8 YTRINGSFRIHED De enkelte medlemmer, gentager hun. Og når det ikke engang er universitetet, der skal bestemme, så skal man selvfølgelig ikke tage det et niveau længere og sige, at det er op til staten at beslutte, hvad man kan sige på universitetet. YTRINGSFRIHED HINDRER YTRINGER Det var egentlig lidt af en tilfældighed, at Sigal BenPorath blev så involveret i debatten. Som en del af sine administrative opgaver blev hun i 2015 bedt om at sidde for bordenden i University of Pennsylvanias ytringsfrihedsudvalg et organ, hvor studerende, forskere og administration fastlægger universitetets linje på området. Min forskning har handlet om demokratisk teori, så det virkede som en interessant opgave. Men jeg havde aldrig forudset, at det, der var en lille udvalgsopgave, skulle blive et decideret fuldtidsjob. Omkring samtidig med, at hun påtog sig opgaven, tog diskussionerne om, hvorvidt ekstremistiske oplægsholdere var velkomne på universiteterne, for alvor fart. Også på hendes eget universitetet, hvor valget af Donald J. Trump der er alumne fra universitetet året efter satte ild til debatten. For var han overhovedet velkommen som alumne på sit eget universitet? Debatten kløver akademia i to positioner. På den ene side står dem, der ønsker at forhindre, at man giver en platform til alt det, de betragter som ekstreme og skadelige synspunkter. På den anden side står dem, der mener, at universitetet som institution bør kunne rumme en forskellighed af idéer også dem, der kan virke anstødelige for at løse sin opgave med at producere og sprede viden bedst muligt. Geoffrey R. Stone tilhører den sidste gruppe. Er man uenig, bør man stille kritiske spørgsmål og modargumentere i stedet for at udelukke nogle, mener han og peger på, at alternativet er lukkede bobler, der får sværere ved at forstå og udveksle med omverden. Sigal Ben-Porath, der nu har skrevet to bøger om emnet, ser derimod sig selv et sted mellem de to konkurrerende synspunkter. Grundlæggende mener hun, at der skal være meget vide grænser for ytringsfrihed, fordi det er en del af universitetet, at studerende og ansatte skal diskutere forskellige perspektiver. Men jeg mener også, at hvis man giver frit slag for eksempel lader undervisere tale nedladende om indvandrere kan det give bagslag i forhold til idealet om, at der udveksles en diversitet af meninger. Den nedladende tale, der kommer plads til med Chigaco-principperne, får ifølge hende minoriteter til at trække sig, og så bliver resultatet også en debat, hvor visse perspektiver udelukkes. Principperne om at lade alle komme til orde kan på den måde paradoksalt nok forhindre folk i at komme til orde og det er jo ikke målet, argumenterer hun. Den bekymring er reel, erkender Geoffrey R. Stone, men for ham er løsningen ikke at begrænse retten til tale. I stedet bør man uddanne dem, der trækker sig, til at turde udtrykke sig en udvikling, han allerede mener, er godt i gang. Når jeg taler med de sorte studerende, jeg underviste for 30 år siden og spørger, hvad de tænker om, at jeg brugte bestemte nedladende ord eller diskuterede bestemte emner, så forklarer de, at det faktisk stødte dem. Men det sagde de aldrig, for de frygtede at blive set som idioter, hvis de talte højt om det. I dag kan jeg se, at studerende er langt mere villige til at udtrykke det perspektiv. Sigal Ben-Porath erkender, at hendes modstand mod at tillade alt inden for lovens rammer, gør det mere komplekst at diskutere, hvor man så skal lægge snittet. Der er ikke noget klart svar. Det er noget, jeg mener, der løbende skal diskuteres på universiteter. Og de få tilfælde, hvor det bliver nødvendigt, kan man så have et udvalg af studerende, forskere og ledelse, der endegyldigt beslutter, hvad der konkret skal tillades. HAR IKKE STOPPET ALLE KONTROVERSER En ting er at diskutere principperne ordene på papiret. Men en lige stor diskussion er, hvorvidt de har en virkning i samfundet. Løser de det problem, de blev sat i verden for? Mary Griffin