YTRINGSFRIHED 7 Af SERGE SAVIN Illustration GOODFORYOU.STUDIO Siden Liberal Alliance sidste år foreslog at indføre Chicago-principperne i universitetsloven, har de været diskuteret i det danske universitetsmiljø. Men man bør være tilbageholdende med at indføre dem gennem lovgivning, mener professoren bag principperne. B ål, barrikader og stenkast mod politiet. Det var, hvad University of California Berkeley blev mødt med, da foreningen for konservative studerende i 2017 inviterede den kontroversielle højreorienterede debattør Milo Yiannopoulos. Dagen var ellers begyndt fredeligt med 1.500 demonstranter, der protesterede imod debattørens tilstedeværelse med skilte, hvor der blandet andet stod No safe spaces for racists og This is war. Men pludselig dukkede omkring 150 sortklædte og maskerede demonstranter op, og der viste deres utilfredshed med mere radikale midler: De smadrede vinduer, kastede røgbomber ind i bygninger og startede brande med molotovcocktails. Universitetet, der i dagene op til havde modstået presset, så sig nu nødsaget til at aflyse begivenheden, og den daværende præsident, Donald J. Trump, tweetede senere på dagen en trussel om at fjerne universitetets offentlige støtte. Sagen er en af de vildere af sin slags, men konfliktens tema kontroversielle perspektiver eller stemmer på campus var hverken ny eller unik. Allerede i 2013, da studerende fra Brown University overdøvede en tale fra New Yorks politikommissær som protest mod racisme fra New Yorks politi, kom ytringsfrihed på amerikanske universiteter til debat. Det var den slags scener, der i 2014 fik University of Chicago til at nedsætte et udvalg for ytringsfrihed på universitetet. Udvalget fik til opgave at nedskrive et kodeks for ytringsfrihed en række principper, der sidenhen er blevet adopteret af over 80 andre universiteter, blandt andre Stanford og Columbia. Og nu er diskussionen nået til Danmark. I 2021 rejste Liberal Alliance forslag om at indføre principperne i den danske universitetslov. Dengang afviste blandt andre uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen (S) forslaget og opfordrede i stedet universiteterne til at formulere deres egne principper. Men diskussionen om ytringsfrihed lever videre. Så sent som i maj måned inviterede Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg til åben høring om Chicago-principperne. Her lød det fra Socialdemokratiets Kasper Sand Kjær, der er formand for udvalget, at selv om vi ikke var enige (i LAs forslag red.), var vi enige om, at der er noget inspiration at hente. Spørgsmålet er så, hvilke erfaringer man har fra USA, hvor Chicago-principperne har eksisteret i snart syv år. For hvorfor mener nogle, at principperne, der lægger op til flere stemmer i debatten, faktisk fører til det modsatte? Og har de egentlig en effekt i den virkelige verden, eller er de bare ord på et stykke på papir i et elfenbenstårn? VÆR FORSIGTIG MED UNIVERSELLE REGLER Man skulle tro, at ophavsmanden bag Chicago-principperne er stor fortaler for deres udbredelse til dansk lovgivning. Men Geoffrey R. Stone er tilbageholdende over for idéen, da Uniavisen fanger ham over en netforbindelse. Det bør kun ske efter meget grundige overvejelser, advarer han. Som juraprofessor ved University of Chicago stod han i sin tid i spidsen for arbejdet med at formulere principperne, men hans begejstring for at kopiere dem ind i en dansk kontekst er begrænset. At universiteter i Danmark er offentlige institutioner, gør det mere legitimt, end hvis det var tilfældet med USAs private universiteter, mener han. Men ikke desto mindre kan det at indføre principperne ved lov paradoksalt nok være med at give køb på den akademiske frihed, principperne forsøger at beskytte, mener han: En del af akademisk frihed er, at man selv vælger, hvordan man driver et universitet. Så jeg vil sige, at man som stat skal være forsigtig med at vedtage universelle regler, der har at gøre med akademisk kultur. Geoffrey R. Stone er dog også hurtig til at slå fast, at der er undtagelser. At en stat vedtager, at man for eksempel ikke må diskriminere på baggrund af race, er i orden, fordi statens interesse i at forhindre racisme er stor nok til at trumfe institutionernes uafhængighed, siger han. Men lige her kan jeg godt forstå, at folk protesterer og insisterer på, at hvert universitet skal have uafhængigheden til selv at bestemme. Den vurdering er professor