med sådan nogle som mig i tankerne PORTRÆT Af 25 MEIKE SØRENSEN Bella Neergaard er kandidatstuderende på Tværkulturelle Studier, og så har hun autisme og ADHD. Særligt under studiestarten var det en svær cocktail, men hun har lært at række ud efter den hjælp, hun har brug for. Hun opfordrer andre neurodivergente studerende til at 26 MANGE KENDER IKKE TIL HJÆLPEN Men hun klarer den. For selv om det kan være svært at navigere i universitetsverdenen, er der hjælp at hente. Allerede inden Bella Neergaard startede på sin kandidat på Københavns Universitet, var hun kommet med i den såkaldte SPS-ordning, som giver særlig hjælp og PORTRÆT 27 Bella Neergaard har omkring 4.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet deler sine tanker om neurodiversitet, yoga og selvaccept. Bellas Neergaards seks råd til neurodivergente studerende Som neurodivergent studerende har Bella Neergaards uddannelsesrejse været fyldt med bump på PORTRÆT 29 Da vi lavede præsentationer af os selv, virkede det som om, alle havde en plan med, hvorfor de var der. Så jeg begyndte at tænke på, om en anden burde have fået min plads. En, som havde en plan og ingen diagnoser. Hvad laver jeg her, spurgte jeg mig selv. BELLA NEERGAARD Kandidatstuder 30 KALENDER DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement 4/6 Filosofiske fluer og orkideer 1/6 CApE-talk: Clive Hamilton FOREDRAG Den australske filosof og forfatter Clive Hamilton besøger København for at tale om, hvordan vi so KLUMMER 31 Vi kan ikke overlade beskyttelse af ytringsfriheden til politikere, der vil indskrænke forskningsfriheden AF MALTE SAUERLAND-PAULSEN OG CHRISTIAN LUKAS HESTBJERG RASMUSSEN Wokeness er det modsatte af videnskabelighed. Hvis I ikke fastholder videnskabeligheden, hvorfor så finansiere un Følg Uniavisen på Instagram og få et nyt blik på de historier, du kender i forvejen. @uniavis