er blandt dem, der mener, at principperne har gjort en forskel. Hun er Senior Program Officer i NGOen Foundation for Individual Rights in Education (FIRE), der kæmper for ytringsfrihed på amerikanske universiteter. Det var FIRE, der førte kampagnen, som løftede Chicago-principperne fra at være et lokalt fænomen til at blive optaget på tværs af mange af landets universiteter. Og de har bestemt haft en effekt, hvis man spørger Mary Griffin. Hvis man har en kontroversiel taler, der kommer til universitetet og folk kræver, at han ikke får lov til at tale, er det langt lettere for universitetsledelsen at pege på, at man for nogle år siden vedtog, at man er forpligtet af de principper, og at det er noget, man vil fastholde. På den måde hjælper det til at undgå kontroverser, for man behøver ikke at tage stilling i den enkelte situation. Men det er netop ulempen ved principperne, synes Sigal Ben-Porath. Så kan man få stemmer på universitetet, der hindrer folks villighed til at deltage i debatten. Og når man så vil diskutere, om grænserne ikke skal ligge et andet sted end absolut frihed inden for loven, kan man blot pege på Chicago-principperne og lukke enhver diskussion. Men selv om der på begge sider er enighed om, at Chicago-principperne har haft en effekt, har deres udbredelse ikke stoppet alle kontroverser. På sin hjemmeside opdaterer FIRE en liste over oplægsholdere, der TIDSLINJE Fra voldelige konflikter i Chicago til Christiansborg 1895 Den trodsige økonom Allerede få år efter University of Chicagos åbning i 1890 havner universitetet i sin første kontrovers om akademisk frihed, da universitetet fyrer økonomilektor Edward W. Bemis. Universitetets ledelse insisterer på, at Bemis bliver fyret, fordi han ikke er dygtig nok, men den forklaring køber hverken lektoren eller hans støtter. De mener, at han er blevet fyret, fordi han kritiserer kapitalisme og taler for rettigheder til arbejdere. Universitetets største finansielle bidragyder er verdens på det tidspunkt rigeste mand, filantrop og universitetets grundlægger, John D. Rockefeller, der har tjent sin formue på olie. Bemis mener, at han er blevet fyret af hensyn til Rockefeller og hans mange millioner, men det er aldrig blevet bevist. 1935 Apotekerens niece 1960erne Nazisten og feministen I 1930erne spirer kommunistiske tanker på University of Chicago. Ansatte udtrykker sympati for den sovjetiske sag, og studerende inviterer prominente kommunister til at holde foredrag på universitetet. Men det er ikke alle, der er lige vilde med den udvikling og slet ikke apotekermagnat og dedikeret antikommunist Charles Walgreen, der har lagt navn til Walgreen-kædens 9.000 apoteker i USA. Da han opdager, at hans niece lærer om Sovjetunionen på sit fag i socialvidenskab, udmelder han hende på stedet og kræver en undersøgelse af universitetets anti-amerikanske aktiviteter. Konflikten resulterer i voldelige demonstrationer, og undersøgelsen konkluderer, at universitetet har sit på det tørre. Om niecen får lov at fortsætte på universitet, melder historien intet om. Lederen af det nynazistiske parti, George Lincoln Rockwell, taler i 1963 på University of Chicago, trods massive studenterprotester og sågar bombetrusler mod universitetet for at give holocaustbenægteren en platform. I dette årti bliver amerikanske universiteter i højere grad politiske kamppladser. Protester for rettigheder til kvinder, LGBT-personer og farvede bryder ud side om side med protester mod vietnamkrigen. Mange ender voldeligt, når politiet involveres, hvilket leder til nye protester. På University of Chicago bliver den feministiske sociologiprofessor Marlene Dixon opsagt efter at have tilsluttet sig protesterne. Hun bliver ansigtet på de studerendes kritik af en universitetsverden, de ikke mener, forholder sig til tidens problemer. Fyringen udløser en studenterstrejke og en to uger lang blokade af universitetets administration. 