ved University of Pennsylvania Sigal Ben-Porath enig i. Hun har specialiseret sig i ytringsfrihed på universiteter og har ofte stået i opposition til Geoffrey R. Stone og Chicago-principperne. Men selv om de to er uenige om det meste, er de enige om, at Danmark bør være tilbageholdende med at indføre dem ved lov. Sigal Ben-Porath peger på, at ytringsfriheden allerede er sikret i den danske grundlov. Dertil kommer, at universiteter i Danmark og andre demokratier lige nu selv er ved finde deres tilgange til udfordringerne, og at muligheden for at udtrykke sig i forvejen er en grundlæggende værdi på universitetet som institution. Så hvad er tanken egentlig bag at indføre principperne fra central hånd? spørger Sigal Ben-Porath, der selv har et bud: At begrænse universiteternes autonomi. Med andre ord siger man, at magten til at bestemme grænserne for, hvad der må siges, tilhører staten og ikke klasseværelset, studenteravisen, foreningen eller universitetet som helhed. Hun holder en pause, og finder noget frem på sin skærm. Der er en del af de Chicago-principper, hun ellers er kritiker af, hun gerne vil læse højt. For hun mener, at der i principperne står noget, der går imod tanken om at vedtage dem med lov. Det er op til de enkelte medlemmer af universitetssamfundet, ikke til universitetet som institution, selv at træffe disse domme (om hvorvidt man bryder sig om en idé eller person red.), står der hen mod slutningen af principperne. WOKE NOK: BERETNING FRA WOKE-HEDENS YDERSTE FRONTLINJE BELLA ER NEURODIVERGENT OG KANDIDATSTUDERENDE 6 YTRINGSFRIHED 12 UDLAND 24 PORTRÆT NR. 3 JUNI 2022 FRA CHICAGO TIL KØBENHAVN: PRINCIPPER FOR YTRINGSFRIHED KOM MED TIL BÅDE KU FESTIVAL OG DEN YDERSTE PROGRESSIVE FRONTLINJE I USA 2 LEDER Københavnerprincipperne H Vicki Therkildsen Chefredaktør vad tænker du?? Spørgsmålet landede i min indbakke og kom fra en af KUs mest engagerede debattører i ytringsfrihed. Det handlede om Chicago-principperne. De retningslinjer, som en gruppe forskere i USA fandt frem til efter en heftig INDHOLD 3 NR. 3 2022 Illustration: GOOD FORYOU.STUDIO 6 Chicago-princippernes bumlede vej til København Liberal Alliance har foreslået at indføre Chicagoprincipperne for ytringsfrihed i akademia i universitetsloven. Men giver det amerikanske tankegods overhovedet mening i en dansk lovkontekst? 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK FORENINGER PUSTERUMMET SUND En gruppe medicinstuderende ønsker at sænke det høje stressniveau blandt studerende på Panum med månedlige torsdagscaféer, mentorordning for nye studerende, og to fysiske pusterum, som studerende kan bruge, hvis de har brug fo CAMPUS 5 Kampvalg på SCIENCE: VIP valgt som forperson for Akademisk Råd Illustration: Clara Jetsmark På KU er der tradition for, at dekanen bliver valgt til at sidde for bordenden i Akademisk Råd. Men den tradition blev brudt på SCIENCE, hvor Martin Willemoës, der er lektor ved Biologisk Institut 6 YTRINGSFRIHED SKAL CHICAGOPRINCIPPERNE TIL DANMARK? I USA diskuterer de stadig, om de er en succes YTRINGSFRIHED 7 Af SERGE SAVIN Illustration GOODFORYOU.STUDIO Siden Liberal Alliance sidste år foreslog at indføre Chicago-principperne i universitetsloven, har de været diskuteret i det danske universitetsmiljø. Men man bør være tilbageholdende med at indføre dem gennem lovgivning, mener profess 8 YTRINGSFRIHED De enkelte medlemmer, gentager hun. Og når det ikke engang er universitetet, der skal bestemme, så skal man selvfølgelig ikke tage det et niveau længere og sige, at det er op til staten at beslutte, hvad man kan sige på universitetet. YTRINGSFRIHED HINDRER YTRINGER Det var egentli YTRINGSFRIHED 9 En del af akademisk frihed er, at man selv vælger, hvordan man driver et universitet. Så jeg vil sige, at man som stat skal være forsigtig med at vedtage universelle regler, der har at gøre med akademisk kultur. PROFESSOR GEOFFREY R. STONE Manden bag Chicago-principperne 2015 84 10 har fået trukket deres invitation eller er blev overdøvet af demonstranter. I år er der indtil videre 13 tilfælde men det vidner ikke om problemets fulde omfang, understreger Geoffrey R. Stone. På grund af stemningen er der mange, der ikke bliver inviteret i første omgang. Og så er der alle de SERIE 11 ALUMNERNE Uniavisens serie om vores historie Abonner på Uniavisens nyhedsbrev og modtag en ny dannelseshistorie hver torsdag Mit journalistjob sideløbende med