42 studerende bliver smidt ud. 2014 De aflyste En arbejdsgruppe bliver nedsat på University of Chicago. Den får til opgave at formulere universitetets overordnede forpligtelse til fri, robust og uhæmmet debat og tænkning blandt alle medlemmer af universitetets samfund. I årene og månederne op til har der været tilfælde rundt omkring på amerikanske universiteter, hvor grænserne for akademisk frihed er blevet testet. I 2014 blev en professor på University of Illinois fyret for at have tweetet kritisk om Israels fremfærd i Gaza, og i 2012, 2013 og 2014 blev cirka 80 talere enten aflyst eller forsøgt aflyst efter pres fra studerende og ansatte. WOKE NOK: BERETNING FRA WOKE-HEDENS YDERSTE FRONTLINJE BELLA ER NEURODIVERGENT OG KANDIDATSTUDERENDE 6 YTRINGSFRIHED 12 UDLAND 24 PORTRÆT NR. 3 JUNI 2022 FRA CHICAGO TIL KØBENHAVN: PRINCIPPER FOR YTRINGSFRIHED KOM MED TIL BÅDE KU FESTIVAL OG DEN YDERSTE PROGRESSIVE FRONTLINJE I USA 2 LEDER Københavnerprincipperne H Vicki Therkildsen Chefredaktør vad tænker du?? Spørgsmålet landede i min indbakke og kom fra en af KUs mest engagerede debattører i ytringsfrihed. Det handlede om Chicago-principperne. De retningslinjer, som en gruppe forskere i USA fandt frem til efter en heftig INDHOLD 3 NR. 3 2022 Illustration: GOOD FORYOU.STUDIO 6 Chicago-princippernes bumlede vej til København Liberal Alliance har foreslået at indføre Chicagoprincipperne for ytringsfrihed i akademia i universitetsloven. Men giver det amerikanske tankegods overhovedet mening i en dansk lovkontekst? 4 CAMPUS UNIRUNDT LÆS MERE PÅ UNIAVISEN.DK FORENINGER PUSTERUMMET SUND En gruppe medicinstuderende ønsker at sænke det høje stressniveau blandt studerende på Panum med månedlige torsdagscaféer, mentorordning for nye studerende, og to fysiske pusterum, som studerende kan bruge, hvis de har brug fo CAMPUS 5 Kampvalg på SCIENCE: VIP valgt som forperson for Akademisk Råd Illustration: Clara Jetsmark På KU er der tradition for, at dekanen bliver valgt til at sidde for bordenden i Akademisk Råd. Men den tradition blev brudt på SCIENCE, hvor Martin Willemoës, der er lektor ved Biologisk Institut 6 YTRINGSFRIHED SKAL CHICAGOPRINCIPPERNE TIL DANMARK? I USA diskuterer de stadig, om de er en succes YTRINGSFRIHED 7 Af SERGE SAVIN Illustration GOODFORYOU.STUDIO Siden Liberal Alliance sidste år foreslog at indføre Chicago-principperne i universitetsloven, har de været diskuteret i det danske universitetsmiljø. Men man bør være tilbageholdende med at indføre dem gennem lovgivning, mener profess 8 YTRINGSFRIHED De enkelte medlemmer, gentager hun. Og når det ikke engang er universitetet, der skal bestemme, så skal man selvfølgelig ikke tage det et niveau længere og sige, at det er op til staten at beslutte, hvad man kan sige på universitetet. YTRINGSFRIHED HINDRER YTRINGER Det var egentli YTRINGSFRIHED 9 En del af akademisk frihed er, at man selv vælger, hvordan man driver et universitet. Så jeg vil sige, at man som stat skal være forsigtig med at vedtage universelle regler, der har at gøre med akademisk kultur. PROFESSOR GEOFFREY R. STONE Manden bag Chicago-principperne 2015 84 10 har fået trukket deres invitation eller er blev overdøvet af demonstranter. I år er der indtil videre 13 tilfælde men det vidner ikke om problemets fulde omfang, understreger Geoffrey R. Stone. På grund af stemningen er der mange, der ikke bliver inviteret i første omgang. Og så er der alle de SERIE 11 ALUMNERNE Uniavisens serie om vores historie Abonner på Uniavisens nyhedsbrev og modtag en ny dannelseshistorie hver torsdag Mit journalistjob sideløbende med teologistudiet var som sportsjournalist på Det Fri Aktuelt. Peter Høeg Sherin Khankan Forfatter Mag.art. i litteraturvidenska UDLAND 13 Diversitetskurser, pronomen-runder og racefilosofi: Sådan er hverdagen på et woke amerikansk universitet En del politikere er bange for, at de danske universiteter bliver lige så woke som de amerikanske. Uniavisen tager dig med til frontlinjen af wokeness i Californien. Af DRUDE MORTHORS 14 UDLAND og debattere forskellige ideer og synspunkter, og hadefulde ytringer, der har som primært mål at være sårende, stødende eller nedværdigende. Cynthia K. Larive opfordrede i samme mail de studerende til at rapportere det til universitetets såkaldte Hate/Bias Response Program, hvis de fremo UDLAND 15 Mange lektioner begynder med, at professoren læser en land acknowledgement højt. Det er en erklæring, der anerkender det oprindelige folk, der engang boede i den store fyrreskov, som omgiver campus. DRUDE MORTHORST RASMUSSEN Udvekslingsstuderende, UCSC visere og studerende bliver aflys 16 REPORTAGE FESTIVALFOLKET Foto JONAS PRYNER ANDERSEN REPORTAGE 17 18 REPORTAGE REPORTAGE Den er temmelig undseelig til hverdag, græsplænen mellem de forskellige institutter på Nørre Campus. Men en gang om året bliver den indtaget og indtagende. Det skete fredag den 21. maj, da KU Festival 2022 rykkede ind på plænen sammen med studerende og ansatte fra Københavns Universitet. 20 FORSKNING JEG SKAL OFTE DEALE MED, AT FOLK SER MIG LIDT SOM EN GAKKELAK PERSON Af SALLY FRYDENLUND Læge og aldringsforsker Morten Scheibye-Knudsen møder ofte skepsis, når han fortæller, at han forsker i, hvordan mennesker kan leve meget længere. Mens vi venter på en forskningsrevolution, er d 22 D FORSKNING u ser meget ung ud. Hvor gammel er du, spørger Morten Scheibye-Knudsen. Han ser vurderende på mig hen over skrivebordet på sit kontor i Mærsk Tårnet. Jeg tøver. Forinden har han lige fortalt, at vores ansigter som en forsimplet tommelfingerregel sladrer om, hvor gamle vi bliver. Se FORSKNING 23 For det vigtige er, at man har det godt, så længe man er her, påpeger Morten Scheibye-Knudsen. Jeg vil jo ikke have folk til bare at blive gamle og syge, jeg vil have folk til at blive gamle og sunde. For 200 år siden var vores levetid 40 år. Så identificerede vi, at man har brug for Bella Neergard bruger lister. Et punkt på en nyere to do-liste, hun har delt på Instagram, var at deaktivere sin LinkedIn Premium-konto. The GirlBoss life aint for me, skriver hun. 24 PORTRÆT Universitetet blev ikke lavet med sådan nogle som mig i tankerne PORTRÆT Af 25 MEIKE SØRENSEN Bella Neergaard er kandidatstuderende på Tværkulturelle Studier, og så har hun autisme og ADHD. Særligt under studiestarten var det en svær cocktail, men hun har lært at række ud efter den hjælp, hun har brug for. Hun opfordrer andre neurodivergente studerende til at 26 MANGE KENDER IKKE TIL HJÆLPEN Men hun klarer den. For selv om det kan være svært at navigere i universitetsverdenen, er der hjælp at hente. Allerede inden Bella Neergaard startede på sin kandidat på Københavns Universitet, var hun kommet med i den såkaldte SPS-ordning, som giver særlig hjælp og PORTRÆT 27 Bella Neergaard har omkring 4.000 følgere på Instagram, hvor hun blandt andet deler sine tanker om neurodiversitet, yoga og selvaccept. Bellas Neergaards seks råd til neurodivergente studerende Som neurodivergent studerende har Bella Neergaards uddannelsesrejse været fyldt med bump på PORTRÆT 29 Da vi lavede præsentationer af os selv, virkede det som om, alle havde en plan med, hvorfor de var der. Så jeg begyndte at tænke på, om en anden burde have fået min plads. En, som havde en plan og ingen diagnoser. Hvad laver jeg her, spurgte jeg mig selv. BELLA NEERGAARD Kandidatstuder 30 KALENDER DETSKER LÆS DEN KOMPLETTE KALENDER PÅ UNIAVISEN.DK og brug den til at slå på tromme for dit eget arrangement 4/6 Filosofiske fluer og orkideer 1/6 CApE-talk: Clive Hamilton FOREDRAG Den australske filosof og forfatter Clive Hamilton besøger København for at tale om, hvordan vi so KLUMMER 31 Vi kan ikke overlade beskyttelse af ytringsfriheden til politikere, der vil indskrænke forskningsfriheden AF MALTE SAUERLAND-PAULSEN OG CHRISTIAN LUKAS HESTBJERG RASMUSSEN Wokeness er det modsatte af videnskabelighed. Hvis I ikke fastholder videnskabeligheden, hvorfor så finansiere un Følg Uniavisen på Instagram og få et nyt blik på de historier, du kender i forvejen. @uniavis