teologistudiet var som sportsjournalist på Det Fri Aktuelt. Peter Høeg Sherin Khankan Forfatter Mag.art. i litteraturvidenska UDLAND 13 Diversitetskurser, pronomen-runder og racefilosofi: Sådan er hverdagen på et woke amerikansk universitet En del politikere er bange for, at de danske universiteter bliver lige så woke som de amerikanske. Uniavisen tager dig med til frontlinjen af wokeness i Californien. Af DRUDE MORTHORS 14 UDLAND og debattere forskellige ideer og synspunkter, og hadefulde ytringer, der har som primært mål at være sårende, stødende eller nedværdigende. Cynthia K. Larive opfordrede i samme mail de studerende til at rapportere det til universitetets såkaldte Hate/Bias Response Program, hvis de fremo UDLAND 15 Mange lektioner begynder med, at professoren læser en land acknowledgement højt. Det er en erklæring, der anerkender det oprindelige folk, der engang boede i den store fyrreskov, som omgiver campus. DRUDE MORTHORST RASMUSSEN Udvekslingsstuderende, UCSC visere og studerende bliver aflys 16 REPORTAGE FESTIVALFOLKET Foto JONAS PRYNER ANDERSEN REPORTAGE 17 18 REPORTAGE REPORTAGE Den er temmelig undseelig til hverdag, græsplænen mellem de forskellige institutter på Nørre Campus. Men en gang om året bliver den indtaget og indtagende. Det skete fredag den 21. maj, da KU Festival 2022 rykkede ind på plænen sammen med studerende og ansatte fra Københavns Universitet. 20 FORSKNING JEG SKAL OFTE DEALE MED, AT FOLK SER MIG LIDT SOM EN GAKKELAK PERSON Af SALLY FRYDENLUND Læge og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen møder ofte skepsis, når han fortæller, at han forsker i, hvordan mennesker kan leve meget længere. Mens vi venter på en forskningsrevolution, er d 22 D FORSKNING u ser meget ung ud. Hvor gammel er du, spørger Morten Scheibye-Knudsen. Han ser vurderende på mig hen over skrivebordet på sit kontor i Mærsk Tårnet. Jeg tøver. Forinden har han lige fortalt, at vores ansigter som en forsimplet tommelfingerregel sladrer om, hvor gamle vi bliver. Se FORSKNING 23 For det vigtige er, at man har det godt, så længe man er her, påpeger Morten Scheibye-Knudsen. Jeg vil jo ikke have folk til bare at blive gamle og syge, jeg vil have folk til at blive gamle og sunde. For 200 år siden var vores levetid 40 år. Så identificerede vi, at man har brug for Bella Neergard bruger lister. Et punkt på en nyere to do-liste, hun har delt på Instagram, var at deaktivere sin LinkedIn Premium-konto. The GirlBoss life aint for me, skriver hun. 24 PORTRÆT Universitetet blev ikke lavet med sådan nogle som mig i tankerne PORTRÆT Af 25 MEIKE SØRENSEN Bella Neergaard er kandidatstuderende på Tværkulturelle Studier, og så har hun autisme og ADHD. Særligt under studiestarten var det en svær cocktail, men hun har lært at række ud efter den hjælp, hun har brug for. Hun opfordrer andre neurodivergente studerende til at 26 MANGE KENDER IKKE TIL HJÆLPEN Men hun klarer den. For selv om det kan være svært at navigere i universitetsverdenen, er der hjælp at hente. Allerede inden Bella Neergaard startede på sin kandidat på Københavns Universitet, var hun kommet med i den såkaldte SPS-ordning, som giver særlig hjælp og PORTRÆT 27 Bella Neergaard har omkring 4.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet deler sine tanker om neurodiversitet, yoga og selvaccept. Bellas Neergaards seks råd til neurodivergente studerende Som neurodivergent studerende har Bella Neergaards uddannelsesrejse været fyldt med bump på PORTRÆT 29 Da vi lavede præsentationer af os selv, virkede det som om, alle havde en plan med, hvorfor de var der. Så jeg begyndte at tænke på, om en anden burde have fået min plads. En, som havde en plan og ingen diagnoser. Hvad laver jeg her, spurgte jeg mig selv. BELLA NEERGAARD Kandidatstuder 30 KALENDER DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement 4/6 Filosofiske fluer og orkideer 1/6 CApE-talk: Clive Hamilton FOREDRAG Den australske filosof og forfatter Clive Hamilton besøger København for at tale om, hvordan vi so KLUMMER 31 Vi kan ikke overlade beskyttelse af ytringsfriheden til politikere, der vil indskrænke forskningsfriheden AF MALTE SAUERLAND-PAULSEN OG CHRISTIAN LUKAS HESTBJERG RASMUSSEN Wokeness er det modsatte af videnskabelighed. Hvis I ikke fastholder videnskabeligheden, hvorfor så finansiere un Følg Uniavisen på Instagram og få et nyt blik på de historier, du kender i forvejen. @uniavis